Fogh tøver med tronfølgeloven
Niels Th. Dahl
JournalistSådan ændres Grundloven og tronfølgeloven ifølge Grundlovens § 88:
§ 88
Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til folketinget. Vedtages forslaget i uændret skikkelse af det efter valget følgende folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov.
Man skulle ikke nødvendigvis tro, at den sædvanligvis apolitiske dronning Margrethe bekymrede sig om den planlagte folkeafstemning om de fire danske EU-forbehold.
Men denne gang kan dronningen gøre klogt i at holde et vågent øje med regeringens planer for afstemningen. Denne gang kan den nemlig også få betydning for den kongelige familie - omend på en noget indirekte måde.
Folketingsvalg med tronfølgeændring
Da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) udskrev folketingsvalget i oktober sidste år, var noget ikke helt, som det plejede. Midt i statsministerens tale fra Folketingets talerstol bemærkede han nemlig, at folketingsvalget 13. november 2007 også ville blive "et led i den videre procedure efter grundlovens § 88 med henblik på at ændre tronfølgeloven".
FAKTA OM TRONFØLGEN I DANMARK:
1849:
Da den første grundlov blev vedtaget i 1849, videreførtes i første omgang enevældens arveregler til tronen. De gav mænd forrang, men åbnede dog også i yderst sjældne tilfælde mulighed for at gøre en kvinde til regerende dronning.
1853:
I de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg, der dengang hørte sammen med Danmark, var der imidlertid kun mulighed for mandlig arvefølge. Efter krigen 1848-1850 frygtede man i Danmark, at hertugdømmerne skulle benytte de forskellige arvefølgeregler som anledning til et nyt oprør, og derfor indførtes der i 1853 en ny tronfølgelov, der kun gav arveret til mænd.
1953:
Da det kort efter 2. verdenskrig stod klart, at Frederik 9. ikke ville få nogen sønner, ændredes tronfølgeloven samtidig med Grundloven i 1953. Nu indførtes en begrænset arveret for kvinder, således at en kvinde kunne blive regerende dronning. Stadigvæk fik mændene dog forrang, således at en yngre søn går forud for en ældre datter. Da dronning Margrethe imidlertid ikke har nogen brødre, blev hun dronning i 1972.
2006:
Folketinget vedtog i 2006 regeringens forslag til ny tronfølgelov, der vil indføre fuld ligestilling for mænd og kvinder. Bliver forslaget vedtaget også af det nye Folketing efter valget i 2007, og bliver det godkendt ved en efterfølgende folkeafstemning, vil det for fremtiden altid være monarkens ældste barn, der bliver konge eller regerende dronning.
Christiansborg
