Analyse af 
Erik Holstein

Lidegaard blev manden, Radikale ikke kunne undvære

ANALYSE: Efter Ida Auken og Jens Rohde smækkede med døren til det radikale gruppeværelse, blev det afgørende for partiet at fastholde Martin Lidegaard. Derfor har han nu generobret den post, han mistede for to år siden.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Nogle gange er det taberen, der sætter dagsordenen.

For Venstre er det blevet essentielt at markere sig som hardcore udlændingestrammere efter Inger Støjbergs exit. For Radikale Venstre skal partiets image som et krigslystent fløjparti for enhver pris ændres efter to afhopninger. Det kommer nu Martin Lidegaard (R) til gode.

Lidegaards nye post som folketingsgruppens næstformand – og politikudvikler – er en særlig triumf på baggrund af, den tidligere leder Morten Østergaard (R) fyrede Lidegaard som næstformand efter valget i 2019.

Fyringen var en straffeaktion, fordi Lidegaard under valgkampen havde anlagt en anden linje og ønsket en regering mellem S, R og V. Før det havde Lidegaard i en bog opfordret til en mere pragmatisk linje i udlændingepolitikken.

Det blev der ikke lyttet til. Slet ikke endda. Østergaard kørte en meget bastant valgkamp, der fordoblede det radikale mandattal, men parkerede partiet på et sidespor. Og Lidegaard blev anset for illoyal.

Bittert opgør
Martin Lidegaard tabte igen, da han efter Østergaards fald stillede op mod Sofie Carsten Nielsen (R) i et bittert opgør, hvor der blev meldt om ufine metoder.

Lidegaard bliver på en helt anden måde set som grundradikal, og et farvel fra ham kunne have spaltet partiet..

Erik Holstein
Politisk kommentator

Siden har Lidegaard talt på knapper. Han har overvejet at forlade Radikale, danne et nyt parti eller helt forlade politik. Og da Lidegaards meningsfæller Ida Auken og Jens Rohde for nylig smækkede med døren, blev interessen for Lidegaards fremtid kun endnu større.

Radikale Venstre kan godt undvære Jens Rohde, selvom han har en stærk profil. Partiet kan til nødt undvære Ida Auken, selvom hun rammer lige ned i Radikales mørkegrønne kernevælgere. Begge var trods alt partihoppere, der havde haft en ret kort karriere hos Radikale. Lidegaard bliver på en helt anden måde set som grundradikal, og et farvel fra ham kunne have spaltet partiet.

Læs også

Ny linje
Rent politisk vil forfremmelsen af Martin Lidegaard underbygge den forsigtige korrektion af den radikale forhandlingsstil, som Sofie Carsten Nielsen er begyndt på.

De ultimative krav og de konstante trusler - som nærmest syntes inspireret af Anders Samuelsen (LA) - er pakket til side, og rent stilmæssigt forsøger den nye leder at dreje Radikale hen mod en mere kompromissøgende linje. Hen i retning af partiets historiske rolle, hvor netop pragmatismen sikrede en placering midt i smørhullet.

Martin Lidegaard er ikke den eneste, der har efterlyst en korrektion af partiets politik.  Den tidligere radikale leder Marianne Jelved har markeret sig med ønsket om en midtsøgende linje, og for få dage siden havde 22 medlemmer af Radikale Ungdom et indlæg i Altinget, hvor de blandt skrev:

” Er det virkeligt dét værd at stå ensidigt fast på krav om udlændingepolitiske omkalfatringer, hvis disse krav fraholder os muligheden for at være med til at drive Danmark i en grønnere, friere og stærkere retning fra regeringskontorerne? Det mener vi ikke, det er.”

Kan koste stemmer
Det vil ikke være første gang i partiets historie, hvis Radikale nedtoner en ”lost cause”.

Efter krigen var Radikale længe hårdnakkede modstandere af NATO og ville ikke deltage i regeringer, der bevilligede penge til alliancen. Men efter nogle år pakkede Det Radikale Venstre NATO-modstanden ned i en lille kasse og luftede den kun ved udvalgte lejligheder. Det gav igen partiet mulighed for at besætte ministerposter.

Problemet er bare, at Radikale ved sidste valg mobiliserede kraftigt på ”en ny retning for Danmark”, et slogan der i høj var møntet på udlændingepolitikken. Partiet fik mange vælgere på den konto, og de risikerer at forsvinde som dug for solen, hvis Lidegaards pragmatisme vinder.

Der er ikke nogen lette løsninger på det radikale dilemma.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00