Kenneth Thue: De unge kvinder ser rødt

KLUMME: Der er stor forskel på, hvordan mænd og kvinder stemmer – ikke mindst blandt de yngre vælgere. Kenneth Thue leder efter en forklaring.

Køn er i stigende grad blevet en skillelinje i dansk politik. Kvinderne er i dag markant mere venstreorienterede end mændene. Og tendensen vokser. Blandt de yngre vælgere stemmer næsten tre ud af fire kvinder på et parti til venstre for midten. Sådan har det ikke altid været. I denne klumme søger vi en forklaring på, hvorfor det er blevet sådan.

Fra højre- til venstreorienterede kvinder
I efterkrigstiden og frem til 1970’erne var det inden for politologien alment kendt, at kvinder generelt var mere højreorienterede end mændene. Det så vi bl.a. i Tyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien. Men over de seneste knap 40 år er udviklingen vendt.

Et vue ud over de socialistiske partiers (se note 1) andel af stemmerne i Danmark fra midten af 1960’erne og frem til sidste folketingsvalg viser, at nye forskelle mellem kønnene er opstået. Frem til valget i 1981 var der ikke de store forskelle mellem kønnene. I 1990’erne lå andelen af kvinder, der stemte på et socialistisk parti, stabilt 3 procentpoint højere end mændene. I starten af det nye årtusinde var forskellen vokset til 6 procentpoint. Og ved de seneste to folketingsvalg i 2011 og 2015 stemte 11 procentpoint flere kvinder end mænd på socialistiske partier. Lignende tendenser gør sig gældende i både Sverige og Norge.

Tidens kvinder
Når vi ser på de aktuelle data, som Norstat har indsamlet for Altinget i løbet af 2016, kan vi genfinde tendenserne. Hvis der var folketingsvalg i morgen, ville 53 procent af danske kvinder, jf. tabellen nedenfor, stemme på et parti til venstre for midten (se note 2). Hos mændene er tallet 46 procent – altså en forskel på 7 procentpoint. Socialdemokraterne er aktuelt det største kvindeparti med en opbakning fra 27 procent af kvinderne. Derefter følger Enhedslisten og Alternativet, der ligeledes har godt fat i kvinderne, med en opbakning på hhv. 9 procent og 7 procent. Ser vi på de tilsvarende tal for mændene, står Socialdemokraterne til 23 procent, Enhedslisten til 9 procent og Alternativet til 5 procent.

Nutidens unge
Blandt den unge gruppe af vælgere (18-29 år) tegner der sig et tydeligt billede for begge køn. Hos de unge mænd ville 58 procent stemme på et parti til venstre for midten, hvis der var folketingsvalg i morgen. Blandt de unge kvinder er det 73 procent, som i dag ville stemme til venstre for midten.

Fordelingen af stemmer blandt kvinder afslører en overraskende top tre over de største danske partier. Socialdemokraterne har opbakning fra 25 procent af de unge kvinder, Alternativet står til 19 procent, og Enhedslisten står til 16 procent. Først på fjerdepladsen indfinder der sig et borgerligt parti, nemlig Venstre med opbakning fra 9 procent af de unge kvinder. 

At der er meget stor forskel på kønnene hos især de unge vælgere, understreges af, at Liberal Alliance har opbakning fra næsten hver femte unge mandlige vælger. Faktisk er partiet det største parti blandt denne gruppe vælgere.

(Artiklen fortsætter under grafen)

To samfundsforandringer
Ronald Inglehart og Pippa Norris skrev i 2003 bogen ’Rising Tide – Gender Equality and Cultural Change around the World’. Her forsøger de bl.a. at forklare samfundsudviklingens politiske konsekvenser.

Deres centrale pointe er, at kvinders og mænds liv er blevet ændret som konsekvens af to centrale samfundsforandringer. For det første bevægelsen fra landbrugssamfundet til industrisamfundet. For det andet bevægelsen væk fra industrisamfundet og frem mod det postindustrielle samfund.

I bogen analyserer de data fra næsten 70 lande og dokumenterer tydeligt det, de kalder et ”Gender gap” mellem kvinder og mænd. Forfatterne analyserer sig frem til store forandringer og holdningsbevægelser – blandt andet i kvindernes stemmeadfærd.

To spring fremad
Bevægelsen fra landbrugssamfund til industrisamfund affødte en række markante konsekvenser for kvinderne. Vigtigst af alt kom de ud på arbejdsmarkedet – og fik væsentligt færre børn. Desuden medførte det et stigende uddannelsesniveau blandt kvinderne og et opbrud i de traditionelle familieværdier. Det post-materielle samfunds fremkomst betød ligeledes endnu et skub fremad for kvinderne. Kvinderne oplevede yderligere fremgang på arbejdsmarkedet og øget økonomisk velstand. Og kvinderne fik i stigende grad politisk indflydelse og opnåede valg til politiske organer.

Inglehart og Norris argumenterer for, at disse strukturelle forandringer har været medvirkende til at omforme kvindernes politiske værdier. I Danmark ved vi fra valgforskningen, at kvinder i højere grad end mænd ønsker indkomstudligning. Og vi ved, at kvinderne i højere grad end mændene foretrækker at forbedre den offentlige service frem for lavere skatter.

Disse tendenser er helt i tråd med Inglehart og Norris’ analyser. De viser bl.a., at kvinder er mere venstreorienterede end mænd på spørgsmålet om, hvor aktiv en rolle staten skal spille i samfundet. Inglehart og Norris viser desuden – gennem analyser af fødselskohorter – at de venstreorienterede tendenser er mere udbredte blandt de yngre grupper af kvindelige vælgere end blandt de ældre grupper.

En ny 68-generation?
Andelen af røde stemmer ér markant blandt de yngre kvindelige vælgere. Det er kendt fra valgforskningen, at de formative yngre år som vælger lægger kimen til vores partivalg resten af livet. Vi kan se det på 68’erne, der, selv om de er ved at være oppe i årene, stadig er røde.

Om der er en ny 68-generation på vej, er for tidligt at spå om. Men det er bestemt bemærkelsesværdigt, at 73 procent af kvinderne mellem 18 og 29 år ville stemme rødt, hvis der var folketingsvalg i morgen. For den resterende gruppe af kvindelige vælgere er tallet 49 procent.

Et af de mest interessante aspekter at følge er den store andel af unge kvindelige vælgere (19 procent), som vil stemme på Alternativet. Der er således en stor gruppe af kvindelige vælgere, der hurtigt har samlet sig om et nyt parti, hvis bæredygtighed vi endnu ikke kender. Men de overordnede tendenser er ikke til at tage fejl af: Kvinderne er i dag klart mere venstreorienterede end mændene. Og der er ingen tegn på, at det kommer til at ændre sig foreløbigt.

... 

Om analyserne i denne klumme: Analyserne bygger på de data, Norstat har indsamlet for Altinget i løbet af 2016. I denne periode er der gennemført 4.012 interview med danske vælgere.

Note 1) Socialistiske partier er her defineret som Socialdemokratiet samt partier til venstre for Socialdemokratiet.
Note 2) Partierne til venstre for midten er her defineret som Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne, Radikale og Alternativet.

...

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er cand.scient.pol., ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andet LO, DR og Socialdemokraterne. Han skriver klummen ”Politik & statistik” på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger. 

Forrige artikel Kenneth Thue: De gamle partiers langsomme død Kenneth Thue: De gamle partiers langsomme død Næste artikel Kenneth Thue: Sådan har vælgerne rykket sig Kenneth Thue: Sådan har vælgerne rykket sig
  • Anmeld

    hans pedersen

    " .Min mor er fremehader "

    Piger der er vokset op med slyngveninder i alle smukke farver kender deres plads i samfundet !!!!.....hp.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge

    Det har altid været de fattiges lod at kæmpe for et bedre samfund

    Kvinder blev ikke blue collar arbejdere - de blev ufaglærte i industrien og kontormus hos det offentlige. I de senere er de så blevet SOSUer.

    Det er en udvikling som er i rask færd med at ændre sig i takt med pigernes efterhånden kraftige overrepræsentation i de intellektuelle fag. Det er dem som er lønførende i dag og ikke som tidligere de faglærte smedesvende.

    Kvinderne skal ikke have ordnet verdenssituationen på den lokale bodega men ser verdens problemer når de efter arbejdsdagen møder børn og de øvrige af hjemmets udfordringer. Derved får man personlige oplevelser med de utilfredsstillende løsninger som er svære at forklare.

    Jeg tror at arrogante mænd som Hjort Frederiksen skræmmer mange kvinder. Det er kvindefagene han tramper på hver gang.

    Så hvis de borgerlige vil noget skal de bygge det på et fællesskabsgrundlag. Teknologien fører os ind i delesamfundet og det er ganske fjernt individualisterne og "egen lykkes smed".

  • Anmeld

    anders ebbesen jensen

    Kvinder er offentligt ansatte

    Kvinder er jo ofte ansat i det offentlige. De stemmer derfor helst på et parti, der går ind for at styrke den offentlige sektor. De vil ikke save den gren over, de selv sidder på.

  • Anmeld

    Olav Bach

    Grøn blok

    Du undrer dig over at så mange kvinder ville stemme på Alternativet. Fra at være dem, der sad på bagsmækken og lavede det faste rutinejob er kvinderne blev dem, som sætter dagsordenen. Når mandlige journalister, store mediehuse og arrogante politikere bliver ved med at snakke dansk politik som 2 blokke med hver sin præsidentkandidat, så gør kvinderne oprør. Dels fordi de har øjne i hovedet og ser hvad der sker, dels fordi mændene stadig bare bekriger hinanden.
    Hvis man er en klog, mandlig politiker, journalist, spindoktor eller redaktør begynder man at lytte til hvad der sker i samfundet i stedet for at holde sig til regneark og statistik.

  • Anmeld

    Poul B.

    Olav. Der er mange , der lytter, men de skal nok forstå at 'holde munden lukket'.

    Overskriften gælder politikere. De skulle jo nødig miste stemmer!
    Er der noget, der lytter til Asger Aamund! Ja, i høj grad, men vi er i undertal.
    Hvem lytter til Clement Kjærsgaard. Mange! Men vi er i undertal.
    En serviceoplysning: Verdens voldsomme uro kommer af, at der ikke er nok til alle. Vi er for mange! Hvem vil, over 3-4 generationer få befolkningstilvæksten ned på 'bare' et rundt nul? Nåee ja. GAB!
    Alternativet? En samling drømmere, oplyser vidende folk. !