Analyse af 
Erik Holstein

Holstein: Wammens 2030-plan var et lidt træt valgoplæg

Frontlinjen til Konservative blev kridtet op, og udfordringen med mangel på arbejdskraft blev adresseret, men det var småt med nyheder, da finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede sin 2030-plan.

Finansminister Nicolai Wammen (S) gjorde sin pligt og fik tegnet modsætningen til Konservative op.
Finansminister Nicolai Wammen (S) gjorde sin pligt og fik tegnet modsætningen til Konservative op.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Han gjorde det, han skulle. Men det virkede mest som det, det også var: En pligtopgave, der skulle overstås, inden valget udskrives i næste uge.

Fredag kom S-regeringens længe ventede 2030-plan, der var en af de sidste ting, der skulle på plads inden valgudskrivelsen. Nu mangler kun den sikkerhedspolitiske analyse på mandag.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har aldrig været en folketribun, der i rasende vendinger angriber de politiske modstandere, og den politiske kant i redegørelsen for hans 2030-plan var da også holdt i relativt runde vendinger. Men meningen var klar nok: 

S-regeringen lægger med sin 2030-plan op til at imødekomme det voksende behov for at udbygge den offentlige velfærd, når der i løbet af de næste år både kommer flere unge og flere ældre. Det vil føre til en vækst i den offentlige sektor på 0,8 procent, et noget højere niveau end i dag. 

Læs også

Det står i modsætning til Konservative, der med deres 2030-plan prioriterer skatte- og afgiftslettelser på 40 milliarder kroner.

Dermed slog Nicolai Wammen an til det, der bliver Socialdemokratiets primære slaglinje i valgkampen: Regeringen vil sikre velfærden for børn og ældre, mens "det dominerende borgerlige parti, Konservative",  vil give skattelettelser. Lykkes det at gøre den modsætning til valgkampens hovedspørgsmål, har Socialdemokratiet alle chancer for at vinde.

Ikke lysende klart

Fremlæggelsen af 2030-planen viste imidlertid også, at de borgerlige har deres styrkepositioner. For en anden del af velfærdsligningen handler om, hvordan man skaffer arbejdskraft til såvel den private sektor som den offentlige velfærdssektor. Og her var finansministeren på lange stræk ukonkret.

Ganske vist kan regeringen med en vis sikkerhed sige, at den strukturelle beskæftigelse vil øges med 35.000 som følge af initiativer, der allerede er taget – eller forventes at blive taget i forlængelse af regeringens seneste udspil "Danmark kan mere III". 

Men regeringen håber på en yderligere stigning i beskæftigelsen på 40.000 inden 2030, så man i alt når op på 75.000 ekstra par hænder. Og det er helt uklart, om den forventning bliver indfriet.

Blandt de områder, regeringen sætter sin lid til, er blandt andet reduceret sygefravær og færre på deltid. Gamle travere, der indeholder åbenlyse potentialer, men potentialer, det har vist sig umådelig svære at indfri. Eksempelvis støder målet om færre deltidsansatte på det simple problem, at rigtig mange af de deltidsansatte selv har valgt at være på deltid og intet ønske har om at arbejde på fuldtid.

Derimod kan der muligvis hentes noget på andre af de områder, Finansministeriet lister op, nemlig at få flere med ikke-vestlig baggrund ind på arbejdsmarkedet og give flere seniorer lyst til at blive på arbejdspladsen. Her har regeringen foreslået en arbejdspligt til "ledige med et integrationsbehov", noget der i princippet er flertal for i Folketinget. Og med fjernelse af en række modregninger i forhold til ægtefælle og pension er det ikke utænkeligt, at flere seniorer har lyst til fortsætte med en vis arbejdsindsats.

Men om man kommer i nærheden af de 40.000 ekstra, kan ingen sige.

Såvel finansministeren som oppositionens finanspolitiske ordførere spillede de roller, de var tildelt.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Forudsigeligt spil

De noget luftige forventninger blev da der også præcis der, hvor den borgerlige opposition satte stødet ind. Venstre og Konservative beskyldte med det samme regeringen for at svigte opgaven med at skaffe den nødvendige arbejdskraft – og det bliver helt klart en af de angrebsflanker, de borgerlige vil tage med ind i valgkampen. De 40.000 ekstra par hænder blev beskrevet som fugle på taget.

Det skal understreges, at de 40.000 "fugle på taget" ikke er taget med i Finansministeriets beregninger af, hvor stort det økonomiske råderum er. Her går man kun ud fra de 35.000 ekstra, man med ret stor sikkerhed ved, bliver en realitet.

Således blev fremlæggelsen af 2030-planen og de efterfølgende kommentarer en meget forudsigelig affære, hvor såvel finansministeren som oppositionens finanspolitiske ordførere spillede de roller, de var tildelt.

Tilbage står udfordringen med, hvordan man denne gang får mere held med at få indfriet de uudnyttede arbejdsmarkedspotentialer. Såsom netop at få flere med ikke-vestlig baggrund i beskæftigelse, flere over på fuldtid, færre unge uden uddannelse eller beskæftigelse og flere seniorer til at tage en ekstra tørn.

Her mangler stadig en anvisning af de nødvendige redskaber. Lykkes det ikke, kan resultatet meget vel blive flere af de arbejdsmarkedsreformer, der er så upopulære i store dele af befolkningen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00