Kenneth Thue: Mener partierne og deres vælgere det samme?

Har partiernes vælgere grundlæggende de samme politiske opfattelser som kandidaterne fra selvsamme parti? Det spørgsmål giver Altingets kandidatdatabase en unik mulighed for at besvare.

De to kompas
På baggrund af Altingets politiske kompas (som blev offentliggjort i september sidste år) kan vi placere de politiske partier i et todimensionelt rum med fordelings- og værdipolitik. Tallene bygger på en undersøgelsen blandt 1.525 vælgere, som alle har svaret på de otte spørgsmål, vi bruger, når vi skal kortlægge vælgernes holdninger til de to politikdimensioner.

I de efterfølgende analyser har vi brugt de socialdemokratiske vælgere til at fastslå, hvor Socialdemokratiet ligger, konservative
vælgere til at fastslå, hvor Konservative ligger og så fremdeles for alle partierne i Folketinget.

Denne analyse kan nu gentages på baggrunds af Altingets kandidatdatabase, som indeholder svar fra knap 6.000 af kandidaterne til det kommende kommunalvalg. Kandidaterne har svaret på de selvsamme spørgsmål, som vælgerne svarede på i undersøgelsen fra september 2016. Dette giver os mulighed for at placere hvert af de politiske partier på baggrund af holdningerne fra partiernes
kandidater.

Grundlæggende ser de renere ideologiske holdninger ud til at trives bedre i det kommunalpolitiske landskab end blandt vælgerne.

Kenneth Thue Nielsen
Klummeskribent

Positions issues
I valgforskningen skelner vi grundlæggende mellem to typer af issues (spørgsmål), som kan stilles til vælgerne og politikerne: Valens issues og positions issues. Valens issues er spørgsmål, hvor de politiske partier grundlæggende er enige. Der er ofte tale som spørgsmål af moralsk eller værdimæssig karakter. Eksempler kunne være, at vi som samfund skal ’sikre børn mod overgreb’, ’sikre vores ældre en værdig alderdom’ eller ’passe på vores miljø’. Her er det svært at finde nogen grundlæggende politisk uenighed omkring målene.

Over for valens issues står positions issues. Denne type spørgsmål er essentielle i forståelsen af forskellene mellem de politiske partier (og forskellen mellem ideologier). Spørgsmålene er særligt velegnede til at fastslå ideologiske forskelle mellem de politiske partier og mellem vælgerne. Her er tale om politiske områder, hvor der netop er (rygende) uenighed om målene. Skal vi forebygge eller straffe? Skal den offentlige sektor være stor eller lille?

Topskat og indvandring
Lad os se på to af spørgsmålene, der bruges til at kortlægge både vælgernes og politikernes politiske holdninger. Det første spørgsmål er af fordelingspolitisk karakter. Spørgsmålet lyder: ”Høje indtægter burde beskattes hårdere, end tilfældet er i dag”, og svarskalaen går fra ’helt enig’ til ’helt uenig’.

Her er tale om en klar og klassisk fordelingspolitisk forskel mellem venstre- og højreorienterede politiske partier. Blandt de venstreorienterede partier er der grundlæggende sympati for en højere topskattegrænse. Det er en del af venstrefløjens ideologiske DNA, at vi bruger skattepolitikken til at sikre en vis grad af omfordeling i befolkningen. Ser vi på de højreorienterede partier, er deres position ligeledes grundlæggende tydelig: En højere topskattegrænse er ikke godt for vores samfund. Det ligger i højrefløjens ideologiske DNA, at indkomst har det bedst hos det enkelte menneske, hvorfor et højere skattetryk ikke er godt for vores samfund.

De samme pointer gør sig gældende, når vi ser på spørgsmål af værdipolitisk karakter. Et konkret
eksempel fra undersøgelsen handler om indvandrere. Et af undersøgelsens spørgsmål lyder:

”Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart”. Også her går svarskalaen fra ’helt enig’ til ’helt uenig’. Dette spørgsmål er ligeledes et positions issue, der klart opdeler de politiske partier på den værdipolitiske skala. I den ene ende af skalaen finder vi eksempelvis Dansk Folkeparti, som grundlæggende er enige i påstanden. I den anden ende af den værdipolitiske skala
finder vi eksempelvis Enhedslisten, som grundlæggende er uenige i påstanden.

Hvor ligger partierne?
I figuren nedenfor ser vi resultaterne af analyserne. De blå cirkler viser partiernes placering ifølge vælgerne. De røde cirkler viser de politiske partiers placering. Men i stedet for vælgerene har vi her brugt partiernes kandidater til at fastslå, hvor partiet ligger. Eksempelvis har vi brugt alle SF’s kandidater til KV17 til at fastslå, hvor SF ligger placeret i det todimensionelle rum (anno oktober/november 2017).

Et overordnet blik på figuren viser, at der er store forskelle mellem vælgernes placering af deres eget politiske parti, sammenlignet med den placering, som partiets kandidater giver partiet. Især på den værdipolitiske skala er forskellene store. Her viser figuren, at alle partierne placerer sig klart mere venstreorienteret, når placeringen bygger på kandidaternes holdninger, i forhold til når den bygger på vælgernes holdninger.

Figur 1: Partiernes placering ifølge vælgerne og ifølge kandidaterne til KV17 

På den fordelingspolitiske akse er der en nogenlunde overensstemmelse mellem partiernes placering alt afhængigt af, om vi spørger vælgerne eller kandidaterne.

Figuren viser, at Radikale, Socialdemokratiet, Alternativet, SF og Enhedslisten er placeret mere venstreorienteret (altså i venstre retning på den vandrette akse), når vi spørger kandidaterne frem for vælgerne.

Figuren viser også, at Venstre, Konservative og Liberal Alliance placerer sig lidt mere højreorienteret (dvs. mod højre på den vandrette akse), når vi spørger kandidaterne i forhold til vælgerne. Samlet set placerer partiernes egne kandidater altså partierne i en mere yderligtgående retning, end partiernes vælgere gør det.

Figuren viser ligeledes, at der er en meget høj grad af overensstemmelse mellem de fordelings- og politiske holdninger når vi sammenligner Dansk Folkepartis kandidater til KV17 med partiets egne vælgere.

Værdipolitisk placerer de to grupper partiet stort set samme sted. Og fordelingspolitisk placerer kandidaterne partiet en smule mere venstreorienteret end vælgerne. Begge grupper bekræfter, at partiet er et midterparti på fordelingspolitikken og et meget højreorienteret parti på værdipolitikken.

Tallene fra kandidatdatabasen giver desuden mulighed for at arbejde med Nye Borgerliges gruppen af kandidater. Figuren viser, at partiet har Danmarks mest højreorienterede felt af kandidater. På værdipolitikken placerer kandidaterne partiet som landets mest højreorienterede og på fordelingspolitikken er partiet placeret som landets næst mest højreorienterede – kun overgået af kandidaterne fra Liberal Alliance.

Kommunale ideologer
Grundlæggende ser de renere ideologiske holdninger ud til at trives bedre i det kommunalpolitiske landsskab end blandt vælgerne.

Fordelingspolitisk placerer alle partierne sig mere yderligt, når vi ser på kandidaternes vurderinger i forhold til vælgernes. Og værdipolitisk er alle partierne placeret mere i libertær (venstreorienteret) retning på den værdipolitiske skala. Især de røde partier placeres langt mere yderligt på værdipolitikken når vi spørger kandidaterne frem for vælgerne. Blandt de blå partier er pointen den samme, om end forskellene er noget mindre.

...

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokratiet. Han skriver klummen 'Politik & statistik' på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.