Er han privatperson eller statsminister? Løkke siger: Stol på mig!

ANALYSE: Grænsen mellem privatpersonen Løkke og statsministeren Løkke er nu helt vandtæt. Sådan har det ikke altid været, og det er Løkkes svaghed i sagen om storfiskerne.

DER SVÆVEDE et sært paradoks i luften i værelse 2-080 på Christiansborg, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag var i samråd i sagen om sit forhold til en såkaldt kvotekonge.

Statsministerens vigtigste budskab på samrådet var, at der går en knivskarp skillelinje mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen og privatpersonen Lars Løkke Rasmussen.

“Jeg har ligesom alle andre mennesker ret til et privatliv. Hvem jeg spiser med privat, hvem jeg besøger privat, hvem jeg bruger min fritid med, det er privat."

Og netop derfor har Folketinget heller ikke krav på at vide særlig meget om Lars Løkke Rasmussens relation til storfiskeren John-Anker Hametner Larsen. Den er nemlig i alt væsentligt privat, måtte man forstå.

Paradokset er selvsagt, at lige præcis Lars Løkke Rasmussen gennem sin karriere har haft en mere flydende grænse mellem rollen som politiker og privatperson end de fleste.

Gennem årene er offentlige penge eller partikassens penge ganske ofte gået til at betale alt fra cigaretter og øl til tøj, taxature og hotelophold for Lars Løkke Rasmussen. Grænsen mellem den folkevalgte Rasmussen og den private Rasmussen har i de tilfælde været ganske svær at definere.

Men nu er der, måtte man forstå på onsdagens samråd, vandtætte skotter mellem de to.

DET BETYDER også, at skiftet mellem den ene og den anden rolle kan ske meget pludseligt.

Som Berlingske påpegede, skete skiftet for eksempel i januar 2016 i løbet af en kort gåtur i Thyborøn.

Først holdt statsminister Lars Løkke Rasmussen et møde på cirka en time med lokale fiskere.

Men da han efterfølgende spadserede over til et såkaldt torskegilde, som en af de samme fiskere havde arrangeret, forvandlede han sig til privatpersonen Lars Løkke Rasmussen. Ved torskegildet blev der samlet penge ind til Løkkefonden, som privatpersonen Lars Løkke Rasmussen har stiftet.

For at gøre det endnu mere kompliceret havde statsministeren travlt med at understrege, at der ikke er tale om en privat fond. Der er tale om en velgørende fond, og derfor har den ingen relevant forbindelse til hverken privatpersonen eller statsministeren Lars Løkke Rasmussen, heller ikke selv om det er hans hustru, der for tiden leder den.

Pointen med den knivskarpe skelnen er åbenlys: ved at gøre det meste af sit forhold til fiskerne i Thyborøn til en privat affære og ved at skille Løkkefonden ud og placere den i en helt tredje boks, slipper statsminister Lars Løkke Rasmussen for åbenhed omkring relationen. 


LARS LØKKE RASMUSSEN var mødt velforberedt op til samrådet. Han refererede flere gange til Statsministeriets egne jurister og forklarede tålmodigt forskellen på den private Rasmussen og ministeren Rasmussen.

Og danskerne lærte, at statsministeren faktisk ganske ofte forvandler sig til privatperson.

Det sker for eksempel, hver gang han ytrer sig eller læser på sin egen facebookside.

Hvis siden havde været en officiel side for statsministeren, ville alt indhold skulle journaliseres, og alle henvendelser ville skulle besvares. Det lader sig ikke gøre. Så når Lars Løkke Rasmussen lægger en video op fra sin tur til de baltiske lande eller skriver et opslag om det seneste møde i regeringens disruptionråd, så er det altså teknisk set privatpersonen Lars Løkke, der skriver om, hvad statsministeren Lars Løkke går og foretager sig.

Men mon ikke en del af de 193.417 følgere på siden læser med, netop fordi privatpersonen bag siden også er statsminister?


ELLER TAG STATSMINISTERENS embedsbolig, Marienborg.

På samrådet onsdag ville Socialdemokratiet gerne vide, om den såkaldte kvotekonge fra Thyborøn havde boet der, måske endda ligefrem med sin familie?

Men det ville statsministeren ikke svare på. Marienborg er nemlig i sin tid doneret til den siddende statsministers private brug, og privatpersonen Lars Løkke skal selvsagt ikke redegøre for, hvilke gæster han har til middag eller overnatning.

Dybest set betyder det, at statsministeren påberåber sig ret til at kalde sig selv for privatperson på ethvert givet tidspunkt, hvis han ikke lige er på officiel rejse, i ministermøde eller sidder i Folketinget. 

Juridisk giver det sikkert mening, men det er ikke åbenlyst, alle danskere er helt opmærksomme på, hvordan de skal kende forskel på de to versioner af Lars Løkke Rasmussen. 

Det er heller ikke sikkert, at andre offentligt ansatte ville slippe afsted med at bortforklare potentielle interessekonflikter med hensynet til privatlivets fred.

Og det forekommer slet ikke oplagt, at storfiskeren fra Thyborøn i sin kontakt med Lars Løkke Rasmussen helt har kunnet se bort fra det faktum, at hans bekendte også var statsminister. Måske har det forhold også spillet en rolle for beslutningen om at donere mere end en million kroner til Løkkefonden.


PARADOKSET ER KLART: Lars Løkke Rasmussen, som traditionelt har haft svært ved at skelne klart mellem politikeren og privatpersonen, er pludselig blevet meget nidkær med netop den skelnen.

Det paradoks er også hans åbenlyse svaghed i sagen om de såkaldte kvotekonger.

For med den manglende åbenhed om, hvor tæt relationen mellem Løkke og storfiskerne egentlig er, har statsministeren kun ét argument for, at alt er i orden, nemlig: "Stol på mig".

Det argument ville stå stærkere, hvis Løkkes skelnen mellem privatpersonen og ministeren havde været skarp gennem hele hans karriere.  

 

Jakob Nielsen er chefredaktør på Altinget.

Du kan følge ham på Twitter her.

Forrige artikel Radikale på jagt efter en ny rolle Radikale på jagt efter en ny rolle Næste artikel Mette Frederiksens plan kan ændre asylpolitikken radikalt Mette Frederiksens plan kan ændre asylpolitikken radikalt
Per Stig Møller drømmer om en grønnere linje i Konservative

Per Stig Møller drømmer om en grønnere linje i Konservative

INTERVIEW: Konservative har brug for at markere sig tydeligere i miljø- og klimapolitikken, hvis ikke Venstre skal løbe med rollen som blå bloks grønne bannerfører. Det mener Per Stig Møller, som også går i rette med partiformand Søren Papes udmelding om, at grøn politik ikke trækker vælgere over midten.