Henrik Dam: Vi er plaget af fortidens synder

Der er desværre masser af eksempler, hvor der ikke er et rimeligt forhold mellem ret og pligt. Det underminerer opbakningen til systemet, hvis man kan komme ad sted med at sabotere tilbud om job og uddannelse.

Henrik Dam Kristensen
Beskæftigelsesminister

”Det er slet ikke gået godt nok. Der er en alt for stor gruppe indvandrere, der er endt i en af de kedelige statistikker.”

Det er konklusionen fra beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S), når han gør status over integrationen på arbejdsmarkedet. Store indvandrer- og flygtningegrupper har stadig en ringe beskæftigelsesgrad, og i sidste uge kom det desuden frem, at hele 83 procent af de ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere er erklæret ”ikke-arbejdsmarkedsparate”.

”De 83 procent udgør et bredt spektrum. Nogle er måske analfabeter, andre har posttraumatisk stress, eller der kan være et helt tredje problem. Så det er en svær indsats, men det både kan og skal gøres bedre,” siger beskæftigelsesministeren.

Han understreger, at jobcentrene skal lave en målrettet indsats for at gøre sociale klienter jobparate:
”Fremover skal det ikke kunne lade sig gøre, at man bare kan gå og passe sig selv på kontanthjælp i årevis. Hvis folk ikke er arbejdsmarkedsparate, skal man sætte initiativer i gang for at ændre den situation.”

Skal mødes med forventninger
I forlængelse af budskabet i statsministerens nytårstale kommer regeringen snarest med et udspil, der har til hensigt at få nytilkomne flygtninge og indvandrere på kontanthjælp til at arbejde mere for ydelsen.

”Vi følger en tostrenget strategi. Noget skal rette op på fortidens synder, som vi alle sammen bærer en del af ansvaret for. Men nok så vigtigt skal vi undgå, at nye flygtninge bliver sociale klienter,” siger Henrik Dam og fortsætter:

”Vi skal blive bedre til at bygge videre på det, flygtningene kan i forvejen. Men vi skal også fortælle dem, der kommer til landet, at vi har forventninger til dem. Vi har ikke været gode nok til at kombinere ret og pligt.”

Behov for second opinion
Netop diskussionen om ret og pligt tog en ekstra skrue efter de opsigtsvækkende TV2-udsendelser om ”Sigøjnerbossen” fra Tårnby, der i en årtier lang karriere som kontanthjælpsmodtager kun har søgt ét job. Et markant eksempel på manglende sammenhæng mellem ret og pligt.

Der er flere grunde til, at det kan være meget besværligt at skride ind over for personer, der misbruger bistandssystemet, understreger Tårnby Kommunes forvaltningschef, Kim Askelund Madsen:

”Vi har problemer med borgere, der kommer med hyppige lægeattester. Her er det generelt svært for kommunerne at skaffe en second opinion til en lægeattest. Det kræver accept fra den berørte borger. Og selvom muligheden for at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag er til stede, vil lægeerklæringen have vægt i en ankesag.”

Kim Askelund Madsen tilføjer:
”I enkelte tilfælde kan man ligefrem frygte, at en lægeattest frembringes som følge af trusler. Så det kan også være en sikring af lægen, hvis alle ved, at kommunen kan få en second opinion."

Kan lægge jobcentret ned
Desuden er det ifølge forvaltningschefen meget bureaukratisk at sanktionere ledige, der hverken er motiveret til aktivering eller nyttejob:

”Folk kan melde sig syge om mandagen, hvorefter vi skal træffe en afgørelse med forudgående partshøring. Så kan de møde om tirsdagen, så sætter vi sagen i bero. Hvorefter de udebliver om onsdagen, så skal vi træffe en ny afgørelse med forudgående partshøring. Og når vi endelig træffer en afgørelse om sanktionering, så skal afgørelsen skriftligt begrundes med en ankevejledning, hvor det er kommunen, der har bevisbyrden, herunder skal kommunen dokumentere, at borgeren er partshørt og er blevet vejledt i muligheden for sanktionering, og at meddelelsen om partshøringen reelt er kommet frem til borgeren.”

Forvaltningschefen konkluderer:
”Det er alt sammen meget administrativt tidskrævende, og det kan lægge det meste af et jobcenter ned, hvis vi har flere af disse slags sager kørende. Derfor er der klart behov for, at kommunerne på en mindre bureaukratisk måde kan bruge sanktionsmulighederne i beskæftigelseslovgivningen."

Skarpe instrumenter
Henrik Dam Kristensen har ikke tidligere hørt problematikken om lægeattester. Men han er helt bevidst om problemerne med modvillige klienter:
”Der er desværre masser af eksempler, hvor der ikke er et rimeligt forhold mellem ret og pligt. Det underminerer opbakningen til systemet, hvis man kan komme ad sted med at sabotere tilbud om job og uddannelse.”

Beskæftigelsesministeren peger på dog på, at den nye kontanthjælpsreform giver kommunerne bedre muligheder til at sanktionere klienter, der reelt ikke ønsker at arbejde:

”Kontanthjælpsreformen giver faktisk nye og ret skarpe instrumenter til kommunerne. Dem synes jeg, de skal benytte sig af,” siger ministeren, der mener, at beskæftigelsesreformen og reformen af fleksjob og førtidspension trækker i samme retning.

Alligevel er der altså endnu en reform på vej, specifikt rettet mod indvandrere og flygtninge:
”Det er rigtigt, at der er behov for mere: Vi vil lægge vores nye initiativer oven på de reformer, vi allerede har gennemført,” siger Henrik Dam Kristensen.
 
Det er stadig ikke afklaret, hvornår udspillet kommer, men det ventes fremsat senest i februar.