Kommentar af 
Jakob Nielsen

Jakob Nielsen: Den store undersøgelse af Skat bygger på tre løgne  

KLUMME: I Danmark har vi vænnet os til, at vælgerne aldrig straffer politikerne for deres fejl. I stedet nedsætter vi kommissioner, hvor jurister bliver bedt om at gøre vælgernes arbejde.

Foto: Casper Christoffersen/Scanpix
Jakob Nielsen

Chefredaktør på Altinget siden maj 2017.

Jakob Nielsen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har tidligere studeret international økonomi ved CBS. Han har i en årrække været ansat på Politiken, bl.a. som indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington. Senest var han redaktør for Politikens netavis.

Forfatter til en lærebog om EU, en politisk biografi af Helle Thorning-Schmidt samt en bog om modstandsmanden og redaktøren Børge Outze.

 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er noget underligt med danskerne og deres forhold til politikerne. En næsten religiøs insisteren på at tilgive de folkevalgte deres synder.

Mens politikere i andre lande taber valg og bliver afsat, når de præsterer for dårligt, så får de altid en chance til i Danmark.

Tænk på Anders Fogh Rasmussen, der som den eneste af de store krigsherrer fra Irak i 2003 aldrig blev straffet af vælgerne.

Mens George W. Bush, Tony Blair og spanske José María Aznar alle fik slemme politiske ar af krigen, sejlede Fogh ubesværet videre.

Sandheden er, at den nye kommission ikke skyldes en pludselig erkendelse hos Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti. Den skyldes, at tilpas mange aktører i oppositionen og internt i Venstre så en tilpas stor fordel ved at få sat undersøgelsen i gang.

Jakob Nielsen, chefredaktør

Eller tænk på Lars Løkke Rasmussen, hvis synderegister godt kan blive en udfordring, når han om forhåbentlig mange år står foran Sankt Peter.

Vælgerne? De har tilgivet ham – i hvert fald nok til, at han både har vundet kritiske opgør i sit eget parti og et folketingsvalg.

Man kan frygte, at kommissionsdomstolen fører til flere – ikke færre – sager, fordi den er med til at svække politikernes mod til at sige fra.

Jakob Nielsen, chefredaktør

Jensen skal have samme tur som Fogh
Det er i det lys, man skal se og forstå denne uges pludseligt opståede flertal for en omfattende kommissionsundersøgelse af skandalerne i Skat.

Det er, som om finansminister Kristian Jensen nu skal have samme tur, som venstrefløjen i årevis forsøgte at give Anders Fogh:

Vi kan muligvis ikke få vælgerne til straffe dig for dine dårlige beslutninger, men vi kan til gengæld nedsætte en kommission og på den måde få juristernes ord for, at du førte en forkert politik.

Det er muligvis et effektivt politisk værktøj – det er tydeligt for enhver, at Socialdemokratiet primært er drevet af håbet om, at den langstrakte proces vil fylde medierne med historier om Kristian Jensens lederevner eller mangel på samme.

På den måde bliver juristerne, om de vil det eller ej, et instrument, som skal udføre det arbejde, oppositionen ikke selv formår.

Den kommende kommissionsundersøgelse om Skat bygger i virkeligheden på tre løgne:

Modsat, hvad vi hører, vil den ikke styrke tilliden til politikerne, der vil ikke blive placeret noget ansvar, og den vil ikke forhindre gentagelser. 

Politikerne bliver svækket
Af samme grund er de store kommissionsundersøgelser et farligt værktøj. Det er en del af kernen i det repræsentative demokrati, at vælgerne deponerer magten og muligheden for at anvende den hos nogle politisk valgte, som efterfølgende står til ansvar for, ja, vælgerne.

Hvis politikerne ved, at de i højere grad skal stå til ansvar for juristerne, vil det ikke gøre noget godt for deres vilje til at træffe beslutninger, der går imod indstillingerne fra embedsværket og vanetænkningen på Slotsholmen.

Sagt med andre ord: Man kan frygte, at kommissionsdomstolen fører til flere – ikke færre – sager, fordi den er med til at svække politikernes mod til at sige fra med henvisning til politiske instinkter eller grundholdninger. 

Danmarkshistoriens dyreste næse
Da Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i den forgangne uge på deres nye, fælles brevpapir skiftede holdning til skandalerne i Skat, var der især én forklaring:

Det var afgørende at få placeret et ansvar, sådan at danskernes tillid til Skat og til politikerne ikke smuldrer bort.

En lidt sen erkendelse, kan man mene, men den store ironi er selvfølgelig, at den nye kommissionsundersøgelse netop ikke vil føre til, at nogen skal stå til ansvar.

De centrale embedsmænd er stort set alle væk, og forældelsesfristen sikrer dem mod et retsligt efterspil.

Ingen forestiller sig, at politikere fra hverken den ene eller den anden fløj ligefrem har konspireret for bevidst at forære skattekroner til spekulanter og skyldnere, og derfor er tanken om rigsretssager eller lignende omtrent lige så realistisk som håbet om at se milliarderne fra den udbetalte udbytteskat igen.

Store undersøgelser kan være relevante, hvis der er mistanke om ulovligheder, men at lade jurister undersøge dårlig ledelse er dømt til at ende som en fuser. 

I bedste – eller værste – fald kan et flertal i Folketinget udstyre en eller flere forhenværende skatteministre med en næse.

Det bliver i givet fald en af danmarkshistoriens dyreste næser, men den får næppe nogen særlig betydning.

Lad vælgerne udmåle straffen 
Hvis det handler om at sikre Danmark mod gentagelser, findes der givetvis bedre måder end en kommissionsdomstol, hvor både politikere og embedsmænd vil have fokus på at beskytte sig selv – ikke på at gøre opmærksom på eventuelle systemfejl.

I denne uge blev der lynhurtigt konsensus på Christiansborg om, at undersøgelsen var uundgåelig.

Det er muligvis rigtigt.

Ligesom det var rigtigt, da der få uger forinden havde været konsensus om det modsatte.

Sandheden er, at den nye kommission ikke skyldes en pludselig erkendelse hos Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti. Den skyldes, at tilpas mange aktører i oppositionen og internt i Venstre så en tilpas stor fordel ved at få sat undersøgelsen i gang – fordi den potentielt kan skade Venstres kronprins, der pludselig var begyndt at vise muskler med brede forlig og udsigt til at kvase sine rivaler til formandsposten.

Samtidig kan undersøgelsen trække energi ud af Lars Løkkes i forvejen temmelig handlingslammede regering.

Det er et legitimt politisk mål at ville svække sin modstander, men det er en diskussion værd, om samfundet skal bruge millioner af kroner på at lade jurister forfølge dem.

Måske er det på tide at erkende, at det er vælgernes ansvar at straffe politikerne.

 

Jakob Nielsen er chefredaktør på Altinget

Følg ham på Twitter på @jakobnielsen

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00