Kommentar af 
Kenneth Thue Nielsen

Kenneth Thue: Hvilket parti har bedst styr på vælgerne?

ANALYSE: Vælgerne i rød blok er meget enige om de økonomiske spørgsmål, mens vælgerne i blå blok er meget enige om værdipolitikken. Kenneth Thue ser her på, hvilke spørgsmål der samler partierne, og på hvilken betydning det har i en valgkamp. 

Foto: Søren Bidstrup / Scanpix
Kenneth Thue Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I alle partier finder vi en meget bred vifte af holdninger til det samme politiske spørgsmål. Eksempelvis mener nogle radikale vælgere, at høje indtægter skal beskattes hårdere, mens andre radikale vælgere har det modsatte synspunkt.

Men kunsten og håbet for alle partiledere må være at have en vælgerbase med nogenlunde ensartede holdninger til samme politiske spørgsmål. Og hvis partiets og vælgernes holdninger er sammenfaldende, så er alt godt.

I denne klumme undersøger vi, hvor homogene (ensartede) vælgernes holdninger til udvalgte politiske spørgsmål er inden for de enkelte partier i Folketinget. Klummen ligger i forlængelse af Altingets politiske kompas, hvor de politiske partier blev placeret på både den fordelings- og værdipolitiske skala. Det er disse to skalaer og deres indhold, vi kigger på i det følgende.  

LÆS: Her er det nye politiske kompas

Den økonomiske politik
Partierne i rød blok har en langt mere homogen vælgergruppe – sammenlignet med partierne i den blå blok – når det handler om økonomisk politik. Målet for, om et partis vælgere er hhv. homogene eller heterogene (forskellige), er den såkaldte standardafvigelse.

Den udtrykker, om vælgernes holdninger er meget spredte rundt omkring den gennemsnitlige holdning, eller om holdningerne ligger tæt op ad den gennemsnitlige holdning. Jo mindre standardafvigelse, desto mere ensartede holdninger har partiets vælgere. 

Tabellen ovenfor viser, at vi finder de mest ensartede fordelingspolitiske holdninger hos Enhedslistens vælgere. Tabellen viser desuden, at homogeniteten også er stor blandt vælgernes hos Alternativet og SF.

Den nye politik: værdipolitikken
Når vi retter fokus på værdipolitikken, er det partierne i blå blok, som har de mest homogene vælgergrupper. Dansk Folkeparti har den mest homogene vælgergruppe i værdipolitiske spørgsmål.

Tabellen ovenfor viser, at også blandt Venstres og Konservatives vælgere er der en høj grad af homogenitet i vælgernes holdninger til de værdipolitiske spørgsmål.

Hvorfor er nogle røde partier homogene på den økonomiske politik?
Det er især spørgsmålet om indkomstudligning, der samler Enhedslistens vælgere. Mere end 93 % af deres vælgere mener, at dem med de mindste indtægter burde få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægt. Hos Alternativets og SF’s vælgere er det tilsvarende tal hhv. 84 % og 82 %.

På tilsvarende vis samler de tre partier sig også om, hvorvidt folk i højere grad burde klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet. Her mener 77 % af Enhedslistens vælgere, at velfærdsstatens sikkerhedsnet bør opretholdes i mindst samme omfang som nu. Blandt Alternativets vælgere mener 87 % det samme. Og blandt SF’s vælgere er tallet 81 %.

Det sidste spørgsmål, der i høj grad øger homogeniteten blandt nogle af venstrefløjspartiernes vælgere, er spørgsmålet om topskat. I alt 74 % af Enhedslistens vælgere og 71 % af SF’s vælgere mener, at høje indtægter bør beskattes hårdere, end de bliver i dag.

Netop spørgsmålet om topskat er desuden det fordelingspolitiske spørgsmål, som bidrager mest til homogeniteten hos Liberal Alliance. I alt 80 % af partiets vælgere ønsker ikke en hårdere beskatning af høje indtægter end i dag.  

Hvorfor er nogle blå partier homogene på værdipolitikken?
Den homogenitet, der kendetegner Dansk Folkepartis vælgere på værdipolitikken, kan især henføres til to spørgsmål. I alt mener 94 % af partiets vælgere, at ’indvandring udgør en trussel mod vores nationale egenart’. Desuden mener i alt 95 % af DF-vælgerne, at ’voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag’. Derudover har partiet også den højeste grad af homogenitet på spørgsmålet om, hvorvidt det offentlige giver for mange eller få penge i ulandsbistand. Her mener omkring tre ud af fire DF’ere, at det offentlige giver for mange penge.

Synspunktet, om at voldsforbrydelser skal straffes hårdere, finder også stor klangbund hos både Venstre og Konservative, hvor hhv. 90 % og 87 % bakker op om hårdere straffe. Og også blandt Liberal Alliances vælgere er der stor opbakning til synspunktet. Her er 86 % helt eller delvist enige i, at voldsforbrydelser skal straffes hårdere.

Blandt både Venstres og Liberal Alliances vælgere finder vi ligeledes stor opbakning til synspunktet om, at indvandring udgør en trussel mod vores nationale egenart. Hos de to partier er hhv. 73 % og 68 % af partiernes vælgere enige i synspunktet.

Parlamentariske konsekvenser
Spredningen i vælgernes holdninger til fordelings- og værdipolitiske spørgsmål får parlamentariske konsekvenser ved det næste folketingsvalg. Den politiske dagsorden – herunder især om økonomien har det godt eller skidt – bidrager til at afgøre, hvilke emner der ligger højt på den politiske dagsorden. Disse emner spiller en stor rolle for, om de politiske partier går ind i en valgkamp med en homogen eller en heterogen vælgerbase i ryggen.

Rundt regnet 66 % af vælgerne er venstreorienterede på fordelingspolitikken. Når disse emner dominerer den politiske dagsorden, er det således en fordel for partierne til venstre for midten. Dels fordi holdningerne blandt et klart flertal af vælgerne matcher holdningerne hos partierne til venstre for midten. Og dels fordi holdningsspredningen på disse spørgsmål er relativt lav hos flere af venstrefløjens partier. Derfor giver en fordelingspolitisk dagsorden umiddelbart en fordel for partierne til venstre for midten ved folketingsvalg.

Med præcis modsat fortegn gør det samme sig gældende, når vi ser på værdipolitikken. Omkring 64 % af vælgerne er højreorienterede på værdipolitikken. Når disse emner dominerer den politiske dagsorden, er det tilsvarende en fordel for partierne til højre for midten. Dels som følge af holdningsmatchet mellem vælgere og partier til højre for midten. Og dels fordi partierne til højre for midten har mere homogene vælgerskarer i værdipolitiske spørgsmål sammenlignet med partier til venstre for midten.

Og alt imens arbejder politikerne med både fordelings- og værdipolitiske dagsordener. Økonomien er stadig ikke tilbage på sporet. Set med politiske briller er det en fordel for de venstreorienterede partier.

Omvendt har flygtninge- og migrationskrisen ikke fundet nogen transnational løsning endnu. Og Nye Borgerlige banker på døren til Christiansborg med en markant autoritær værdipolitisk dagsorden. Politisk set er den en fordel for de højreorienterede partier.  

...

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokraterne. Han skriver klummen ”Politik & statistik” på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00