Naser Khaders grundlovstale 2008

Kære venner,

Jeg vil sige det ligeud:

Jeg kan slå....

Søren Krarup i kærlighed til Danmark.

Vi har fået en gave med Grundloven - den liberale grundlov, der sætter det enkelte menneske frit i forhold til gud, konge og fædreland.

Naser Khader
Ny Alliances leder

Jeg elsker Danmark.

Jeg er vild med Danmark.

Jeg synes, vi bor i det dejligste land i verden.

Hvorfor det? Se jer omkring. Grundlovsdag med blå himmel, grønne træer, gule marker og et rødt og hvidt flag blafrende for vinden. Danskhedens palet, når den er smukkest.

Vi har fået en gave med Grundloven - den liberale grundlov, der sætter det enkelte menneske frit i forhold til gud, konge og fædreland.

Vores demokrati er en gave til at skabe forandring. Og vores land har brug for reformer. Vi har brug for at forandre.

Men det sker ikke af sig selv - og man kan efterhånden få sine tvivl om, hvorvidt den nuværende regering kan og vil hjælpe fremskridtet vej.

Vi siger, at vi har en borgerlig-liberal regering, men skulle det liberale ikke netop være garanti for frisindet, og skulle det borgerlige ikke netop være garanti for plads og frihed til individet?

Og skulle de to begreber ikke tilsammen give os et samfund, som var præget af forandringer, virkelyst, frihed, fremdrift og mod?

V og K's regeringsperiode præges af fire kedelige karakteristika:

Det er modstanden mod reformer

Det er manglende mod til at gøre tingene anderledes

Det er idéen om, at kontrol er bedre end tillid

Og det er angsten for alt, hvad der er fremmedartet

Den værdidebat, som vi skulle have med hinanden for at genskabe det liberale samfund, har Venstre helt opgivet til fordel for en debat sat i scene af de frygtsomme og glædesløse mennesker i Dansk Folkeparti.

Loven, som regeringen vil lave mod tørklæder i retssalene er et godt eksempel på, hvordan Venstre har kapituleret og solgt det liberale frisind til fordel for snæversyn.

Det er ikke, fordi jeg mener, at religiøse tørklæder bør sidde på hovedet af dommere i retssalene. Det gør jeg bestemt ikke.

Men den lov, Anders Fogh Rasmussen nu vil lave, fjerner ingen tørklæder i retten, for der er ingen at fjerne. Den modvirker ikke radikalisering, og den hjælper ikke til integration af muslimer i det danske samfund. Forbudsloven gør kun én ting, den underbygger fordomme og sælger værdidebatten til fordel for snæversynet.

I Ny Alliance kommer vi aldrig til at stemme for en så unødvendig og antiliberal lov.

Den egentlige kamp i disse år skal vi kæmpe mod det antidemokratiske i fundamentalismen. Det er derfra, udfordringen mod demokratiet kommer, og det er i den kamp, at demokratiet skal slå fra sig.

For det skal det. Demokratiet skal slå fra sig. Nogle værdier er bedre end andre, og intet er vigtigere end demokratiet.

Men det antidemokratiske sindelag - den fundamentalistiske tankegang - kan man ikke se udenpå. Den sidder indeni. Det er ikke tørklædet, men kvinden under tørklædet, jeg bekymrer mig for, som jeg plejer at sige.

Danmark skal være et åbent, venligt og attraktivt samfund for både kristne, jøder, muslimer, hinduer og alle andre - troende som ikke troende.

Vores fælles grundlag er ikke religionen men demokratiet, og det skal vi uanset religiøs overbevisning forsvare indædt og med hvæssede kløer.

---

Vi har mange ting at være stolte af i Danmark. Men vi kan sagtens blive bedre.

Vi kan sagtens blive mere åbne, attraktive og venlige. Vi har brug for arbejdskraft. Vi har brug for input. Vi har brug for at orientere os udadtil og til at se os selv i en global sammenhæng.

Men jeg vil også gerne understrege, at jeg faktisk ikke synes, at vi behøver at skamme os ude i verdenen.

Groft sagt er vi jo kun forhadt blandt islamisterne.

Og det fik vi så et gruopvækkende eksempel på i mandags, da den danske ambassade i Pakistan blev mål for terror.

Det var et horribelt angreb mod Danmark, og det bekræfter, at islamisterne ikke skyr nogen midler.

Hvordan skal vi så reagere på det?

Samlet selvfølgelig. Uden tvivl. Vi skal stå fast på vores værdier, og vi skal slet ikke under nogen omstændigheder lade os kue af terroristerne.

Derfor noterede jeg mig også med nogen bekymring, at på den dag, hvor vi skulle stå sammen og danne fælles front mod de, der truer vores værdier - ja, så annoncerede Margrethe Vestager, at nu skulle vi vise lidt mere forståelse, lidt mere tolerance, lidt mere eftergivenhed over for netop dem, der truer vores fælles værdier.

Åh jo, hun forsøgte da at trække i land efterfølgende med typisk radikalt sprogligt pindehuggeri - om forskellen mellem aktiv udenrigspolitik og aggressiv udenrigspolitik. Men man skal vist være meget radikal for at kunne følge Vestagers sproglige akrobatik i den sag.

Tilbage står, at den radikale leder i går slog fast i bedste Edith Piaf stil: Jeg fortryder intet.

Margrethe Vestagers kursskifte i udenrigspolitikken er i realiteten et knæfald for appeasement-politik eller eftergivenhedspolitik.

Historien har et fortilfælde: Den engelske premierminister Neville Chamberlain, som i 1938 ofrede Tjekkoslovakiet til nazisterne i et naivt håb om, at en luns til Hitler ville give "fred i vor tid," som han proklamerede ved hjemkomsten.

Vi ved, hvordan det gik med freden i Europa. Og Winston Churchill så det før nogen andre: "Tro ikke, at dette er slutningen. Dette er kun det første lille nip, den første lille forsmag på en bitter kop" var hans uhyggeligt præcise analyse af Chamberlains deal med nazisterne.

Man må advare Margrethe Vestager og andre letsindige mod at gentage katastrofen.

Lad mig sige det klart: Vi skal aldrig, aldrig give efter for islamisterne.

Eftergivenhedspolitik vil få terroristerne til at konkludere, at de med en enkelt bilbombe var i stand til at jage os på flugt.

De må ikke under nogen omstændigheder få ret. Islamisterne skal ikke have indrømmelser. De skal have modstand - i Pakistan, når de bomber vores ambassade, i Afghanistan når de terroriserer civilbefolkningen og her i Vesten, når de prædiker deres syge ideologi og menneskefjendske fortolkning af islam.

Nogle værdier er bedre end andre. Vores værdier er bedre end deres. Vores demokrati er værd at slås for.

Terrorisme som frygtens våben er gammel som menneskeheden. Folk blev terroriseret af Djengis Khan, af den spanske inkvisition og af anarkistiske og revolutionære grupper i slutningen af 1800-tallet, som også myrdede uskyldige. Jacobinernes herredømme under den franske revolution blev simpelthen kendt som 'Terroren'.

Men nu må vi se en global terror i øjnene, som er ude efter at ødelægge vore samfund. Den er baseret på religiøs fanatisme og had til alt i den moderne demokratiske verden.

Islamistisk terrorisme er ikke rationel som fx den irske eller baskiske. Det er rendyrket fanatisme.

Som Hussein Massawi, tidligere leder af Hizbollah, formulerede det meget fyndigt: 'Vi kæmper ikke, for at I skal have mulighed for at tilbyde os noget. Vi kæmper for at udrydde jer.'

Vores demokratier har ikke noget valg. Vi skal stå fast.

De, der prøver at forstå den religiøse fanatisme, er dens nyttige idioter. Vi kan forklare den, men forstå den - det behøver vi ikke, det skal vi ikke. Det eneste, vi behøver at forstå, er, at international terror kun kan undertvinges med internationalt demokrati.

Jeg er ikke nogen Churchill, men tillad mig at genbruge de ord, han valgte til at gå imod Chamberlains eftergivenhedspolitik i 1938.

"Vi vil rejse os og tage pladsen på frihedens side"

God Grundlovsdag.