Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 1994.
Etableret i Bruxelles som journalist og ekspert i europæiske forhold siden 1996.
1994-1995: Reporter på Morgenavisen Jyllands-Posten.
1996-1999: EU-korrespondent for Aktuelt.
2000-2002: Bruxelles-korrespondent for DR Nyheder (Radioavisen).
2003-2017: EU-korrespondent og senere Europaredaktør for Politiken.
Udgav i 2003 bogen "I Spidsen for Europa" om Danmarks EU-formandskab og østudvidelsen (medforfatter Michael Ulveman).
Twitter: @LauritzenEuropa
Fra Afrika til Ukraine: Hvad er det for et EU-forsvar, danskerne skal stemme om?
Krigen i Ukraine giver et historisk skub til EU’s militære ambitioner – men udviklingen var allerede i gang i forvejen, og den har i flere år udfordret det danske forsvarsforbehold på en række områder.
Thomas Lauritzen
Europa-analytikerBRUXELLES: Bomberne falder igen og kampvognene ruller atter frem i Europa. Det har på få uger vendt bunden i vejret på vestlig og europæisk sikkerhedspolitik i en grad, der nu også er ved at skabe et historisk skred i Danmarks forhold til EU’s fælles forsvar.
Krigen i Ukraine og dens vidtrækkende konsekvenser for Europas sikkerhed har fået regeringen og Folketingets flertal til at lave et nyt nationalt kompromis her 30 år efter, at det daværende nationale kompromis udmøntet i Edinburgh-aftalen definerede de danske EU-forbehold.
Det nye nationale kompromis indeholder blandt andet en beslutning om at udskrive folkeafstemning 1. juni om afskaffelse af det forsvarsforbehold, som i dag holder Danmark uden for militære beslutninger, missioner og operationer under EU-flag.
Christiansborg
