Miljø og klima har erobret toppen af vælgernes dagsorden

Uanset om forklaringen er den knastørre danske sommer, de nylige skovbrande i Californien eller slet og ret det øgede politiske fokus, er udviklingen virkelig politisk opsigtsvækkende: Den grønne dagsorden ses som et af de tre vigtigste politikområder af hele 36 procent af vælgerne, mens tallet for et år siden var nede på 21 procent.

Det viser en helt ny Norstat-måling lavet for Altinget og Jyllands-Posten, hvor vælgerne er blevet bedt om at udpege de tre politikområder, der vil være mest afgørende for deres stemmeafgivning ved næste folketingsvalg.

Blå vælgere med på klimavognen
Emnet er absolut topscorer hos Alternativet, SF og Radikale, en sikker nummer to hos Enhedslistens vælgere, mens det grønne lander på en tredjeplads hos de socialdemokratiske vælgere.

Miljø og klima er også begyndt at fænge på den blå side af gærdet: Godt hver tredje konservative vælger og næsten hver fjerde vælger fra Venstre og Liberal Alliance har emnet blandt de vigtigste.

Det interessante bliver så, om miljø og klima kan flytte stemmer over midten. Det vil kræve, at emnet står som det absolut vigtigste hos en del af de blå vælgere – og ikke bliver overtrumfet af skat, økonomi eller udlændinge den dag, stemmen skal afgives.

Sundhed en klassiker
Sundhed er som sædvanlig med i toptre, denne gang på en delt førsteplads. Emnet er højt prioriteret på begge sider af det politiske spektrum, kun hos LA-vælgerne ligger det lavt. Når det gælder sundhed, er der en betydelig kønsmæssig forskel: Det er kun med i toppen hos 23 procent af mændene, men hos hele 49 procent af kvinderne.

Sundhed har i 20 år været blandt de vigtigste emner hos vælgerne, men kun ved folketingsvalget i 2001 menes det at have haft en mærkbar indflydelse på valgresultatet. Det var i en særlig situation, hvor ventelisterne i de foregående år var vokset eksplosivt.

Sundhedspolitik er et kerneområde for statsminister Lars Løkke Rasmussen personligt, og det anses som mest sandsynligt, at han vil præsentere regeringens sundhedsudspil, før valget udskrives.

Udlændinge lige efter
Udlændingepolitik er med 33 procent kun en my efter de to topemner. Udlændinge er ikke overraskende det absolut vigtigste for vælgere, der vil stemme på Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. 

Hos Venstres vælgere kommer det meget længere nede, men er dog nummer to efter sundhed. Hos S-vælgerne er det til gengæld dumpet ned på en femteplads. Det er i historisk perspektiv meget lavt for et emne, der i mange år var Socialdemokratiets akilleshæl.

Udlændinge er et relativt vigtigt emne for de radikale vælgere, hvor det tager en delt tredjeplads på dagsordenen. Dermed kan den radikale leder, Morten Østergaard, tilsyneladende regne med en vis opbakning fra egne rækker, hvis han tager en konflikt med socialdemokraterne på det felt.

Til gengæld kan det blive problematisk for Alternativets Uffe Elbæk, hvis han gør det til en konfliktzone. For kun hver syvende vælger fra Alternativet har det som et vigtigt punkt.

De uigenkaldelige områder
Miljø- og klimapolitik og udlændingepolitik har det til fælles, at begge områder er irreversible – eller uigenkaldelige. Mens områder som skattepolitik, arbejdsmarkedspolitik og økonomisk politik altid kan ændres igen af den næste regering, er det uigenkaldeligt, hvis en dyreart forsvinder, eller jordens temperatur stiger med mere end to grader. Ligesom indvandring fra den tredje verden reelt er uigenkaldeligt. Det er måske en af forklaringerne på, at disse politikområder betyder så meget for vælgerne.

(Artiklen fortsættes under grafen)

Økonomi i top hos VLAK-vælgere
Socialpolitik er en sikker nummer fire. Emnet er nummer et for Enhedslistens vælgere, og det ligger højt for hele oppositionens vælgere. Derimod er det langt nede i hele blå blok, og Norstat-målingen har ikke registreret en eneste LA-vælger, der prioriterer området højt.

I gruppen under ligger kriminalitet, uddannelse og økonomisk politik. 

Kriminalitet er et særligt vigtigt emne for vælgere fra Nye Borgerlige og DF, men også for mange Venstre-vælgere. 17 procent af S-vælgerne har det med som et af de tre vigtigste emner. Derimod optager det slet ikke vælgere fra Enhedslisten, Radikale og Alternativet.

Økonomisk politik er helt i top hos LA-vælgerne, kun overgået af skattepolitik. Men området er også med i toptre for de andre regeringspartiers vælgere og ligger også højt hos vælgere fra NB og Radikale. Det er betydeligt længere nede hos vælgere fra venstrefløjen, S og DF.

Stemmer efter interesser
Uddannelse er et eksempel på, at de umiddelbare interesser er afgørende for en hel del vælgere. For her går skillelinjen mellem de forskellige aldersgrupper: Uddannelse er simpelthen det vigtigste emne for unge under 30. For alle andre vælgergrupper har det en meget mindre betydning.

Skattepolitik, der har præget det meste af denne regeringsperiode, er dumpet lidt ned ad listen igen, og det samme er arbejdsmarkedspolitik, der var helt central under Thorning-regeringen.

Traditionen tro er kultur bundskraberen med kun 2 procent. Kun lidt bedre går det emner som forsvarspolitik og udenrigspolitik, som i 1980’erne var blandt de store politiske stridspunkter.