Mette Frederiksen slår Ellemann-Jensen stort i ny statsministermåling

DUEL: Mette Frederiksen er betydeligt mere populær blandt danskerne end Venstre-formandskandidaten Jakob Ellemann-Jensen, viser en ny måling. 

Under hver fjerde dansker ønsker Jakob Ellemann-Jensen som ny statsminister. 
Under hver fjerde dansker ønsker Jakob Ellemann-Jensen som ny statsminister. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Når Jakob Ellemann-Jensen med altovervejende sandsynlighed fra på lørdag kan kalde sig formand for Venstre, skal han i gang med at vinde danskernes gunst. 

Et stort flertal af danskerne vil nemlig hellere have Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som regeringsleder. 

Det viser en ny måling foretaget af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten. Her svarer hele 37 procent af de adspurgte, at de foretrækker Mette Frederiksen som statsminister, mens blot 24 procent helst ser Jakob Ellemann-Jensen i Statsministeriet, og hver femte vil helst have en helt tredje kandidat. 

”Det er et overbevisende forspring til Mette Frederiksen, specielt i betragtning af et frisk pust som Ellemann ofte bedømmes flot af vælgerne. Ellemann er kvik og humoristisk, men han mangler noget, før han vokser ind i rollen som statsministerkandidat," siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. 

Artiklen fortsætter under grafikken.

Hvem foretrækker danskerne som statsminister?

Frederiksen er gået frem
Den socialdemokratiske statsministers markante forspring bliver ikke mindre af, at hun nyder sin største opbakning blandt danskerne siden februar 2017, hvor 38 procent af danskerne foretrak hende som statsminister. 

Siden da har hun kortvarigt været nede på 26 procent i popularitetsmålingerne, men siden Altinget i 2015 begyndte at måle, hvem danskerne helst ser som statsminister, har Frederiksen hele tiden ligget over Venstres formand. 

”Mette Frederiksen havde også hele vejen igennem et forspring til Løkke, men det var sjældent, at det forspring var oppe på 13 procentpoint, som hun nu har i forhold til Ellemann," siger Erik Holstein. 

Thulesen er helt ude
Selvom hver femte dansker hellere ser en anden kandidat end de to mest oplagte i Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen som næste statsminister, er der ingen andre, der nyder tilnærmelsesvis lige så stor opbakning som de to.

Tre procent foretrækker ifølge målingen Inger Støjberg, mens blot 2,6 procent ser Kristian Thulesen Dahl som det bedste bud på en statsminister.

”I en periode var der en ret stor gruppe vælgere, der pegede på en tredje statsministerkandidat, og længe havde Kristian Thulesen Dahl en pæn opbakning her. Men troen på Thulesen som statsminister er smuldret helt efter valgnederlaget." 

Dokumentation

Om målingen

Dataindsamling er foretaget af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten i perioden 13. til 17. september 2019 blandt 1.204 personer.

Heraf er 902 gennemført på nettet blandt Norstats webpanel, mens 302 er fra telefoninterview.

Alle respondenter er vejet på parametrene køn, alder, region, højest gennemførte uddannelse, personlig indkomst og deres stemmeafgivelse ved folketingsvalget i 2015.

Usikkerheder:
Sådan skal tallene læses. De angiver, hvor mange procentpoint plus/minus, der skal tages forbehold for, når du læser resultatet af målingen. Det betyder blandt andet, at for Mette Frederiksens resultat på 37 procent er den statistiske usikkerhed +/- 2,7 procentpoint. Således kan tilslutningen til S-formanden i virkeligheden svinge mellem 34,3 og 39,7 procent.

5 procent: 1,2 procentpoint
10 procent: 1,7 procentpoint
15 procent: 2 procentpoint
20 procent: 2,3 procentpoint
25 procent: 2,5 procentpoint
30 procent: 2,6 procentpoint
35 procent: 2,7 procentpoint
40 procent: 2,8 procentpoint
45 procent: 2,8 procentpoint
50 procent: 2,8 procentpoint
55 procent: 2,8 procentpoint
60 procent: 2,8 procentpoint
65 procent: 2,7 procentpoint
70 procent: 2,6 procentpoint
75 procent: 2,5 procentpoint
80 procent: 2,3 procentpoint
85 procent: 2 procentpoint
90 procent: 1,7 procentpoint
95 procent: 1,2 procentpoint.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00