Kommentar af 
Kenneth Thue Nielsen

Kenneth Thue: Hvad har Radikale egentligt til fælles med Venstre?

KLUMME: Det er sæson for strategiske positioneringer i dansk politik. Senest friede Radikale offentligt til Kristian Jensen og Venstre. Men hvor meget har Radikale Venstre og Venstres vælgergrupper egentligt til fælles?

Radikale friede i april&nbsp;til Kristian Jensen (V) gennem kampagnen "Gør Danmark større". Er det begyndelsen på et oprør med 24 års politisk parløb med Socialdemokratiet? Hvis ja, hvad&nbsp;har Radikale Venstre og Venstre så&nbsp;egentligt til fælles? Det ser valgforsker&nbsp;Kenneth Thue nærmere på i sin klumme.<br>
Radikale friede i april til Kristian Jensen (V) gennem kampagnen "Gør Danmark større". Er det begyndelsen på et oprør med 24 års politisk parløb med Socialdemokratiet? Hvis ja, hvad har Radikale Venstre og Venstre så egentligt til fælles? Det ser valgforsker Kenneth Thue nærmere på i sin klumme.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix
Kenneth Thue Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I 15 måneder havde partilederne i rød blok ikke været samlet. Det er usædvanligt lang tid. Men i sidste uge mødtes de så. Forud for mødet var gået en længere periode med en række politiske udmeldinger, som pegede i retning af en rodet og usammenhængende opposition.

Enhedslisten vil kigge dybt i den parlamentariske værktøjskasse og overvejer at lade sig inspirere af Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ved at stille krav, hvis det næste regeringsgrundlag skal skrives af partier i rød blok.

For SF er afskaffelsen af kontakthjælpsloftet en forudsætning for at kunne støtte en regering ledet af Socialdemokratiet. Morten Østergaard vil have indflydelse på udlændingepolitikken, hvis han skal lægge mandater til en Mette Frederiksen-regering. Og Alternativet erklærer sig grønne, – men hverken røde eller blå.

Det var så som så med resultaterne fra mødet. Der kommer ikke noget fælles rødt valgoplæg. Men det, der samler de røde partier, vil de røde partier lave politik om.

I forhold til Radikales flirt med Venstres Kristian Jensen fortæller figuren os i hvert fald én ting: Holdningsfællesskabet mellem Radikale-vælgere og Venstre-vælgere findes stort set ikke, når det handler om værdipolitik.

Kenneth Thue
Klummeskribent

Per startede
Men hvorfor al den interne snak i rød blok? Venstre er et svækket parti. Det kører ikke just på skinner for regeringen. Og meningsmålingerne peger i retning af et rødt flertal, hvis der var valg nu.

En del af baggrunden for de seneste måneders diskussioner i rød blok skal findes i 3F. Positioneringerne tog for alvor fat, efter 3F-formand Per Christensen havde foranstaltet et møde mellem Mette Frederiksen, Kristian Thulesen-Dahl og 3F-formanden selv.

I midten af februar blev de tre interviewet til Fagbladet 3F i Folketingets samtaleværelse. På overfladen var mødet indholdsfattigt. Men intet var tilfældigt, og symbolikken var enorm. Frøet til Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti som en ny magtakse i dansk politik var plantet.

Radikal uafhængighed
For Radikale var budskabet ikke til at misforstå: Socialdemokratiet er fast besluttede på at imødekomme den brede befolknings ønsker om en stram udlændingepolitik. 1980’ernes socialdemokratiske vestegnsborgmestre har fået genoprejsning. Og Socialdemokratiet forbereder sig på et politisk liv uden afhængighed af Radikale.

Radikales reaktion kom prompte og uventet. Partiet besvarede Socialdemokratiets flirt ved selv at starte en flirt. Under overskriften ”Gør Danmark større” indrykkede Radikale annoncer med et portræt af Venstres kronprins Kristian Jensen.

Det rejser naturligt spørgsmålet, om partiet har påbegyndt et opgør med 24 års politisk parløb med Socialdemokratiet. Og hvordan kan vi i så fald forvente, at de radikale vælgere vil reagere på det?

Foretrukken statsminister
I perioden fra september 2015 til marts 2017 har Norstat indsamlet i alt 15.031 interview for Altinget. Ud af disse ville 491 vælgere stemme på Radikale, hvis der var folketingsvalg i morgen. I det følgende ser vi på denne gruppes foretrukne statsminister.

Figuren viser, at næsten halvdelen af de radikale vælgere har Mette Frederiksen som deres foretrukne statsminister. Dernæst følger en gruppe på omkring en fjerdedel af vælgere, som svarer ved ikke. På tredjepladsen (med 14 %) finder vi Morten Østergaard. Og på fjerdepladsen (med 6 %) ser vi landets nuværende statsminister. Blandt de radikale vælgere, som har en foretrukken statsminister, er der således massiv opbakning til en rød statsminister.

Spørgsmålet giver også mulighed for, at vælgerne selv kan pege på den person, de helst ser som statsminister. I målingerne er der rent faktisk et meget beskedent antal radikale vælgere, der peger på Kristian Jensen som deres foretrukne statsminister.

Det ville imidlertid være unfair at tage tallene til indtægt for, at Kristian Jensen ikke er populær blandt de radikale vælgere (al den stund, at Venstres statsministerkandidat nu engang er Lars Løkke Rasmussen).

Men tallene viser, at der er et tilsvarende antal radikale vælgere (seks personer), der har Henrik Sass Larsen som deres foretrukne statsminister.

Tallene for både Jensen og Sass Larsen er meget små og derfor meget usikre. Men de udgør en indikation på, i hvilket omfang de radikale vælgere tænker i alternativer til hhv. Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen. Og der er ingen tegn på, at Kristian Jensen (eller Henrik Sass Larsen for den sags skyld) har et skjult potentiale blandt de radikale vælgere.

Radikale vælgere er røde
Hvis vi retter blikket mod det politiske indhold, tegner der sig også her et ganske entydigt billede af de radikale vælgeres præferencer. Figur 2 viser partiernes placering på en fordelingspolitisk højre-venstre-skala.

Partiernes placeringer er fundet ved, at de enkelte partiers vælgere svarer på en række politiske spørgsmål. Efterfølgende bruges svarene fra fx de radikale vælgere til at beregne, hvor på skalaen de radikale ligger. Partiernes positioner er altså beregnet på baggrund af svar fra partiets egne vælgere.

Figuren viser, at Enhedslisten er Folketingets mest venstreorienterede parti, mens Liberal Alliance er det mest højreorienterede parti. Men mere interessant viser figuren, at de radikale placerer sig som et moderat venstreorienteret parti i fordelingspolitiske spørgsmål.

Der er således et klart holdningsfællesskab mellem de radikale vælgere og de øvrige vælgere i den røde blok, når det kommer til fordelingspolitiske spørgsmål. Figuren viser desuden, at afstanden mellem de radikale vælgere og vælgerne hos hhv. Konservative, Venstre og Liberal Alliance er ganske betydelig.

Figur 2: Partiernes placering på den fordelingspolitiske skala 

Kilde: methods.dk og Norstat for Altinget.

Ser vi tilsvarende på værdipolitiske spørgsmål, er historien ganske entydig: De radikale vælgere er blandt de mest venstreorienterede i Danmark i værdipolitiske spørgsmål. Partiets vælgere har et meget nært værdifællesskab med vælgerne hos især Alternativet, Enhedslisten og SF. Figuren viser ligeledes, at de socialdemokratiske vælgere allerede har distanceret sig markant fra de øvrige vælgere i rød blok.

I forhold til Radikales flirt med venstres Kristian Jensen fortæller figuren os i hvert fald én ting: Holdningsfællesskabet mellem Radikale-vælgere og Venstre-vælgere findes stort set ikke, når det handler om værdipolitik. Bortset fra Dansk Folkepartis vælgere er gruppen af Venstre-vælgere den gruppe, der ligger længst væk fra de radikale vælgere.

Figur 3: Partiernes placering på den værdipolitiske skala

Kilde: methods.dk og Norstat for Altinget.

Fire røde værdikrigere
Radikales eneste mulighed for at få en mere lempelig kurs i udlændingepolitikken ligger i rød blok. Politisk er Enhedslisten, SF og Alternativet partiets venner i værdipolitiske spørgsmål. Det er de eneste fire partier, som ønsker en anden kurs. Det er svært at se Socialdemokraterne skifte til en blødere kurs i udlændingespørgsmålet. Det er svært at se de røde partier få indrømmelser på udlændingepolitikken hvis der er rødt flertal efter valget. Men det sværeste er trods alt at forestille sig, hvordan de fire partier skulle samle sig om en anden statsministerkandidat end Mette Frederiksen.

 

...

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokraterne. Han skriver klummen ”Politik & statistik” på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kenneth Thue Nielsen

Direktør og stifter, methods.dk
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00