Magtens alliance

Af Hans Mortensen 

I januar 2008 fik Thor Möger Pedersen en uventet invitation til et »fortroligt hulemøde« med Socialdemokratiets politiske ordfører Henrik Sass Larsen. SF havde i flere omgange forsøgt at bringe oppositionen tættere sammen, men hidtil uden de store resultater. Men efter et skidt valg i 2007 var Socialdemokraterne nået til den erkendelse, at vejen til magten gik gennem et tættere samarbejde med venstrefløjen.

Forud for mødet bad Thor Möger Pedersen sin partiledelse om mandat til at foreslå et fælles fortroligt ledelsesmøde mellem de to partier for at afklare, hvor tæt man kunne komme på hinanden, og hvor langt enigheden havde mulighed for at række. Möger fik sit mandat, og Sass Larsens signaler viste tydeligt for SF's udsending, at Socialdemokratiet havde skiftet strategi og nu var stemt for en tættere alliance. Det var samtidig klart, at Socialdemokraterne havde meget ringe tiltro til De Radikale, som man mente havde placeret sig ekstremt i udlændinge- og værdipolitikken og tilsvarende ekstremt i den økonomiske politik med krav om skattelettelser for de rigeste og afskaffelse af efterlønnen.