Folkemødet IV: Bravo - men Bornholm skal yde

KLUMME: Folkemødet fandt endelig sin velorganiserede form i år, men bornholmerne yder for lidt til gengæld for den nationale tilrejse, og så må de private medier op på rollelisten, skriver Altinget.dks chefredaktør.

Rasmus Nielsen

DET FJERDE FOLKEMØDE er slut – og endelig er det ved at finde sin form. Politiske udspil var det fortsat fattigt på, men logistikken var kommet på plads med et nyt madstræde og bilfri by. Selv Dannebrog var hejst de fire dage igennem for at markere, at folkestyret nu ikke bare fejres 1. maj og grundlovsdag, men gennem 4 x 24 timer.

Bornholm – Bornholm – Bornholm, din dejlige, heldige ø. Millionerne strømmer til Østersøens perle, og nu har den sidste forkæmper for et ellers danskervenligt argument om at sende folkestyret rundt i landet – Pia Kjærsgaard – opgivet sit synspunkt. Folkemødet forbliver i Allinge, siger nu såvel Helle Thorning-Schmidt som DF's eminence, og når de to står sammen om dét, ja, så bliver det til noget.

Men hvis Folkemødet skal blive på Bornholm, er det også tid til at kræve noget tilbage. Bornholmerne skal til at yde noget til gengæld for al den omsætning, goodwill og opmærksomhed, det politiske Danmark tilfører øen.

Øens borgmester Winni Grosbøll (S) har i sin smilende og nærværende stil samlet mange ekstra stemmer bag sig ved at være stedlig frontløber for Folkemødet, men kommunen giver kun et symbolsk bidrag på én million kroner for Danmarks opmærksomhed. Bornholm er et samfund i tilbagegang – befolkningstallet falder, boligmarkedet er fortsat helt i bund, og der er forfærdeligt mange nydere på overførselsindkomst og få ydere i arbejde. Det er værtskommunens politiske bundlinje nu, hvor landets politiske samfund er rejst hjem.

Hvad med, at Folketingets partier stillede konkrete krav til bornholmerne, hvis de skal beholde Folkemødet? Så og så mange samfundstimer til Folkemødet per overførselsindkomstborger mellem 18 og 75 år? Vejhuller kan lappes, facader og vinduer males, kommunale kaffevogne kan køres rundt, billig mad tilberedes af lokale råvarer osv. osv. Ellers flytter Folketingets "jyske mafia" bare Folkemødet til på skift Skagen, Holstebro, Ebeltoft, Ribe og Kolding om et par år, ikke? Det ville være et noget-for-noget-budskab, som kunne få klippeøen i vibrationer. 

FOLLOW THE MONEY, siger man. Og folkemødet er endt med økonomisk ulighed i et ellers meget lighedshungrende samfund. Mange små organisationer, f.eks. patientforeninger, har opgivet at få stand og ørenlyd på Folkemødet, der domineres af stærke aktører. Se f.eks., hvem der er de såkaldte "guldsponsorer", der har betalt 100.000 kr. for æren: 13 aktører som Landbrug & Fødevarer, KL, Danske Regioner og DA. 

Igen er der fravær af de bornholmske nydere. Kun én lokal virksomhed er efter eget udsagn at finde blandt sponsorerne, det er bronzesponsoren, netavisen bornholm.nu, der giver 25.000 kr. for at adskille sig fra det fraværende selskab. Udgiveren, journalist Bjarne Hansen, foreslår et jernsponsorat til 5.000 kr., hvor de bornholmske virksomheder kan sige en symbolsk tak for, at nationen lader millionerne tilflyde dem i fire dage. Når disse virksomheder i stor stil sponserer den anderledes provinsielle jazz-festival måneden efter, hvorfor så ikke folkemøderne af national klasse?

Kommunikationsbureauer som GeelmuydenKiese, Kasters og Rud Pedersen samt Primetime – alle guldsponsorer – sælger profitabelt "betalt indhold", hvor deres kunder mod big bucks-"interviewes" af bl.a. DR-skabte mediepersonligheder uden for vagtplanen ved brug af den journalistiske værktøjskasse. Og om aftenen bruges tilsvarende summer på fri bar til i øvrigt skønne fester for det politiske parnas.

Statens medier sender direkte tv og scorer massiv politisk sympati, netop som deres rammevilkår skal aftales ved et forlig på Christiansborg.

IMENS KAN Folkemødets egentlige proletariat, de private, uafhængige medier se til, at Folketingets formand igen og igen i de statsbetalte tv-programmer glæder sig over, at politikerne kan komme direkte til orde over for folket – uden om "pressen". 

Et synspunkt, der egentlig ikke er dækning for. Folkemødet er kun blevet kendt og den notoriske borgersucces med officielt opgjort 87.000 gæster i år hevet hjem, fordi medierne har gjort Østersøens nye juvel kendt.

Folketingets næstformand, Venstres Bertel Haarder, der ligesom Pia Kjærsgaard gerne vil være Folketingets næste formand, er ligeledes optaget af, at Folkemødet skal være stedet, hvor pressen har en birolle, så politikerne og borgerne kan finde hinanden direkte. Da Altinget.dk i 2010, året før det første folkemøde, eksempelvis i et brev (brug link eller læs neden for) rakte en hånd frem til den daværende indenrigsminister, var svaret larmende tavshed/ignorering. Næppe helt efter forvaltningsloven. Folkemødet skulle være uden pressemæssig indblanding, lod han siden forstå rundt om.

Politiken tog fra starten Folkemødet til sig i et Christiania-agtigt, men ellers ganske charmerende miljø bag havnen, og i år er Berlingske kommet med. Ellers er de private medier henvist til mestendels at indtage biroller i andres telte. Kristeligt Dagblad og Børsen? De faldbyder sig gratis på kantstenen.

De private, uafhængige medier er imidlertid folkestyrets ene bordben, og derfor må vi de kommende år tilbagevinde vores position ved folkemøderne. Det vil også vi på Altinget.dk bestræbe os på. Folkemødet i Allinge er alt for stor en succes til, at de private medier fortfarende skal stå nederst på rollelisten.

Dokumentation

Indenrigs- og sundhedsminister,

MF Bertel Haarder (V)

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotholmsgade 10-12

1216 København K

 

Gudhjem, 15. juli 2010

Vedr. politik-festival på Bornholm inspireret af Almedalsugen

 

Kære Bertel Haarder,

Vi har med interesse læst din begejstring for den svenske Almedags-uge og ønske om at skabe en dansk pendant – f.eks. på Bornholm, hvilket får opbakning fra regionsrådsformanden og borgmesteren.

Vi deler helt din begejstring for ideen om at lade politikere, lobbyister, erhvervsfolk, tillidsfolk, journalister og naturligvis borgere mødes under direkte, uformelle former for at dyrke det ”joviale danske samtaledemokrati”, som Fogh engang formulerede det. Det trænger vi alle til.

Det lyder rigtigt med et privat-offentligt samarbejde om at skabe en sådan dansk politik-festival, og jeg deltager gerne med tid og erfaring i en initiativ-komité. Min tilknytning til Bornholm stammer fra avisen Kommunen hjemmehørende i Svaneke, arbejde fra Christiansborg 1994-1999 for TV 2/Bornholm, initiativ til Oluf Høst Museet i 1996 – samt hus hér siden 1995.

Ligeledes vil Altinget.dk, der med 12 journalister er Christiansborgs største private redaktion, gerne tilbyde at opbygge og drive en særlig, gratis netavis med nyhedsbrev for festivallen, der dels kan rekruttere deltagere, dels kan formidle debatterne. I forvejen abonnerer omtrent alle, der kunne tænke sig at komme til en sådan festival, på en af vores netaviser.

Umiddelbart har jeg flg. forslag (naturligvis helt for egen regning):

Festivallen lægges på Bornholm, der har mistet sit Baltisk MedieCenter med tilhørende filmfestival og ligesom andre ”udkantsområder” i disse år kalder på statslig opmærksomhed. Det vil give regeringen tiltrængt ”udkants-goodwill” at fremme dette projekt.

Nærmere bestemt afvikles festivallen på strækningen Gudhjem-Bornholmerpladsen (ca. 6 km, som kan betjenes af festivallens shuttlebus). Denne guldkyst har følgende faciliteter, som en politikfestival kan drage nytte af:

  • Bornholmerpladsen ud til Helligdomsklipperne og havet. Parkering, toiletter, stor, skrånende græsplæne med plads vel til 5-600 personer. Naturlig hovedscene/hjerte. Stedets Ånd findes hér.

  • Holkadalen i Gudhjem – velegnet til mindre boder og træf mv.

  • Der kan vises politiske og debatskabende film på Bornholms Kunstmuseum og i Kino Gudhjem. Kunstmuseet kan vel i øvrigt huse arrangementer i tilfælde af dårligt vejr?

  • I området ligger to historiske rundkirker (Olsker og Østerlars) for kirkegængere og for små koncerter mv. Haven i Oluf Høst Museet ligeledes oplagt.

  • Gudhjem og Sandkaas kan tage de fleste festivalgæster for natten, men ellers kan Allinge-Sandvigs og Rønnes hoteller indregnes.

Sekretariatet kunne lægges hos Øresundskomiteen, der har interesser i denne region og i forvejen som bekendt har stor veneration for Almedal.

Hvorfor ikke holde tempo og via de af dig nævnte tipsmidler og private sponsorater (hvor Altinget.dk forlods er klar) sikre en årlig festival fra 2011 inden valget; en mulig ny regering vil altid kunne frygtes at prioritere anderledes) – f.eks. i første uge af juni (incl. grundlovsdag) eller første uge af juli, før industriferien lægger landet ned og turisterne sætter sig på øen?

Sender til orientering kopi af dette brev til Vibeke Storm Rasmussen, Winni Grosbøl, to af dine ledende partifæller Søren Pind og Peter Christensen (med særlige rødder på Bornholm) - samt Øresundskomiteens direktør Mikael Stamming, som vi tidligere har drøftet Almedagsugen med.

Håber at høre nærmere.

Med venlig hilsen,

Rasmus Nielsen

Udgiver


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bertel Haarder

Fhv. MF og minister (V)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

Mogens Lykketoft

Formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

Pia Kjærsgaard

MF (DF), fhv. formand for Folketinget, fhv. partiformand, DF
kontor (Købmandsskolen København, 1965)

0:000:00