Ny forskning: Danskernes klassebevidsthed er lige så høj som i 1954

KLASSEANALYSE: Tre ud af fire vælgere mener, at det danske samfund er klasseopdelt, viser tal fra Valgundersøgelsen. Det er på samme niveau som i 1950’erne. Forestillingen om, at klasser ingen betydning har længere, er forkert, lyder det fra valgforsker.

Opleves Danmark med sin omfordelende velfærdsstat og stærke fortælling om lighed stadig som klasseopdelt? I sammenligning med 1950'erne, hvor velfærdsstaten stadig var i sin vorden, og den sociale ulighed var betydelig større end i dag?

”Ja!” lyder den overraskende konklusion fra professor i statskundskab Rune Stubager, der har set nærmere på Valgundersøgelsen 2015 for at undersøge de danske vælgeres klassebevidsthed.

”Der er meget snak om, at det her med klasser er noget, som var engang, men ikke fylder mere. Det tyder bare ikke på, at det er rigtigt. For på mange stræk er klassebevidstheden lige så stærk nu, som den var i 1950’erne,” siger Rune Stubager.

Samme niveau som i 1954
Direkte adspurgt, om vælgernes synes, ”der er klasseforskelle i Danmark”, svarede 73,6 procent i 2015-undersøgelsen bekræftende på spørgsmålet. I en tilsvarende undersøgelse med det helt samme spørgsmål stillet i 1954 svarede 73,8 procent ja til spørgsmålet.

Ifølge Rune Stubager giver resultatet en alvorlig udfordring for påstanden om klassernes opløsning i folks bevidsthed i moderne velfærdsstater. Det kan indvendes, at det simple spørgsmål om klasseforskelle dækker over vidt forskellige opfattelser af, hvad klasseforskelle indebærer i henholdsvis 1954 og 2015.

Kan høre og se klassen
Stubagers undersøgelse viser, at det har noget på sig, men at der samtidig er klare fællestræk i opfattelserne. Det er i begge år i relation til levestandard, rigdom og indkomst, at flest vælgere ser klasseforskellene.

Og i både 1954 og 2015 mener vælgerne sig i stand til at klasseplacere andre mennesker alene ud fra tale og sprogbrug. Folks manerer og påklædning nævnes dog også af et betydeligt antal.

Så ikke blot opleves Danmark af størstedelen af befolkningen som klassedelt, et stort flertal mener sig stadig i 2015 i stand til at klasseplacere andre mennesker blot ved at se på eller lytte til dem.

”Det siger noget om, at klasser er en måde, folk bruger til at navigere i den sociale verden. Og det ligger dybere, end at velfærdsstaten skulle have fjernet det,” siger Rune Stubager og peger på, at undersøgelsens resultater i en politisk optik også er interessante.

”Det indikerer, at klasse stadig har potentiale til at fungere som basis for politisk mobilisering. Så er det op til politikerne at bruge det, hvis de vil,” siger Rune Stubager.

Svært at gennemskue partilandskab
Forskeres fokusgruppe-analyser viser, at vælgerne til gengæld har vanskeligt ved at kæde deres forståelse af klasser sammen med det danske partilandskab.

Partierne konkurrerer i dag helt anderledes end tidligere om ”alle vælgerne” og ikke bare vælgere fra en bestemt klasse. Partilandskabet er i dag fuld af såkaldte ”catch all”-partier.

Det afspejler sig også i, at arbejderne for eksempel i mindre grad stemmer på Socialdemokratiet end tidligere. Og hænger fint sammen med, at Socialdemokratiet har skruet ned for sit klasse-image: Et nyt studie har fundet, at Socialdemokratiets arbejdsprogrammer og princip-programmer siden 1961 i stigende grad appellerer til virksomheder på bekostning af traditionelle kernevælgere som lønmodtagere og lejere.

På den anden side konkurrerer næsten alle partier om at være ”arbejderparti” hvert år, når 1. maj nærmer sig. Selv et klassisk liberalt parti som Liberal Alliance har det med at ville kaldes ”Danmarks arbejderparti”.

Arbejder som plus-ord
Ifølge Rune Stubager er det interessant al den stund, at hans tal viser, at arbejderklassen – eller dem, som anser sig selv som arbejdere – er væsentlig færre sammenlignet med 1950’erne: 20 procent svarede i 1954, at de hører til i arbejderklassen, mens det i 2015 blot er godt syv procent.

Det fortæller ifølge ham noget om, at klassebevidstheden om arbejdere bruges af partierne som en positiv referencegruppe: Det er bredt accepteret som noget godt at ville gøre noget for arbejderne – og det gør et parti interessant for flere end bare dem, som identificerer sig som arbejdere.

Det er dog endnu relativt uudforsket, hvilken rolle klassebevidstheden spiller både indenfor og udenfor den politiske arena i et moderne samfund som det danske. 

”Hvordan vælgerene mere præcist kobler klasse til det politiske i dag, og hvilken betydning det har for, hvordan vælgerne reagerer på partierne, det er noget af det, vi valgforskere kommer til at se nærmere på de kommende år,” siger Rune Stubager.

Her kan du læse Rune Stubagers klasse-analyse

Valgundersøgelsen 2015 er finansieret af Carlsbergfondet. 

Forrige artikel Ugens meningsmålinger: Flere minimumsstraffe og nej til højere pensionsalder Ugens meningsmålinger: Flere minimumsstraffe og nej til højere pensionsalder Næste artikel Elbæk: Krav til en kommende regering er ikke kun grønne  Elbæk: Krav til en kommende regering er ikke kun grønne