Fødsel udstiller forslag om arveret

KLUMME: Lille-prinsens fødsel udstiller, at ændringen af tronfølgerloven for kønnenes lige arveret kun er en manøvre for at udsætte det væsentlige: En modernisering af grundloven fra 1953.
Rasmus Nielsen

Nu er flere års alvorligt ment grundlovsdebat endt på kanten af en farce.

Rasmus Nielsen
Redaktør, Altinget.dk
1-2-3-4 OG BIP-BIP-BIP-BIP. Mobiltelefonen på natbordet vækker os midt mellem fredag aften og lørdag morgen – hvorfor sover man også med mobiltelefon? Nå, men i denne mørke nattetime var SMS-beskeden fra det aldrig sovende TV 2-mediehus nu værd at vækkes for – nr. 2 i Danmarks arvefølge er født.

Prins Christian, som navnet vel bliver, vil en dag være konge af Danmark. Fra dag ét står han som symbol på monarkiets fremtid. For monarkiet består naturligvis også om 40-50 år eller så, når lille-prinsen skal overtage tronen fra sin far, den kommende kong Frederik X.

Kronprins Frederik forklarede efter fødslen, at parret ikke på forhånd vidste, om det blev en dreng eller en pige. At naturens tilfælde nu ville en dreng, udstiller regeringens lovforslag nummer ét, der blev fremsat blot elleve dage før dansk samtidshistories vigtigste fødsel.

FORSLAG TIL LOV om ændring af tronfølgeloven vil sikre ligestilling mellem kønnene i arvefølgen, så at søn ikke længere går forud for datter. I sig selv såre indlysende og på tide - allerede under forhandlingerne om 1939-grundlovsforslaget var der fortalere for en ændring af tronfølgeloven, som gav kvinder arveret til tronen.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00