Mere end 210.000 vælgere har forladt Venstre til fordel for Konservative: ”Det er den største vælgervandring mellem to partier i 15 år”

Størstedelen af Konservatives medvind består af frafaldne V-vælgere. Vandringen mellem de to borgerlige partier er så stor, at valgforsker ikke har set mage i mindst 15 år.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Historisk mange vælgere er gået fra Venstre til Konservative.

Det viser en ny analyse af vælgervandringerne, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget på baggrund af data fra Kantar Gallup og Epinion.

211.421 af de vælgere, som satte kryds ved Venstre i juni 2019, vil nu stemme på Konservative. Det svarer til, at fem procent af hele vælgerkorpset er flyttet mellem de to partier.

”Det er helt sindssygt mange vælgere. Det er den største vælgervandring mellem to partier i 15 år,” siger Kasper Møller Hansen.

Den nuværende vælgervandring mellem de to partier er større end vælgervandringen mellem Venstre og Dansk Folkeparti ved folketingsvalgene i 2019 og 2015 og mellem Venstre og Konservative i 2011, fortæller valgforskeren.

I 2015 flyttede fire procent af dem, som stemte Venstre i 2011, sig til Dansk Folkeparti. I 2019 var det omvendt. Og fra valget i 2007 til 2011-valget skiftede 3,5 procent af vælgerne fra Konservative til Venstre.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Konservative skal dog vente med at poppe champagnen. Det er langt fra sikkert, at de tidligere V-vælgere bliver hængende, siger Kasper Møller Hansen.

Han fremhæver blandt andet, at vi lige nu befinder os i midten af valgperioden. Historikken indikerer, at gennemsnitligt set ligger meningsmålingerne på dette tidspunkt længst væk fra det endelige resultat ved det næste folketingsvalg.

Derudover er vælgerne blevet mere illoyale end tidligere, og derfor kan de sagtens finde på at skifte igen. Forskningen viser nemlig, at når en vælger har skiftet parti én gang, er vedkommende mere villig til at gøre det igen.

”De er mere løse på tråden og kan sagtens finde på at vende tilbage til for eksempel Venstre, hvis der kommer ro igen,” siger Kasper Møller Hansen.

Om analysen

Analysen er foretaget for Altinget af Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Den er baseret på interviews foretaget af Kantar Gallup og Epinion i første kvartal af 2021. I alt er 10.046 interviews med i analysen ("Ved ikke" mv. er fraregnet). 

1,0 svarer til 42.432 vælgere. Det er en promille af det samlede nuværende vælgerkorps, som er på 4.243.214 personer.

Artiklen og grafikken heri tager udgangspunkt i nettovandringerne, da det er det samlede antal vælgere, som partierne har tabt eller mistet. Men i tabellen nederst i artiklen kan du også se bruttovandringerne, der dækker over samtlige vandringer mellem partierne.

Vandringer er vægtet op mod valgresultatet ved FV2019 og seneste snit af for målingerne. Endvidere er der taget højde for forekomst af sofavælgere ved FV19 (SI 2019), førstegangsvælger nu (IS nu), sofavælgere nu (SI nu) og sidstegangsvælgere ved 2019. Dvs. andel som er død el. udvandret siden FV19 (IS død).

Løkkes nye parti truer Venstres vej tilbage
Hvis Konservative vil have held med at fastholde de frafaldne vælgere, skal partiet fortsætte sin nuværende taktik med at blande sin hårde profil med mere bløde politikområder. Det vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

”Konservative forsøger i øjeblikket at udvide deres barske profil på udlændinge, kriminalitet og skat til også at omfatte lidt mere bløde områder. Især har de kig på ældreområdet. Det tror jeg er klogt af dem, ikke mindst hvis de også skal tiltrække og fastholde kvindelige vælgere,” siger han.

De er mere løse på tråden og kan sagtens finde på at vende tilbage til for eksempel Venstre, hvis der kommer ro igen.

Kasper Møller Hansen
Professor og valgforsker

Omvendt er Venstres vej til at genvinde vælgerne mere kompliceret. Den er nemlig sårbar overfor ydre omstændigheder i form af det nye parti, som den tidligere partiformand og statsminister Lars Løkke Rasmussen har varslet:

”Venstre har frem for alt brug for en stabilisering. Men desværre for Jakob Ellemann kan han se frem til yderligere destabilisering, når Lars Løkke Rasmussen om få måneder danner sit eget parti. Lige nu ser lyset for enden af Ellemanns tunnel ud til at være et modkørende tog,” siger Erik Holstein.

I alt har Konservative vundet 288.281 nye vælgere. Størstedelen kommer fra Venstre, men partiet har blandt andet også vundet 22.755 vælgere fra Radikale og 17.833 fra Dansk Folkeparti.

Vælgerne bag Nye Borgerliges succes
Selvom 38,6 procent af vælgerne vil gøre noget andet, end de gjorde ved valget i juni 2019, er der ikke flyttet mange stemmer hen over midten. I alt har rød blok vundet 43.730 vælgere siden folketingsvalget.

Vælgervandringerne foregår derimod internt i de to blokke. Ligesom Konservative har Nye Borgerlige også stor succes med at finde nye vælgere blandt sine kollegaer i den borgerlige lejr.

Lige nu ser lyset for enden af Ellemanns tunnel ud til at være et modkørende tog.

Erik Holstein
Altingets politiske kommentator

Nye Borgerlige fik 2,4 procent af stemmerne ved folketingsvalget, og nu står partiet ifølge Altingets kvalitetsvægtede snit af målinger til at få 10,2 procent. Det betyder også, at partiet har fået en hel del nye vælgere under sine faner.

Ifølge analysen af vælgervandringer har partiet i alt vundet 274.689 nye vælgere. Heraf kommer 104.048 fra Venstre, 78.258 fra Dansk Folkeparti og 17.413 fra Liberal Alliance. Derudover vil 38.539 vælgere, som stemte på Stram Kurs i 2019, nu stemme på Nye Borgerlige.

Nye Borgerliges fremgang består af primært af vælgere fra Venstre og Dansk Folkeparti. Men der er også en del fra Stram Kurs og Liberal Alliance. Hvad siger det om den vælgerbase, som partiet har nu?

”Generelt samler Nye Borgerlige de mest yderliggående vælgere, både når det gælder udlændingepolitik og økonomisk politik.  På den måde er de et slags kryds mellem DF og LA – strammet med ti procent. Der er ingen tvivl om, at udlændingepolitikken er deres helt store trækplaster, men de tidligere LA-vælgere har sandsynligvis valgt Nye Borgerlige af økonomiske grunde,” siger Erik Holstein.

Hvordan skal de blive fastholdt? 

”Vermund skal fortsætte med at gøre de ting, hun gør, men hun skal også udvide repertoiret. Nye Borgerlige kan eksempelvis rulle sig ud med et modsvar til hele ”woke”-bevægelsen, det er et område, som konkurrenterne i DF er ved at få meget godt greb om,” siger Altingets politiske kommentator.

Radikale afleverer stemmer over midten
Det er ikke kun i blå blok, at vælgerne rykker på sig. Uroen i Radikale, som kulminerede med to folketingsmedlemmers exit, ser ud til at have fået vælgerne til at søge nye græsgange.

Partiet har i alt mistet mere end 131.500 vælgere siden folketingsvalget. Heraf er mere end 69.000 gået til Socialdemokratiet, mens SF har fået mere end 21.000.

Radikale afgiver derudover også stemmer over midten til Konservative, som ligesom SF har fået mere end 21.000 vælgere fra partiet.

Hvorfor er det de tre partier, som får vælgere fra Radikale? 

”Det er ikke så overraskende, at der er et overlap mellem Radikale og S og SF, det har der været i mange år. Men det er interessant, at Konservative er i stand til at score radikale stemmer i betragtning af, at K har lagt sig meget hardcore i værdipolitikken. Det viser, at Radikale nu bløder til alle sider,” siger Erik Holstein.

Gå på opdagelse i samtlige vælgervandringer nedenfor.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

0:000:00