Analyse af 
Erik Holstein

Holstein: Løkke i Merkels skygge

ANALYSE: Regeringen har bundet sin politik så tæt op på forholdet til Tyskland, at et tysk kursskifte i asylkrisen er afgørende for Løkke. En ny nordisk front og tyske delstatsvalg kan måske presse den principfaste og stædige tyske kansler.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen forsøger at bevare den gode mine over for Angela Merkel, selvom kansleren fører en asylpolitik, der forstærker Løkkes problemer.<br>
Statsminister Lars Løkke Rasmussen forsøger at bevare den gode mine over for Angela Merkel, selvom kansleren fører en asylpolitik, der forstærker Løkkes problemer.
Foto: Reynaldo Paganelli/Scanpix
Erik Holstein

Der er kommet færre asylansøgere til Danmark efter indførslen af en effektiv svensk grænsekontrol og en noget mere symbolsk dansk udgave. Men en langt højere procentdel af de tilrejsende søger nu asyl i Danmark, og asyltallet kan igen eksplodere, når vinteren er forbi, og Middelhavet bliver mere roligt.

Derfor kan Venstre-regeringen allerede om få måneder blive tvunget til flere stramninger.

Med mindre der sker noget syd for grænsen.

Mere svensk end svenskerne
Det ”noget”, som regeringen sætter sin lid, er en ny tysk position.

Hidtil har situationen været den bizarre, at den danske regering – der gik til valg på en straks-opbremsning – helt har undladt at udfordre kansler Angela Merkels asylpolitik.

Den danske regering vil fortsat være ekstremt tilbageholdende med at kritisere den magtfulde tyske kansler. Så regeringen må håbe, at andre gør arbejdet for den. Med det resultat at Angela Merkel enten presses til en langt strammere asylpolitik – eller fjernes af sine egne.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Det på trods af at Merkel som snart den eneste statsleder i Europa fastholder den idealistiske, men noget verdensfjerne svenske udlændingepolitik på et tidspunkt, hvor svenskerne selv har forladt den. Mens danske ministre har hånet svenskerne for at ”ligge, som de har redt”, har der været total radiotavshed over for tyskerne.

Den meget forsigtige danske stil bunder såvel i økonomi som politik. Regeringen anser Tyskland for en vigtig og loyal allieret, der også er villig til at gå i brechen for danske interesser i sager, hvor Tyskland ikke selv har noget på spil. Derfor vil den danske regering for næsten enhver pris bevare diplomatisk kredit på den tyske konto.

Man er samtidig nervøs for at lægge sig ud med den største aftager af dansk eksport. Den sidste bekymring synes dog at være overdrevet: Det er ret svært se en større skadevirkning for eksporten, selvom den danske statsminister sagde sin ærlige mening om kanslerens asylpolitik.

Kan ikke tåle en gentagelse
Ønskescenariet for Venstre-regeringen er nu, at Tyskland helt af sig selv bliver tvunget til at ændre asylpolitik. Og der er flere ting, der peger i den retning.

For det første er der tre vigtige tyske delstatsvalg i marts. Hvis Merkels stadig mere upopulære åbne asylpolitik fører til nederlag for CDU, kan hun få meget svært ved at styre oppositionen i sit eget parti, der længe har ønsket en strammere kurs.

For det andet er Tyskland det første Schengen-land, der indførte midlertidig grænsekontrol. Den må i princippet kun vare et halvt år. Dermed bliver tyskerne også de første, der kommer til at ophæve grænsekontrollen – tilmed i foråret hvor asylpresset igen tager til. Og Tyskland vil ikke kunne leve med en gentagelse af efterårets enorme mængder af flygtninge og migranter.

For det tredje har alliancerne i Schengen-landene (med de i princippet åbne grænser) forskubbet sig. Til Merkels ugunst. Mens både Sverige og Tyskland for få måneder siden stod for ”den åbne dørs politik” og etablerede et krydspres mod Danmark, har svenskerne helt skiftet position. Nu advokerer den svenske regering for en stærkere dansk kontrol ved grænsen til Tyskland. Norge og Finland har også skærpet kursen. Derfor kan den danske regering nu håbe på et fælles nordisk pres mod Tyskland.

For det fjerde er folkestemningen i Tyskland skiftet, ikke mindst efter de rystende sexovergreb i Køln nytårsaften begået af asylansøgere og migranter.

Tvivlsom analyse
Problemet er bare, at den tyske kansler ikke ser ud til ændre politik.

Angela Merkel fremstiller stadig asylstrøm og migration som et forbigående problem skabt af borgerkrigen i Syrien. Ifølge kansleren skal Europa ”bare” have fordelt den million asylansøgere, der kom sidste år. Hvor virkeligheden snarere er, at der forventes at komme endnu flere asylansøgere i 2016, at strømmen mod Europa ser ud til at være vedvarende, og at de færreste asylansøgere nu er syrere. 

Merkel har generelt været en pragmatisk og realistisk politiker, men den tilgang har ikke været gældende i asylkrisen. Selvom hun bliver mere og mere isoleret såvel i Tyskland som i EU, er der ingen garanti for, hun ændrer kurs.

Den danske regering vil fortsat være ekstremt tilbageholdende med at kritisere den magtfulde tyske kansler. Så regeringen må håbe, at andre gør arbejdet for den. Med det resultat at Angela Merkel enten presses til en langt strammere asylpolitik – eller fjernes af sine egne.

Sker ingen af delene, står statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med et problem af de helt store.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00