Fogh bør nytænke grundloven

Hans argument er, at grundloven først skal ændres, når der er så stor utilfredshed med den nuværende, at presset så at sige er uafviseligt. Synspunktet er besynderligt. Det er da langt mere nærliggende at ændre grundloven, før dens indhold på det ene eller det andet punkt er blevet en konkret belastning for folkestyret

Leder i Politiken

DA NYHEDEN om kronprinsesse Marys graviditet kom, kunne statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke se, hvad de fleste andre kunne, nemlig at det aktualiserede behovet for en ny tronfølgelov og en ny grundlov. Han satsede øjensynlig på, at Mary får en søn, eller at hun kun får piger. I så fald får tronfølgelovens forældede bestemmelse om, at drenge går forud, nemlig ingen praktisk betydning i denne omgang.

I grundlovstalen i går flyttede han sig så - en ganske lille smule. Statsministeren synes nu, at det er lidt akavet at starte debatten og processen, når først det 'forkerte' barn er født. Han foreslår derfor, at Folketinget går i gang med at ændre tronfølgeloven allerede til efteråret. Men nogen grundlovsrevision ønsker han ikke i den forbindelse. Vi skal altså igennem hele den tunge procedure, for det kræver det - med folketingsvalg, folkeafstemning og så videre - blot for at indføje en selvfølge, der ikke engang nødvendigvis bliver aktuel, i tronfølgeloven.

.(...) Hans argument er, at grundloven først skal ændres, når der er så stor utilfredshed med den nuværende, at presset så at sige er uafviseligt. Synspunktet er besynderligt. Det er da langt mere nærliggende at ændre grundloven, før dens indhold på det ene eller det andet punkt er blevet en konkret belastning for folkestyret

DER ER faktisk meget at tage fat i. Man kan såmænd bare starte med det punkt, der skal ændres i tronfølgeloven, altså ligestillingen mellem mænd og kvinder. Den er ikke beskyttet af grundloven, og det er faktisk meget symptomatisk. Den danske grundlov er en af de mest ordknappe i verden og derfor også en af dem, der beskytter de færreste frihedsrettigheder og gør det mest upræcist. (...)

I en tid, hvor der tales meget om værdikampe, hvor individets rettigheder er i fare på helt nye måder, og hvor både religionerne og internationale spørgsmål spiller en helt anden rolle end i 1953, er der faktisk rigtig meget at tage fat på. (...)

Men ikke at bruge lejligheden, når den er der, virker uigennemtænkt. Anders Fogh Rasmussen har taget det første lille skridt. Forhåbentlig flytter han sig yderligere.