Hegelund og Mose: Koncernen Slotsholmen A/S

De to årlige departementschef-træf i bekvem afstand fra Slotsholmen er ikke, hvad de har været. Engang var der stunder til hyggelige cykelture og ø-besøg fjernt fra Christiansborg, ja, endog Berlin har d’herrer departementschefer gæstet i forbindelse med den årlige sommer-komsammen.

”Departementschefernes udflugtsklub” – oprindelig initieret af Statsministeriets departementschefer sekunderet af kollegaen i Finansministeriet – har kittet topembedsmænd fra de forskellige ministerier sammen under skiftende regeringer. Men hyggestunden kan nærme sig sin afslutning: Embedsmandstempoet er snart for højt til flere dages ø-hop, samtidig med at ”koncerntænkning” udfordrer tidligere tiders måder at lede og mødes på.

Ny eksklusiv ledelsesklub
Nu vil ikke mindst Finansministeriet videre, mens tid er. De senere års tværgående tænkning, der har været et opgør mod ministerielle sogne-forsvarsværker, skal styrkes endnu en tand. Der sysles blandt andet med planer om at udvide Slotsholmens topchef-diskussioner: Mellem 60 og 100 ledende embedsmænd fra departementer og styrelser skal inviteres med i et nyt, eksklusivt mødeforum.

Det nye toplederforum skal mødes en eller to gange om året for at drøfte tværgående sager og afstemme en fælles dagsorden – naturligvis under ledelse af Stats- og Finansministeriet. Der er tre formål:

• Fælles ledelsesagenda på hele Slotsholmen – og dermed mindre lokal modstand mod Finansministeriets skæren igennem over for særinteresser.  
• Bredere netværk på tværs af ministerier – og dermed større forståelse for andre sektorers interesser og mindre lukkethed om ”sit eget” stofområde.
• Større udstillingsvindue for næste generation af departementschefer og andre topfolk i staten – ved at hidtil ukendte talenter kommer frem i et bredere lys.

Nu vil ikke mindst Finansministeriet videre, mens tid er. De senere års tværgående tænkning, der har været et opgør mod ministerielle sogne-forsvarsværker, skal styrkes endnu en tand.

Hegelund og Mose

Set fra de øverste ministerier er fordelen, at alle centraladministrationens topembedsmænd nu kommer til at lægge øre til centrale budskaber – uden filter. En smule af eksklusiviteten ryger derimod for den lokale departementschef. Denne mister eneretten til at ”oversætte” budskaberne fra øverste hylde, når hans egne med-chefer fremover lukkes ind i de hellige haller.

Der arbejdes for tiden med ”møde-formatet”, herunder præcist hvem der skal have en invitation, når det nye forum første gang træder sammen. Ud over de nuværende departementschefer må eksempelvis en stribe styrelsesdirektører formodes at stå højt på invitationslisten – i hvert fald dem, der har med ”policy” at gøre og dermed bidrager direkte til den siddende regerings politikformulering.

Udnytte ”ro” under lille regering
Om også de mere driftsorienterede topchefer skal med i det fine selskab – det overvejes fortsat. På den ene side vil man helst undgå at forfalde til detaljerytteri; omvendt kan driftsfolk – også på styrelsesniveau – måske tilføre lavpraktiske pointer, som man højere oppe i systemet kan trække på. Statslige foretagender som DR og DSB skal til gengæld næppe forvente en invitation.

Det er forhåbningen at kunne afholde det første møde allerede før sommerferien og i hvert fald inden årets udgang, for departementschef-toppen vil i gang hurtigst muligt. Det er – set gennem styringsbriller – oplagt at udnytte Lars Løkke Rasmussens etpartiregering til at gennemføre en række centraladministrative omlægninger, der skal trimme systemet. Der kan gå år, før lejligheden til at lave forandringer igen byder sig: Jo flere partier i en regering – jo vanskeligere er det at ændre på eksisterende styringsmodeller, herunder at reducere enkeltministeriers sololøb.

Det handler nemlig om mere og andet end at etablere nye mødefora. Mens Venstre-regeringen af politiske grunde har travlt med at udflytte statslige arbejdspladser, sysler embedsværket selv med organisationsændringer: Kan back-office-funktioner som IT og økonomistyring for eksempel samles yderligere? Hvorfor skal hvert ministerium selv løse opgaver, der lige så godt – eller bedre og måske mere effektivt – kan udføres centralt?

Del af central trend
Der er stadig et udstrakt selvstyre og vidt forskellig kulturer i de enkelte ministerier: At bevæge sig fra Udenrigsministeriet over Kulturministeriet via Socialministeriet til Justitsministeriet er i dag som at rejse mellem forskellige planeter i solsystemet.

Men en næsten tsunami-agtig centraliseringsbølge skyller ind over Slotsholmen: I takt med, at Stats- og Finansministeriet sætter sig tungere på magten, forekommer det, at fagministerierne i større og større omfang bliver reduceret til en slags styrelser – et fænomen, der er blevet særligt tydeligt under den nuværende etpartiregering, som synes renset for tidligere tiders lokale mod-magtcentre.

Samtidig bliver der taget hårdt fat fra oven via topstyrede fusioner af fagministerier: De sammenlagte ministerier Miljø- og Fødevareministeriet og Social- og Indenrigsministeriet er eksempler herpå.

Ydermere forsøger Statsministeriet med en ny kommunikationsenhed at sikre fælles fodslag i regeringen, hvad burde være lettest hos et rent Venstre-hold, men som alligevel ikke har kunnet stoppe en lind strøm af personfølsomme lækager til pressen fra regeringens koordinationsudvalg. 

Ny central embedsmands-uddannelse
Ikke desto mindre synes der at blæse en alignment-vind over Slotsholmen, i hvert fald i embedsværket. Nogle frygter, at den fremherskende vindretning vil erodere fag-fagligheden og true god embedsmandsskik, mens fortalerne ser det som en ledelsesmæssig professionalisering, der også indebærer, at der vil blive oprettet nye ledelseskurser på tværs af ministerier.

Det enlige tværministerielle kursus, Moderniseringsstyrelsens ”Ny leder i staten”, skal ikke længere stå alene, er tanken. Når embedsværket efter grundkurset skal videreuddannes, sker det i dag efter fagministeriernes egne sædvaner. Et lidt bredere ledelsesakademi – for ”den erfarne kontorchef” og andre chef-typer – vurderes som en god, supplerende mulighed set fra centralt synspunkt.

Den samkøring af uddannelsesaktiviteterne vil også skabe nye netværk på kryds og tværs på Slotsholmen, så embedsmanden får et bredere kontaktnet end kollegerne i eget ministerium: Man bliver i sit mindset snarere en regerings-embedsmand end en ministeriel embedsmand.

Hvornår centraliseringen og ensretningen når sit mætningspunkt og ender i utilsigtet ineffektivitet? Det er svært at spå, hvor grænsen trækkes, og hvem der trækker den. Mandagstræneren kan dog konstatere, at det før er set, at politiske hensyn vejer tungere end rationelle beslutninger.

Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk