Hegelund og Mose: Større end landsholdet?

MANDAGSTRÆNEREN: Ny topledelse for trængt organisations-mastodont laver lobbymæssig turn-around ved at arbejde strategisk med en ofte forsømt disciplin i den hjemlige interessevaretagelse: DBU tætner båndene til beslutnings-danmark, især inden for integration og sundhed.

Foto: Scanpix
Peter MoseSusanne Hegelund

Mange organisationer og institutioner har store udfordringer med at skabe de rette netværk i dansk politik.

Kontakterne er præget af tilfældigheder frem for strategisk tænkning. Det vil en af landets ældste organisationer, Dansk Boldspil Union, gøre op med. Den nye topledelse har lavet et særligt koncept for networking med ministre, folketingsmedlemmer, borgmestre og andre vigtige interessenter.

Sammen med omkring 30 borgmestre fra hele landet troppede kultur- og idrætsminister Bertel Haarder og en stribe folketingsmedlemmer derfor op, da DBU i timerne op til Albanien-landskampen – den ærgerlige 0-0-kamp – holdt et politisk vinklet arrangement, der blev rundet af med billetter til VIP-pladser på den fine del af A-tribunen. Det var det tredje stakeholder-initiativ i en længere række, der vil blive gentaget i forbindelse med kommende landskampe.

Kommunerne er en kæmpe økonomisk bidragsyder til de lokale fodboldklubber; pengestrømme, der set fra DBU's perspektiv helst skal blive ved med at flyde i en tid, hvor medlemstallet mange steder falder.

Derfor er borgmestrene en vigtig – men hidtil forsømt – målgruppe for et organisations-foretagende, der i beslutningstagerkredse opfattes som rigt, arrogant og politisk tonedøvt. Et ry, der har været afsættet for en lobbymæssig turn-around i DBU-hovedkvarteret i Brøndby under den ny grundfortælling ”en del af noget større”.

Bestyrelsesmedlemmer med fruer
Før i tiden var VIP-arrangementer inden de store landskampe mest til ære for DBU's egen bestyrelse – naturligvis med ægtefæller – foruden ”vennerne af huset”. Nu er eventene tænkt ind i en politisk kontekst og bruges til at skabe kontakter til strategisk vigtige beslutningsmiljøer. Derfor er der en del, der skuffede må konstatere, at de ikke længere står på invitationslisten.

Navnelisten skrues sammen efter, hvilke emner DBU ønsker på dagsordenen – integration, sundhed, den ny folkeskolelovs krav om 45 minutters motion eller partnerskaber med kommunerne, ikke mindst dem fjernt fra hovedstaden. Perspektivet er, at en nutidig organisation skal udvise en bred stakeholder-forståelse og tænke i aktuelle samfunds-issues, hvis den vil have fat i de rigtige mobilnumre.

Overskriften for Albanien-mødet var, hvordan DBU bedre kan samarbejde med kommunerne rundt om i landet, og timingen var næppe tilfældig: Der er stor fokus på ”udkantsdanmark”; så organisationer, der kan levere løsninger i denne ulighedskontekst, styrker deres politiske valuta.

Ny topmøde-trend
Det nye lobbykoncept blev sparket i gang for et års tid siden, da sundhedsminister Nick Hækkerup (S) og en stribe sundhedsordførere kom forbi Parken før en landskamp – for at debattere, hvordan DBU bidrager til at løse nogle af de sundhedsudfordringer, Danmark står over for.

Aarhus Stadion har ligeledes lagt rammer til et samfundsrettet arrangement – om hvordan DBU kan bidrage til at øge integrationen. Her mødte integrationsordførere fra Folketinget op og kunne blandt andet høre, hvordan en klub nær ghettoiserede Gellerupparken bringer indvandrer-unge på ret køl.

Dermed rammer DBU den ny topmøde-trend i meningsdannelsen: Værten – det være sig fra en organisation eller virksomhed – lægger en seriøs vinkel ind over arrangementet, gerne garneret med det nyeste inden for forskningen, eftersom et analytisk fundament er vejen til nye bevillinger eller at undgå nedskæringer.

Hos DBU byder formand Jesper Møller politikerne velkommen, hvorefter en forsker sætter fodboldforbundets samfundspotentiale i perspektiv. Dernæst følger et par konkrete sådan-gjorde-vi-DBU-cases. Og til sidst er der debat, der stopper tidsnok til, at alle kan nå hen til VIP-sæderne, før nationalsangen begynder. Med andre ord: en anden måde at skabe kontakter på end blot at fornøje sig med mad og drikke.

Elendigt image
Særligt for organisationer med stærke historiske traditioner kan det være svært at omstille sig til nutidige lobbymetoder. DBU blev stiftet i 1889 og er dermed et af de ældste brands i organisations-danmark. Der måtte et generationsskifte til i foråret 2014 – både på formandsposten og i direktørstolen – før DBU proaktivt kunne navigere i den reelle, politiske virkelighed.

Den nye ledelse tog hurtigt på ”lytte-rundtur” hos en stribe ministre og borgmestre. Tilbagemeldingen var klar: Tydeliggør, at jeres medlemmer bidrager bredt til samfundet, ikke mindst inden for integration og sundhed. Pengene går til dem, der kan levere løsninger.

Dermed minder DBU's brændende platform om den, som mange andre organisationer – også uden for idrættens verden – støder ind i: Hvis man fortsat skal være politisk relevant, skal man byde sig til inden for buffeten af påtrængende samfundstemaer. Selvtilstrækkelighed og en send-flere-penge-tilgang er en usikker vej til indflydelse i lobbyland 2020.

Løfte - og forpligtelse
I DBUs tilfælde er den politiske opgave at demonstrere, at man kan mere end blot at levere sit unikke kerneprodukt: 11 landsholdsspillere. Derfor bliver den nye grundfortælling, ”en del af noget større”, et centralt omdrejningspunkt for det ”nye” DBU's interessevaretagelse. Sådan et statement er et løfte til omgivelserne og en ledelsesmæssig forpligtelse for organisationen selv.

Løftet og forpligtelsen omfatter også at samarbejde med andre aktører i sportsverdenen og at indgå i strategiske alliancer, en tilsyneladende forsømt boldøvelse: Storebror-forbundet har til tider været på kant med andre idrætsorganisationer herhjemme, deriblandt de små specialforbund samlet under paraplyorganisationen DIF, der har mærket DBU's trang til solo-driblinger.

Også her er der spæde tegn på, at grundfortællingen måske er mere end et tomt slogan: Forbundet er netop gået sammen med blandt andre DIF og Kulturministeriet med en kampagne mod matchfixing. En sådan alliance var næppe blevet til under den gamle DBU-ledelse.

Måske har DBU-toppen erkendt, at der er brug for at samle kræfterne over for en trussel, der på langt sigt kan ødelægge fodboldens folkelige legitimitet. Det værste mareridt er, at fodbold ender som amerikansk wrestling, hvor alt er aftalt på forhånd og derfor rent show.

Vi 0-0-ramte tilskuere skal således også have lov at opleve, at det uventede alligevel sker: For eksempel at det formsvage landshold i næste måned banker Portugals stjerner med Ronaldo i spidsen. Så vil også Mandagstræneren føle sig som ”en del af noget større”.

 

Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00