Hvor forskellige er de typiske R- og S-vælgere? Gå på opdagelse i tallene her

I weekenden holder Socialdemokratiet kongres og Radikale landsmøde. Altinget har kigget på, hvordan de to partiers vælgere ser ud i forhold til hinanden.

Martin Lidegaard og Mette Frederiksen til en debat hos Ældre Sagen i 2019.
Martin Lidegaard og Mette Frederiksen til en debat hos Ældre Sagen i 2019.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Engang var de nærmest et selvskrevent par. Fra 1990'erne og frem til 2015 var Socialdemokratiet og Radikale fundamentet for samtlige røde regeringer. 

Men de seneste år er partierne rykket væk fra hinanden. Efter folketingsvalget i 2022 afviste statsminister Mette Frederiksen (S) en regering med de Radikale. Uenighederne på udlændingeområdet var alt for store, forklarede hun. 

I denne uge blev endnu et stridspunkt klart, da Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, rejste skarp kritik af Socialdemokratiets planer for en kommende uddannelsesreform.

Læs også

Partierne er da også meget forskellige størrelser. I Altingets seneste vægtede snit står Socialdemokratiet til 20,5 procent af stemmerne mens Radikale ligger på 4,6 procent. 

Og så appellerer de til meget forskellige vælgere.

I weekenden holder både Socialdemokratiet kongres og Radikale landsmøde. I den anledning har Altinget kigget på, hvordan de to partiers vælgere egentlig ser ud, når man kigger på køn, alder, uddannelse, indkomst og stilling på arbejdsmarkedet.

Køn

Både Socialdemokratiet og Radikale har en overvægt af kvindelige vælgere. Kvinder udgør omkring 50,3 procent af den samlede befolkning, mens 58 procent af socialdemokratiske og 53 procent af radikale vælgere er kvinder. 

Alder

De radikale vælgere er jævnt fordelt over alle alderskategorier, men med en lille overvægt af unge vælgere – og som I får se om lidt, særligt studerende. Socialdemokratiet har derimod en klar overvægt af ældre vælgere med gruppen over 70 år som den største.

Uddannelse

På uddannelsesfronten afspejler de socialdemokratiske vælgere i høj grad den generelle befolkning. Flest har færdiggjort grundskolen, erhvervsuddannelser eller korte videregående uddannelser mens lige over ti procent har en lang videregående uddannelse. 

Den radikale vælgerbase derimod er mere veluddannet end både socialdemokraterne og befolkningen. Her ses en overvægt af vælgere med korte og lange videregående uddannelser og flere med en gymnasial uddannelse. 

Stilling

Over tre gange flere af Socialdemokratiets vælgere er pensionister end Radikale. Deruover appellerer Socialdemokratiet til lavere funktionærer og arbejder. Radikale Venstres vælger er derimod oftere studerende og højere funktionærer.

Indkomst

I 2022 lå den årlige middelindkomsten før skat på 371.900 kroner. Socialdemokratiet tiltrækker især vælgere der tjener under og omkring middelindkomsten. Radikale har derimod primært fat i vælgere fra de højeste og laveste indkomstgrupper.

Læs også

Om vælgerprofilerne

Vælgerprofilerne er lavet på baggrund af interviews foretaget af Epinion/DR & Altinget og Verian/Berlingske i andet kvartal af 2024. I alt er det 12.265 interviews med i analysen.

Profilerne er vægtet op mod valgresultatet ved folketingsvalget i 2022 og det seneste snit af målingerne (juni 2024). Der er også vægtet for alder, geografi, uddannelse og køn.

Vælgerprofilerne kan citeres som ”Professor Kasper Møller Hansen for Altinget på baggrund af interviews gennemført af Verian og Epinion”.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024