Christian Egander forudser valgets hovedtemaer: De borgerlige satser stort på mink og magtkritik

Den kobling af frihed og individualisme er gennemgående i Jakob Ellemann-Jensens retorik. I interviewet kom det som så mange gange før til udtryk i én specifik formulering: "Den, der bedst ved, hvad der er rigtigt i dit liv, det er dig". Man kan kalde denne position etisk individualisme og et kernepunkt i moderne liberal selvforståelse, som det kommer til udtryk i Venstre i dag.

Dette knytter sig til magtkritikken, fordi denne kritik angriber Socialdemokratiets forhold til magt, politik og den enkelte. De borgerlige er dem, der har tillid til den enkelte, fordi de tror på, at den enkelte ved, hvad der er bedst for ham.

Socialdemokratiet har mistillid til den enkelte. De tror ikke den enkelte ved, hvad der er bedst for ham selv. De tror, at Socialdemokratiet ved det. Sådan er grundstrukturen i det borgerlige argument.

Problemet for de borgerlige – og for Venstre i særdeleshed – er, at denne skarpe frihedsretorik er relativt afkoblet fra konkret politik. I Interviewet i Politiken havde Jakob Ellemann-Jensen vanskeligt ved at redegøre for sammenhængen mellem frihed og ønsket om videoovervågning.

Det ser noget sparsomt ud med de store borgerlige visioner for samfundet

Christian Egander Skov

"Går du ind for mindre overvågning?", spørger Politiken. "Jeg vil have mere frihed," svarer Ellemann. "Men vil du have mindre overvågning?," spørger Politiken igen, hvorefter Ellemann svarer: "Jeg vil have overvågning de steder, hvor det giver mening".

Nu drejer dansk politik sig ikke om overvågning, men om velfærdsstatens indretning. Det er åbenlyst ikke en følge af den borgerlige frihedstro og individualisme, at velfærdsstaten skal rulles tilbage endsige begrænses.

Den personlige frihed boner, som det blev understreget i et stort interview i Jyllands-Posten, ud i friere valg inden for velfærd, som skal sikres gennem øget adgang for private aktører inden for velfærdsmarkedet. Altså noget langt mere beskedent.

Selvom de borgerliges individualistiske frihedsretorik kan forene de borgerlige partier – i nogen grad – så har den det problem, at den mest giver mening som negativitet og kritik.

De borgerlige tør ikke – og kan heller ikke – formulere en relevant politisk platform med frihedsretorikken som udgangspunkt. Vælgerne er nemlig ikke liberalister.

Det betyder, at de borgerlige kommer til at gå til valg på de føromtalte tre M'er. Det betyder også, at det ser noget sparsomt ud med de store borgerlige visioner for samfundet.

I Jyllands-Posten bebudede Ellemann dog en række konkrete udspil. Her kommer det først og fremmest til at handle om mere frit valg blandt velfærdsydelser, ikke mindst på sundhedsområdet, men også i forhold på gymnasieområdet, hvor Venstre har lovet at rulle aftalen om fordeling af gymnasieelever tilbage.

Der er et boligudspil på vej, som Venstre sætter stor lid til. Det skal også kunne betale sig at arbejde. Der skal være flere krav til indvandrere og så skal Danmark i den grønne førertrøje, som Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, pædagogisk har redegjort for i Kontrast. De to sidste mærkesager har det problem, at det mener snart sagt alle.

Man stiller sig tilfreds med at overlade politik til eksperterne og teknokratiet. Helt i modsætning til den opskrift, der bragte Socialdemokratiet til magten

Christian Egander Skov

Man bør imidlertid særligt hæfte sig ved én idé, Ellemann lancerede i Jyllands-Posten. Der skal nedsættes et "permanent reformråd", der sammen med et ministerielt "reformudvalg" skal hitte på reformer.

Hvilke reformer står hen i det uvisse. Det er heller ikke klart, hvad det er, man vil med reformerne på et overordnet plan. De politiske mål fortoner sig. Og det er, hvis man læser efter, heller ikke sikkert, at reformrådets reformer skal realiseres.

Men hvad er så meningen? Det handler tilsyneladende mere om, at de alt for konservative danskere skal præpareres til stadige reformer:

"Alle vil have noget nyt, men ingen vil have forandringer. Sådan er vi som mennesker," forklarer Ellemann til Jyllands-Posten og uddyber: "Det betyder, at vi både som politikere og borgere har brug for, at nogle af de her idéer modnes undervejs".

Vi er faretruende tæt på reformer for reformernes egen skyld, knyttet til et forsøg på at opdrage folk til at ville den stadige reform. Med ideen om de permanente reformer befinder Ellemann, Venstre og dansk borgerlighed sig solidt inden for en konkurrencestatslogik, hvor netop velfærdsstatens permanente reformer står i centrum.

Samtidig står man et sted, hvor man tilsyneladende stiller sig tilfreds med at overlade politik til eksperterne og teknokratiet. Helt i modsætning til den opskrift, der bragte Socialdemokratiet til magten.

Om dette er en overbevisende borgerlig vision, vil jeg trygt overlade til den enkelte selv at vurdere. Han ved alligevel, hvad der er bedst for ham selv.