L 82 (Erhvervsministeriet)

Forslag til lov om ændring af selskabsloven og lov om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet i forbindelse med covid-19. (Lempeligere krav til omregistrering af iværksætterselskaber til anpartsselskaber og bemyndigelse til midlertidig fravigelse af bestemmelser om fysisk fremmøde ved generalforsamling i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler i forbindelse med covid-19 m.v.).

Lovforslaget udmønter aftalen af 21. august 2020 mellem regeringen (S) og V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA og ALT om lettere omregistrering af iværksætterselskaber til anpartsselskaber og forlængelse af fristen for omregistrering.

Lovforslaget muliggør en lettere omregistrering af et iværksætterselskab til et anpartsselskab ved indskud af restkapitalen, der er differencen mellem iværksætterselskabets registrerede selskabskapital og minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital, der i dag er 40.000 kr. Samtidig forlænges fristen for omregistreringen med 6 måneder fra den 15. april 2021 til den 15. oktober 2021.

Endvidere forlænges solnedgangsklausulen i lov om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet i forbindelse med covid-19 fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021 som følge af, at covid-19 kan påvirke den kommende generalforsamlingssæson for virksomheder.

Loven skal træde i kraft den 1. januar 2021.

Lovforslag som fremsat

Høringssvar


---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Simon Kollerup

MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00