Jarlov: Messerschmidt hører hjemme hos os

INTERVIEW: DF er et skizofrent parti, der vil være konservativt og socialdemokratisk på én gang, mener den konservative Rasmus Jarlov, som gerne ser DF's Morten Messerschmidt som medlem af sit parti. Ifølge Jarlov blev kimen til den konservative nedtur lagt under glansperioden i 80'erne.

Det er ikke ligefrem den optimale ramme for et jubilæum, når Det Konservative Folkeparti om et par uger fylder 100 år. Nogle vil ligefrem mene, at jubilaren ligger på sit yderste og næppe skal regne med flere runde fødselsdage. Men den konservative EU- og forsvarsordfører Rasmus Jarlov føler sig sikker på, at partiet stadig er der om 100 år og i værste fald vil kunne overleve at ryge helt ud af Folketinget.

Rasmus Jarlov blev regnet som en af ideologerne på partiets højrefløj, allerede inden han fik fast sæde i Folketinget ved valget i juni. Jarlov har mange holdninger til fælles med Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der ser DF som det nye konservative parti. Men DF-stjernen befinder sig et forkert sted, mener Jarlov:

”Dansk Folkeparti er meget skizofrent. Deres ledelse siger, at de er de nye socialdemokrater, og Morten Messerschmidt siger, de er konservative. Jeg ville gerne byde Messerschmidt velkommen, han hører mere hjemme hos os. Men så længe han er i et parti, der ønsker så høje skatter og overførselsindkomster som muligt, er det svært at hævde, han er konservativ,” siger Rasmus Jarlov.

Er jeres problem ikke, at Dansk Folkeparti har erobret det nationalistiske brand, mens Liberal Alliance har nappet skattedagsordenen, der var jeres stores slagnummer i 00'erne?

”Jo, men det handler ikke om at være mest ekstrem på udvalgte områder. Det handler om den samlede pakke. Hvis man vil have begge dele, er der kun Det Konservative Folkeparti. Venstre er det tætteste, du kommer det, men på begge områder ligger de langt til venstre for os konservative.”

Hvad er forklaringen så på, at det går meget bedre for konservative i Norge, Sverige og Tyskland?

”Der er langt større konkurrence om de borgerlige stemmer i Danmark. Men vi har heller ikke gjort det let for os selv. Vi har haft alt for mange lederskift, og vores politiske profil har ikke været klar nok. Det er et problem, der går mange år tilbage.”

Skadelig tankegang
Ifølge Jarlov startede miseren tilbage i Poul Schlüters statsministertid i 80'erne, en periode som de fleste konservative ellers ser tilbage på med nostalgisk vemod:

”Glansperioden i 80'erne var vi selvfølgelig glade for, men vi blev så store, at vi blev mest optaget af ikke at skræmme nogen væk. Vi blev så udglattende, at det blev svært at se vores profil.”

Her tænker du blandt andet på Schlüters berømte ”ideologi er noget bras”?

”Ja, det er jeg meget uenig med ham i. Det er en meget skadelig tankegang, at man skal være så pragmatisk, at man til sidst næsten ikke har en profil. Ambitionen om at blive et bredt midterparti kostede for meget profil. ”

Så Schlüter er ikke noget forbillede for dig?

”Jo, det er han bestemt. Han er stadig et ikon for os. Han reddede dansk økonomi og førte en god sikkerhedspolitik i en svær tid. Og han havde en meget sikker styring af partiet.”

”Men Det Konservative Folkeparti var for dårligt til at omstille sig fra positionen som det store borgerlige statsministerparti. Når man er mindre og ikke sidder i regering længere, skal man have en skarpere kant. Det er vi blevet mere opmærksomme på med Søren som formand.”

DI eller Danmark
Var I en periode for ukritiske over for EU, globalisering og indvandring fra den tredje verden?

”Ja, det var vi. Skal man som konservativ stå for de samme principper, skal man jo ændre holdning, når tingene bevæger sig. Vi er mere EU-kritiske i dag, men det skyldes netop, at EU er blevet meget mere omfattende end tidligere. ”

”Selvom vi går ind for frihandel og et vist europæisk samarbejde, er vi ikke forpligtet til at ønske mere og mere i en situation, hvor EU-samarbejdet allerede er gået meget vidt. Staterne skal f.eks. selv bestemme, hvem de vil udbetale sociale ydelser til. EU skal ikke være en social union.”

Jeres venner i DI går ind for meget mere EU og langt mere indvandring. Må I ikke vælge mellem arbejdsgiver-konservatisme og national-konservatisme?

”Industriens interesser er oftest sammenfaldende med landets interesser. Men ikke altid. Ud fra en snæver industri-interesse skal man have så stor indvandring af arbejdskraft som mulig. Men der er også andre hensyn at tage. Skal vi vælge mellem industriens interesser og Danmarks interesser, vælger vi selvfølgelig Danmarks interesser.”

Historiens dom
Det er sket enorme ændringer af det danske samfund, siden resterne af enevældens gamle Højre transformerede sig til Det Konservative Folkeparti i 1916. Spørgsmålet er så, om det Konservative Folkeparti har spillet en positiv eller negativ rolle i de forløbne 100 år.

De typiske danske værdier som ligestilling mellem kønnene, udvikling af velfærdsstaten og adskillelse af religion og politik har Konservative ikke været drivende i. Vel snarere tværtimod?

”Det er både rigtigt og forkert. Velfærdsstaten startede under Estrup, og det har altid været et konservativt princip, at vi skal tage os godt af mennesker, der har det svært. Socialdemokraterne har så taget det princip til det ekstreme: De betragter åbenbart 90 procent som svage, siden de mener, næsten alle skal have tilskud fra det offentlige.”

Alligevel har Rasmus Jarlov det fint med, at hans parti ikke hele vejen igennem fik magt, som det havde agt:
”Jeg vil godt anerkende, at hvis det kun var os, der havde bestemt, var vi også gået glip af nogle ting. Så havde vi f.eks. nok haft et mindre socialt sikkerhedsnet. Omvendt ville det være gået helt amok, hvis vi ikke havde været der.”

”Udviklingen af det danske samfund har været en balance, hvor socialister, konservative og liberale har kæmpet med hinanden og indgået kompromiser. Holder man af det Danmark, vi har i dag, skal man takke alle tre grene.”

Kultur og nation
Hvad skal der til, for at I kan vokse igen?

”Benhård prioritering, ikke flere lederskift – og en klar og fast profil. Det største problem er, at de færreste kan nævne tre konservative mærkesager.”

Og hvad er så jeres vigtigste mærkesager?

”Forsvaret for dansk kultur: Danmark som nationalstat og den kultur, vi har her i landet, er det, vi er sat i verden for at beskytte. Derudover skal vi sikre borgernes frihed, så staten ikke overtager for meget. Og så skal vi passe godt på borgernes penge.”

CD's skæbne
Er du helt sikker på, at I også er her om 100 år?

"Ja, helt sikker. Der er altid brug for et parti, der sikrer kontinuiteten i et samfund og værner om dansk identitet. Vi er det eneste parti, der har stået for det samme i 100 år, og de ting er ikke blevet mindre relevant i dag.” 

Et parti som CD, der i en periode var større end jer, er forsvundet Kan det ikke også ske for jer? 

”Vi har traditioner og et bagland, der giver en styrke, som de færreste partier har. Vi er stadig det tredje største borgmesterparti, vi har relativt mange medlemmer, og vi har en meget stærk ungdomsorganisation.”

”CD havde intet bagland og kunne ikke overleve uden for Folketinget. Hvis vi røg ud af Folketinget, ville vi stadig eksistere – og vi ville komme igen. Det Konservative Folkeparti er en så stærk del af mange menneskers identitet, at de aldrig vil opgive projektet.”

Det konservative 100-års jubilæum er 22. februar.

Forrige artikel Rotationsprincip rammer nyvalgt EL-profil Rotationsprincip rammer nyvalgt EL-profil Næste artikel Et nyt parti må til Et nyt parti må til
Corona-ministre hitter blandt vælgerne

Corona-ministre hitter blandt vælgerne

MENINGSMÅLING: S-regeringens ministre får pæne karakterer af vælgerne, og de mest centrale ministre under coronakrisen er med i toppen. Sundhedsminister Magnus Heunicke stormer op på en tredjeplads. Tallene fremgår af en ny meningsmåling fra Epinion.