Overblik: Hvem peger på hvem?

Er det Lars, Mette, Uffe eller Pernille, der bliver navnet på Danmarks næste statsminister? Der er flere end normalt, som har meldt sig ind i opgøret om landets højeste politiske embede.

Samtidig stiller flere af partierne krav til statsministerkandidaterne, der skal efterleves, før de vil pege på nogen.

Har du tabt pusten i forsøget på at holde styr på, hvem partierne egentlig peger på, og hvad de kræver? Fortvivl ej, Altinget giver dig et overblik her.

VLAK-regeringen
Den nuværende regering går til valg sammen, og dermed er alle regeringspartierne (Venstre, Liberal Alliance og Konservative) selvskrevet til at pege på den nuværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V).

Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti har siden det sidste valg knyttet et tættere bånd til Socialdemokratiet, hvor partiet har fundet fælles fodslag i forhold til både udlændingepolitikken og i fordelingspolitikken, når det drejer sig om blandt andet tilbagetrækning.

Men selvom DF-formand Kristian Thulesen Dahl taler varmt og pænt om sit forhold til Mette Frederiksen, opfatter Dansk Folkeparti sig stadig som en del af Løkkes lejr og går til valg på, at han skal fortsætte i Statsministeriet.

Efter valget kan Dansk Folkeparti komme til at spille en ny rolle, hvis valgresultatet ender med at udelukke Løkke fra Statsministeriet. Hvis Mette Frederiksen får bøvl med dele af sit parlamentariske grundlag, kan Dansk Folkeparti nemlig være med til at redde S-formanden ved at sikre, at der ikke er et flertal mod hende i Folketinget. På den måde kan partiet søge indflydelse på begge sider af det politiske skel.

Socialdemokratiet
Partiet har gjort det klart, at det går efter, at S-formand Mette Frederiksen skal være statsminister for en ren S-regering. Tiden efter valget vil vise, om hun kan få mandat til det i forbindelse med dronningerunden.

Radikale
Før Radikale vil pege på Mette Frederiksen som statsminister, skal partiet have en skriftlig aftale om den nye regerings politiske kurs på en række områder. Blandt andet vil Radikale have en skriftlig garanti for, at Dansk Folkeparti ikke får indflydelse på en S-regerings udlændingepolitik, og at der kommer en ny integrationspolitik, hvor målet er at få flere flygtninge integreret.

Derudover har Radikale også et krav om, at Socialdemokratiet lægger en plan for, hvordan det vil øge det økonomiske råderum, hvis Radikale skal bakke op om en S-regering.

Dertil kommer, at partiet har et ufravigeligt krav om, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet skal sætte et forpligtende mål for CO₂-reduktionen i 2030. Hvis kravene ikke efterleves, vil Radikale aktivt bekæmpe, at Mette Frederiksen danner en regering.

SF
SF er den del af Socialdemokratiets parlamentariske grundlag, der har været mindst bøvl med. Partiet peger på Mette Frederiksen, men det har dog gentagne gange opfordret til, at Socialdemokratiet tager flere partier med sig ind i regeringen.

Læs også: Mens andre svømmer mod strømmen, vil SF være den sikre havn

Enhedslisten
Som modsvar til Uffe Elbæks statsministerdrømme valgte Enhedslistens politiske ordfører og frontkvinde, Pernille Skipper, at melde sig ind i kapløbet om Statsministeriet. Hun vil dog kun gå efter at blive statsminister, hvis der er et rødt-grønt flertal bestående af Alternativet, SF og Enhedslisten.

Hvis det ikke lykkes, vil partiet fortsat pege på Mette Frederiksen, men det vil kræve markant indflydelse. Dertil kommer også, at Enhedslisten i 2018 vedtog en ny parlamentarisk strategi, der giver partiet mulighed for at trække støtten til en siddende regering, hvis den krydser en rød linje. Den linje har Enhedslisten dog endnu ikke defineret, da den vil bero på en konkret politisk vurdering.

I kølvandet på Radikales krav til Mette Frederiksen, har Enhedslisten også fremsat et ultimativt krav til S-formanden. Enhedslisten vil ikke lægge stemmer til en S-regering, hvis den efterlever Radikales krav til den økonomiske politik og ikke gør op med den økonomiske politik, der er blevet ført i Danmark de seneste par årtier.

Alternativet
Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, annoncerede i juni 2018, at han går efter posten som statsminister. Partiet fører nu også en decideret statsministerkampagne og peger selvsagt på Uffe Elbæk som statsminister.

Hvis partiet ikke får mandater nok til at nå den ambition, var meldingen først, at det vil trække sine mandater ud af ligningen.

Den udtalelse er sidenhen blevet præciseret, efter rød blok har kritiseret partiet for at risikere at holde hånden under Lars Løkke Rasmussen, hvis Alternativets manglende mandater betyder, at der ikke er et flertal imod ham i Folketinget. Den negative parlamentarisme, som vi har i Danmark, betyder, at Løkke ikke har behov for et flertal for at blive siddende, han må bare ikke have 90 eller flere mandater imod sig.

Men det vil ikke ske, har Uffe Elbæk understreget. Alternativet vil være klar til at stemme imod Lars Løkke, hvis det kommer til det. Selvom partiet ikke på samme måde vil stemme imod Mette Frederiksen, kan hun stadig havne i en usikker situation om statsminister, hvis hun ikke har et flertal uden Alternativet. Det betyder nemlig, at hun i forbindelse med hvert lovforslag skal forhandle sig til et flertal, der går udover hendes støttepartier.

Dertil kommer også, at hun hele tiden skal sikre sig, at Alternativet ikke får lyst til at trække tæppet væk under hende med et mistillidsvotum.

Nye Borgerlige
Som en del af højrefløjen i dansk politik vil det være nærliggende, at Nye Borgerlige peger på Lars Løkke Rasmussen. Men hvis han vil have partiets støtte, skal han levere på tre krav, der er ufravigelige, ifølge partiets formand, Pernille Vermund.

Kravene er:

• Kriminelle udlændinge skal sendes ud af landet allerede efter første dom.
• Udlændinge, der opholder sig i Danmark, skal forsørge sig selv.
• Et asylstop.

Hvis Løkke ikke opfylder kravene, vil Nye Borgerlige ikke redde ham fra et mistillidsvotum fra venstrefløjen, hvis han er afhængig af partiets mandater.

Pernille Vermund har også åbnet for i stedet at pege på Mette Frederiksen, hvis hun vil indfri Nye Borgerliges krav. Endelig har Pernille Vermund sagt, at hun gerne tager posten som statsminister, hvis ingen andre partier kan levere på Nye Borgerliges ønsker til udlændingepolitikken.

Kristendemokraterne
Hvis Kristendemokraterne bliver valgt til Folketinget, peger partiet på Lars Løkke Rasmussen som statsminister.

Klaus Riskær Pedersen
Lederen af partiet, der bærer samme navn som ham selv, Klaus Riskær Pedersen, har sagt, at partiet i første omgang vil pege på Lars Løkke Rasmussen. Han begrunder det med, at et lille nystartet parti som hans ikke skal ”gidseltage” parlamentarismen ved at stille ultimative krav for at pege på en statsminister. Derfor skal Løkke som siddende statsminister først have lov at prøve at sammensætte en regering. Men hvis det ikke kan lade sig gøre for Løkke, skal Mette Frederiksen have lov til at forsøge bagefter.

Stram Kurs
Partiets stifter og formand, Rasmus Paludan, peger på sig selv.