Læk i udligningsforhandlinger gav Venstre overhånden

ANALYSE: Venstre kan være yderst tilfreds med indholdet af udligningsreformen, mens S-regeringen kan glæde sig over, at reformen står fast, selvom der kommer en borgerlig regering. For Konservative var det en sort dag.

”Vi er bange for, at det bliver fortællingen om to ulve og et får, der skal stemme om, hvad de skal have til middag.”

Sådan lød den dystre prognose fra den konservative finansordfører, Rasmus Jarlov, efter at partiet allerede i startfasen var blevet udelukket fra videre deltagelse i forhandlingerne om en reform af den kommunale udligning.

Det stakkels får i Jarlovs dyrefabel skulle symbolisere de velspækkede konservative kommuner, som de glubske ulve fra Venstre og Socialdemokratiet ville skære i bidder og uddele til mindre privilegerede kommuner rundtom i landet. Kommuner, der næsten alle regeres af borgmestre fra V og S.

Jarlovs spådom var ikke helt ud i det blå. Ganske vist fik Venstre under forhandlingerne reduceret blødningen hos de rigeste kommuner i Nordsjælland, men det er ikke desto mindre disse kommuner, der står som regulære tabere. En konservativ højborg som Frederiksberg slipper dog ret billigt.

Forældet og uforståelig
Behovet for en reform af den kommunale udligning har været der længe. Det nuværende system var forældet og havde en række indbyggede modsætninger, og ingen kunne efterhånden forklare, hvorfor systemet egentlig var skruet sammen, som det var.

Det var derfor en vigtig prioritet fra den socialdemokratiske regering at få landet en ny udligningsreform, og hensigten var hele tiden at få det andet store borgmesterparti, Venstre, med. Nu lykkedes det så, og det er kun en tillægsgevinst, at SF, Radikale og resterne af Alternativet tilsluttede sig.

Den nye udligningsreform tjener flere formål. Frem for alt skal den sikre et mere ensartet serviceniveau til borgere overalt i landet. Det flytter i mange tilfælde penge fra by til land, ud til kommunerne i Udkantsdanmark, der har fået et stadigt dårligere skattegrundlag år efter år.

Omvendt er København den kommune, der i absolutte tal rammes hårdest. For hovedstaden, der for 25 år siden var ludfattig, har i dag mange velbeslåede skatteborgere. Det er ikke en omfordeling, der skaber begejstring blandt socialdemokraterne på Københavns Rådhus, men noget, de ideologisk har meget svært ved at argumentere imod.

V frigjort fra K
Det er ikke længe siden, at VLAK-regeringen måtte opgive en reform af udligningssystemet. Det forsøg var dødsdømt på forhånd. For med Venstre i regering sammen med Konservative og Liberal Alliance var der meget snævre grænser for, hvad der kunne tages fra de rigeste kommuner. Og dermed var et forlig med S udelukket.

Det brede forlig, der nu er kommet, er et resultat af, at V og K for en gangs skyld ikke er bundet sammen – hverken i regering eller som en fast blok i opposition. Den situation var både V og S interesserede i at udnytte, og trods et elendigt forhandlingsklima undervejs var det ikke svært at forudse, at de to partier til sidst ville nå hinanden.

Venstre og Socialdemokratiet har tilmed udstyret hinanden med veto, så reformen kun kan ændres, hvis de to partier er enige. Det er en enorm bet for Konservative, der må erkende, at reformen også står, hvis der kommer en ny VK-regering. Venstre er det eneste blå parti, der er med i reformen, men det skaber ikke de store problemer for Venstre.

Hvor heldig kan man være?
Undervejs i forhandlingerne var det hele ved at kuldsejle på grund af simple håndteringsfejl. Venstre var utilfreds med, at alle beregninger ikke blev lagt frem, og tilliden mellem S og V nåede det absolutte nulpunkt, da en medarbejder i den socialdemokratiske pressetjeneste begik en fejl, der er som taget ud af en politisk satireserie. Han sendte en mail, der beskrev planerne for angreb på Venstre midt i forhandlingerne, til en journalist i stedet for til en kollega.

Den slags planer for at presse modparten er ikke usædvanlige på Christiansborg, men det ser meget grimt ud, når de offentliggøres. Pludselig fik Venstre spar es på hånden, og den hånd blev brugt meget offensivt.

Venstre afbrød under stor dramatik forhandlingerne og stillede nu som ultimativt krav, at midlerne til den såkaldte udlændingeudligning skulle halveres. Det var et risikabelt politisk pokerspil, for havde regeringen sagt nej, havde Venstre haft valget mellem et ydmygende tilbagetog eller helt at opgive at deltage i den reform, som så mange af partiets borgmestre tørstede efter.

Men den politiske hasard gav pote. ”Angrebsplanen” mod Venstre gav for en gangs skyld S-regeringen dårlig omtale, og det havde fra starten haft høj prioritet for regeringen at få Venstre med. Finansminister Nicolai Wammen (S) gav efter. Den fejlsendte mail endte dermed med at koste dyrt for de socialdemokratiske Vestegns-kommuner med mange indvandrere.

De fleste Vestegnskommuner kommer dog alligevel ud med et plus. Det skyldes, at de tilgodeses på anden måde, og frem for alt, at der blev blevet kastet flere penge ind i reformen. Det var et krav fra Venstre, der her løb en åben dør ind. Det var en indrømmelse, S-regeringen fra starten havde kalkuleret med at give, for socialdemokraterne havde selv stillet krav om, at der skulle flere jetoner ind i puljen, da partiet var i opposition.

De ekstra midler betyder, at de fleste kommuner kan være nogenlunde tilfredse, og selv hos de konservative landspolitikere vil lysten til at føre en længerevarende kampagne mod reformen være begrænset.

Broderstrid
Tirsdag kom det ganske vist til skærmydsler mellem Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, og Venstres politiske ordfører (og hovedforhandler om udligningsreformen), Sophie Løhde. Det skete, efter at Løhde havde givet udtryk for, at Konservative selv havde forladt forhandlingerne.

Det ophidsede Mette Abildgaard, fordi K reelt var blevet smidt ud af forhandlingerne, og hun beskyldte Løhde for at give en illoyal skildring af forløbet.

Man skal dog hæfte sig ved, at slagsmålet mellem V og K handler om proces – og ikke reformens indhold, som det vil være tveægget for Konservative at angribe alt for hårdt. Således er den konservative leders, Søren Pape Poulsens, egen hjemkommune Viborg blandt reformens vindere.

Derfor vil den konservative kritik primært komme fra de berørte borgmestre som den iltre Hans Toft i Gentofte. Ligesom det vil være et emne, der kan tages frem i udvalgte kommuner før kommunalvalget om halvandet år. Ikke mindst i nordsjællandske Rudersdal, der hører til de absolutte tabere – og som faktisk har en Venstre-borgmester.

På det landspolitiske niveau er der ingen, der tror på, at udligningsreformen er egnet til at mobilisere større vælgerskarer.

Forrige artikel Regeringen under krydspres op til stort boligudspil Regeringen under krydspres op til stort boligudspil Næste artikel Analyse: Mette Frederiksen fik fuldt hus Analyse: Mette Frederiksen fik fuldt hus
Konservative tilbage fra dødsriget

Konservative tilbage fra dødsriget

ANALYSE: Den konservative fremgang er en kombination af målrettet strategi og rent held. Partiet var for få år siden tæt på endnu et formandsskift, og det blev diskuteret, om Konservative kunne overleve som et kommunalt parti.