Anmeldelse af 
Jakob Nielsen

Poul Madsen giver den gas i ny bog om Ekstra Bladet

Tabloid-kongen Poul Madsen leverer et overbevisende, hudløst og underholdende forsvarsskrift for sin tid på Ekstra Bladet. Bogen viser, der stadig er brændstof i tanken.

Poul Madsen har skiftet hjørnekontoret på Rådhuspladsen ud med et podcaststudie, hvor han optager 'Forsiden med Poul Madsen'. I en ny bog beskriver han de største sager fra hans 14 år som ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet
Poul Madsen har skiftet hjørnekontoret på Rådhuspladsen ud med et podcaststudie, hvor han optager 'Forsiden med Poul Madsen'. I en ny bog beskriver han de største sager fra hans 14 år som ansvarshavende chefredaktør på Ekstra BladetFoto: Niels Ahlmann Olesen / Berlingske / Ritzau Scanpix
Jakob Nielsen
Bag Forsiden - Medier, Magt og Messsershit
Poul Madsen
Politikens Forlag, 272 sider, Udkommer 15. marts 2022

 

En dag i 2006 mødte Poul Madsen op til et ryddet kontor på Ekstra Bladet. Hen over natten var hans ting blevet pakket ned og kørt på fjernlager i Taastrup. Så kunne han lære det.

Beslutningen var truffet af Ekstra Bladets daværende chefredaktør Hans Engell. Han gad ikke se på Madsen længere, fordi sidstnævnte var i gang med at samle folk til at åbne gratisavisen 24timer.

Med ’Bag Forsiden’ inviterer Poul Madsen os med helt ind, hvor det gør ondt

Tingene skulle dog snart blive vendt på hovedet. For ganske vist var gratisavisen et forbigående – og ubegribeligt dyrt – fænomen. Men allerede året efter blev Engell fyret, og så vendte Poul Madsen tilbage som chefredaktør på Ekstra Bladet. Denne gang som ansvarshavende. 

Ind hvor det gør ondt

I de følgende 14 år stod han i spidsen for en avis i konstant overlevelseskamp, en avis i konstant krig med omverdenen og en avis, der til tider også var præget af dybe interne konflikter. Og samtidig en avis, der befandt sig midt i den voldsomme, ja nærmest revolutionære omstilling, som sociale medier har medført.  

Lyder det som en god bog? Det er det også. Med ’Bag Forsiden’ inviterer Poul Madsen os med helt ind, hvor det gør ondt. Også på ham selv.

Undervejs er han til frokost med Henrik Sass om fri hash, i audiens hos Prins Henrik og i haserne på Lars Løkke i en tour de force, der giver et overraskende og øjenåbnende indblik i hverdagen som Danmarks vigtigste tabloidredaktør.

Opgør med Qvortrup

Derfor bør Poul Madsens bog læses af alle, der er interesseret eller involveret i samspillet mellem medier og politikere. Ikke fordi man behøver være enig i det hele – langt fra – men fordi den giver en forståelse af, hvad der i hvert fald i Poul Madsens tid var drivkraften, når avisen ønskede magtfulde danskere ”Velkommen på forsiden”.

Og selv om han forsøger at holde det i nogle få bisætninger hist og her, bliver bogen dermed også et ret direkte opgør med efterfølgeren Henrik Qvortrup, der i sin egen selvforståelse er langt mere modig og magtkritisk end Madsen.

Med ’Bag Forsiden’ bekræfter Poul Madsen sin position som en af de senere års mest markante publicister

Bogens kerne er en gennemgang – i tempofyldte og letlæste afsnit – af en række af de største sager, der prægede Poul Madsens tid på Ekstra Bladet.

Han begynder klædeligt med den, der har vakt mest vrede og ført til politiske trusler om at knytte langt hårdere straf til redaktører, der bryder med presseetikken. Det var sagen, hvor Ekstra Bladet i 2010 bragte fornavn og billede af en mand, der var mistænkt for drabet på en gymnasieelev. Manden viste sig at være uskyldig.

For Poul Madsen var sagen angiveligt en øjenåbner – både i forhold til hans eget ansvar og i forhold til at gøre op med arven fra Bent Falbert, hvor Ekstra Bladet aldrig kunne indrømme en fejl.

En anden sag, der fylder meget, er den om de to søfolk, der i mere end 800 dage sad som gidsler i Somalia. Ekstra Bladet valgte stik imod myndighedernes og familiens anbefalinger at indlede en kampagne for at få dem hjem. Og i bogen afslører Poul Madsen, at han faktisk betalte en lokal fixer for at fragte gidslerne det sidste stykke hen til de danske soldater den dag, da gidslerne omsider blev sat fri.

Privatlars og Messershit

Sagen er speget, og Poul Madsen erkender åbent, at han begik fejl undervejs. Det er også den eneste sag, hvor han efterfølgende har tabt i retten og er blevet tvunget til at betale erstatning.

Poul Madsen beretter også om en stribe store skandalesager – ikke mindst om Lars Løkke Rasmussen og Morten Messerschmidt, og man får et indblik i den banale men vigtige sandhed, at Ekstra Bladet ofte skal have endnu bedre dokumentation for sine afsløringer end andre medier, fordi bladet delvist uberettiget har ry for at løbe med en halv vind.

Hans utålmodighed og hans vinderinstinkt driver ham til at handle – ofte med succes, andre gange knap så meget

Måske er det simpelt hen Lars Løkke Rasmussens og Morten Messerschmidts held, at det netop var Ekstra Bladet, der bragte de store afsløringer af deres kreative forhold til andre folks penge. Og i hvert fald må man dele Poul Madsens store undren over, at ingen af sagerne udløste en Cavling-pris til Ekstra Bladet.

Ud af Christiansborg

Et tilbagevendende tema i bogen er forholdet mellem medier og politikere. Ifølge Madsen er forholdet blevet alt for indspist, og han argumenterer for, at medierne burde droppe de faste kontorer på Christiansborg.

Nøjagtig som hans tabloidkollega Michael Dyrby gjorde, lige indtil han selv blev chefredaktør på B.T.

Poul Madsen ville angiveligt have trukket Ekstra Bladets folk hjem fra det, han kalder ”Club Christiansborg”, hvis ikke corona-pandemien i 2020 var kommet i vejen.

Argumenterne er ikke overbevisende. Det er korrekt, at de politiske partier og ministerierne har oprustet voldsomt i forhold til presserådgivere og mediehåndtering. Og at offentlighedsloven fra 2013 bliver misbrugt til at lukke offentligheden ude fra alt for mange sager og beslutninger. 

Men at pressen generelt skulle være blevet for venlig eller ligefrem logrende hunde overfor den til enhver tid siddende regering er lidt af en påstand. En påstand, som trives godt blandt en gruppe meget højrøstede redaktører, der gerne udnævner sig selv til at være særligt modige eller magtkritiske.

Det er paradoksalt, at Poul Madsen melder sig ind i denne klub af mægtigt modige mænd, når resten af hans bog grundigt dokumenterer, hvordan hans egen avis ofte i samarbejde med andre medier har leveret masser af kritisk politisk journalistik. 

Måske er der tværtimod opstået et lidt usundt kapløb om uendelige striber af afsløringer, som har sat barren for politiske skandaler lovligt lavt?

Enig eller ej, så åbner Poul Madsen en væsentlig diskussion. På samme måde er det interessant at læse hans overvejelser om samarbejdet med ex-politikeren Özlem Cekic om at sætte integration på dagsordenen på en ny måde. Og hans refleksioner over den #metoo-skandale, der ramte avisen i 2020.

Det er også tankevækkende at læse Poul Madsens helhjertede forsvar for Ekstra Bladets eget debatforum, Nationen!, som hans efterfølger har lukket. Man behøver ikke være enig i alt, men Poul Madsen argumenterer overbevisende for, at Nationen! dels var et forsvar mod techgiganterne med Facebook i spidsen, og at den dels havde en vigtig funktion som borgernes sidste appelinstans mod systemet. 

Madsens diagnose er (for) kort

Mediefolk vil også sluge de få afsnit om de interne magtforhold i Danmarks førende mediehus. 

Skulle man ønske sig en enkelt ting af bogen, så var det, at Poul Madsen havde vovet at udfolde sin analyse af mediernes fremtid lidt mere. Der er kun få mennesker i Danmark, der som han har haft omstillingen til en digital virkelighed tættere inde på livet.

Han beskriver den bevidstløse kamp om at få flest klik og gør sig gode overvejelser om, hvad det egentlig er værd at have flest klik, hvis man ikke kan omveksle dem til en bæredygtig forretning.

Men Madsens diagnose af fremtidens medievirkelighed kan desværre koges ned til, at vinderne bliver dem, der producerer mere video og laver de bedste personaliserede nyheder. Den recept ville man gerne have uddybet.

Omvendt er bogen meget tro mod Poul Madsen. Han er ikke typen, der analyserer problemer ihjel. Hans utålmodighed og hans vinderinstinkt driver ham i stedet til at handle – ofte med succes, andre gange knap så meget.

Med ’Bag Forsiden’ bekræfter Poul Madsen sin position som en af de senere års mest markante publicister. En mand, der havde samvittigheden og samfundsengagementet med på arbejde. Og en mand, som efter sin afgang omsider kunne se sin gamle arbejdsplads få Cavling-prisen, da avisen i januar fik prisen for en artikelserie om de danske syriensbørn, som var sat i gang under Poul Madsen.

Hans bog viser, at der stadig er brændstof i tanken.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Poul Madsen

Kommunikationsrådgiver og kommentator, podcastvært, foredragsholder og forfatter
journalist (Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus 1988)

0:000:00