”Hvis bare vi kunne nøjes med Kardemommeloven”

Henrik Dahl er ikke den typiske karikatur på en politiker fra Liberal Alliance. Der er meget mere højskole end Saxo Bank over ham, så at sige.

”Liberal Alliance er jo netop en alliance,” er hans egen udlægning.

Og det med alliance er ikke bare en semantisk pointe.

I Henrik Dahls optik er der problemer med den rene liberalisme. Så man er nødt til at tilføje lidt af noget andet til liberalismen. Tag bare hele flygtninge- og migrationsdebatten, hvor Dahl ofte lyder mere som en nationalkonservativ end klassisk liberal.

Der er mange fejlbeslutninger herinde på Christiansborg, som jeg tror, kunne have været undgået, hvis folk havde mere humanistisk dannelse.

Henrik Dahl (LA)

”Hvis du ikke lige tilsætter 20 procent konservatisme til liberalismen, så er den jo nærmest uspiselig – slet ikke til at holde ud. Det gælder også omvendt for konservatismen. Sådan tænker jeg,” siger Henrik Dahl.

Overtager hele møget
Siden valget i 2015 har han været folketingsmedlem for Liberal Alliance. Politiker-rollen skal man ikke regne med, han vil bruge på liberale revolutioner. For med folketingstaburetten får man også givet ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Og kongehuset. Og fredningen af Tøndermarsken.

Selvfølgelig slutter jeg også op om vores økonomiske politik, men man har jo altid nogle dele af partiprogrammet, som man har et mere varmt forhold til. Og jeg har et meget varmt forhold til alt det, som handler om frihed. 



Henrik Dahl (LA)

”Du overtager jo hele møget. Og du bliver nødt til at have en fornuftig holdning til det, du overtager. Derfor mener jeg heller ikke, at man skal have ret til at opføre en havestue på et hus fra 1400-tallet, bare fordi det er købt og betalt. Der er noget, som hedder at bevare ting,” siger Henrik Dahl.

Og tilføjer, at han ”ikke er flov over at have noget konservatisme i sig”.

Udlændingespørgsmål er sub-politisk
Hans konservatisme ses ofte i flygtningedebatten, hvor Dahl regnes for en hardliner. Meget af det, han har sagt og skrevet, kunne langt hen ad vejen også være sagt og skrevet af en politiker fra Dansk Folkeparti.

Dahls position adskiller sig dog fra fædrelandsdyrkelsen i Dansk Folkeparti.

For Henrik Dahl er det nemlig noget ”sub-politisk”, når antallet af asylansøgere til Danmark pludselig stiger kraftigt. Det rejser spørgsmålet, om de mange flygtninge og immigranter er en trussel mod den borgerlige orden?

”Det handler om, at statsfunktionerne forsat skal fungere, så vi kan blive ved med at have en mulighed for at være politisk uenige,” siger han.

Kardemommeloven som ideal
Derfor skal der sættes grænser for antallet, som kommer hertil. Men der skal også være grænser for politikernes gøren og laden. Dansk Folkeparti og andre går for eksempel alt for langt, når de ”i misforstået integrationsiver” kræver svinekød på tallerkenerne.

”Det må folk vitterligt selv om. Sådanne tiltag indskrænker friheden, og det er jeg meget imod. Vi skal som politikere ikke putte ting ned over hovedet på folk, men sørge for, at de kan leve frit og trygt. Og så må de i øvrigt selv finde ud af, hvad de vil. Hvis folk kunne finde ud af det, så kunne vi nøjes med Kardemommeloven,” siger Henrik Dahl.

Kardemommeloven er fra børnebogen Folk og røvere i Kardemomme By, hvor politimester Bastian leder byen med ordene: "Man skal ikke plage andre eller sætte livet til – og for øvrigt må man gøre, hvad man vil”.

Opgør med venstrefløjen
Dette liberale credo holder Henrik Dahl af. Man skal have lov at sætte sin hat, som man vil. Det, mener han, venstrefløjen har glemt - selvom det var her, ungdomsoprøret med alt sin længsel efter frihed i sin tid blev dyrket.

Sex, drugs and rock'n'roll er for venstrefløjen blevet til trigger warnings, glutenallergi og noget antiseptisk. Med Dahls ord.

Det er ellers kun få år siden, at forfatter og sociolog Henrik Dahl uddelte råd til den venstrefløj, han i mange år har bevæget sig rundt i. Hans råd var dog af den karakter, at Dahls relation til venstrefløjen samtidig nåede en naturlig udløbsdato.

Ifølge Dahl fordi venstrefløjen ikke ville lære af sine fejltagelser – i udlændingepolitikken og i behovet for reformer af velfærdsstaten især. Dansk Folkeparti var ikke racistisk, og Venstre ikke i gang med at omdanne velfærdsstaten til en massegrav.

Det rebelske LA
Men det var det rebelske og oprørske i Liberal Alliance, som tændte Henrik Dahl så meget, at han for knap to år siden kastede sig ind i politikertilværelsen. For at tilslutte sig partiets opgør med det ”politisk korrekte”, bureaukratisering og ”Big Mother-staten”.

”Selvfølgelig slutter jeg også op om vores økonomiske politik, men man har jo altid nogle dele af partiprogrammet, som man har et mere varmt forhold til. Og jeg har et meget varmt forhold til alt det, som handler om frihed. 

Oplysningsfilosoffen Immanuel Kant sagde, at oplysning er evnen til at bruge sin forstand uden andres ledelse. 
Det oplysningsprojekt har det nogle gange svært, men det er vigtigt og stadig værd at kæmpe for,” siger Henrik Dahl.

Dit parti truer med at vælte en borgerlig regering, hvis I ikke får tilpas store lettelser af topskatten. Er det også afgørende for dig?

”Den tid, den sorg. 
Jeg vil sige det på den måde, at jeg vil finde det meget utilfredsstillende, hvis vi ikke har en reformregering. Der er masser at tage fat på, og så må vi lave en helhedsvurdering. Uden reformer reduceres vi jo til viceværter for den historiske nødvendighed. Hvorfor skulle vi være det?”.

Hvor er den politiske debat? 
Henrik Dahl har siden valget været partiets forskningsordfører, og hele uddannelsesområdet er et af de steder, hvor de mindre partier er hensat til vicevært-tilværelsen. Systemet er designet af Venstre og Socialdemokraterne, og diskussionerne i Folketinget handler derfor mest om, der skal lidt flere eller lidt færre penge på tanken.

Det har overrasket Henrik Dahl, at der i Folketinget ikke er flere reelle politiske diskussioner. Om selve uddannelsessystemet er rigtigt indrettet. Om Folketingets rolle over for regeringen og som lovgiver. Den slags.

”Det kan lyde lidt mærkeligt, men jeg havde troet, at der var mere politisk debat herinde. Altså imellem partierne. Langsomt finder man så ud af, at det er der også, men man skal lede de rigtige steder,” fortæller han, og peger på høringerne i Folketinget som et eksempel.

Brug for mere humanistisk dannelse
For det ender ellers ofte i diskussioner om økonomi. Det er selvfølgelig vigtigt, men der er også andre horisonter, som bør tælle, mener Henrik Dahl.

Han er selv flittig kritiker af den ”massehumanistiske trosbekendelse” – men det betyder ikke, at båndet til fortidens tanke- og forståelsesverden og andre steder i verden skal klippes over.

”Der er mange fejlbeslutninger herinde på Christiansborg, som jeg tror, kunne have været undgået, hvis folk havde mere humanistisk dannelse. En bredere orientering. Vi ender jo ofte med at sidde og tale om penge, og så glemmer vi alt det andet”.

Liberal Alliance holder lørdag 2. april landsmøde i Aalborg Kongres & Kulturcenter.