Analyse: Partilederdebat surfede mest i overfladen

Alternativets afgående leder, Uffe Elbæk, fik på sin egen venlige måde sat kniven ind, da han under tirsdagens partilederdebat stillede det uskyldige spørgsmål: "Hvad er egentlig oppositionens projekt?"

Spørgsmålet var rettet til DF-leder Kristian Thulesen Dahl – og illustrerer nogle af de muligheder, der er, når Folketingets partiledere på skift får mulighed for at stille spørgsmål til hinanden. Til forskel fra statsministerens spørgetime, hvor regeringschefen er omdrejningspunktet hele vejen igennem.

Noget, der minder om et samlet projekt fra oppositionen, afslørede debatten ikke, men de blå partiledere havde denne gang fået fingre i noget brugbar ammunition.

Samme morgen havde Berlingske nemlig bragt et interview med udlændinge og -integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der åbent måtte erkende enorme problemer med planerne om at få oprettet modtagecentre til flygtninge uden for Europa.

Modtagecentrene er en krumtrap i den fremtidige socialdemokratiske asylpolitik, og såvel Venstre-leder Jakob Ellemann-Jensen som Thulesen gik omgående til angreb på statsminister Mette Frederiksens (S) sårbare flanke. De blev siden suppleret af den konservative leder Søren Pape Poulsen.

"Og hvor bliver regeringens årlige loft over antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande egentlig af?" spurgte Thulesen for at pirke yderligere til den sårbare flanke.

Mette Frederiksens svar demonstrerede debatformens svaghed. For med kort tid til rådighed og mulighed for kun et enkelt opfølgende spørgsmål er det meget let at steppe uden om kritiske punkter. Det benyttede S-formanden sig her særdeles fermt af.

Dagpenge-alliance
Den mangeårige udhuling af dagpengene er et andet ømt punkt for Socialdemokraterne, der presses stærkt af fagbevægelsen. Presset blev forøget under partilederdebatten, hvor SF og Enhedslisten gik i offensiven. SF-formand Pia Olsen Dyhr havde her held til at få Kristian Thulesen Dahl med i en fælles dagpengefront for "at øge presset på Socialdemokraterne".

Det er reelt generende for Socialdemokraterne, fordi det nu kun er op til dem, om dagpengene skal rettes op. Men det er en sindssygt dyr øvelse, som regeringen ikke kan finde penge til i øjeblikket.

Alligevel lykkedes det Mette Frederiksen at sætte sin egen dagsorden. Det mest konkrete i debatten var nemlig hendes melding om, at regeringen er på vej med en handlingsplan mod antisemitisme i Danmark. Der lægges op til mere beskyttelse af de jødiske institutioner og mere oplysning mod antisemitisme i kølvandet på det antisemitiske hærværk i efteråret. Et initiativ, samtlige partier i Folketinget ventes at tilslutte sig.

Den radikale leder, Morten Østergaard, fulgte sit eget klimaspor gennem debatten med en grøn skattereform som fast tema. Mens andre partier slår på, at den grønne omstilling ikke må koste arbejdspladser eller vækst – eller skabe mere ulighed – har Radikale ikke de betænkeligheder. Partiet erkender, at omstillingen kommer til at koste, og har dermed fundet sin egen niche i klimadebatten.

En alternativ vej til indflydelse
Men debatten var nu engang præget af et farvel til Uffe Elbæk som partileder. I sit sidste indlæg i den rolle mindede Elbæk om, at han for 20 år siden havde skrevet en kronik til Politiken sammen med den dengang ukendte Mette Frederiksen. Kronikken blev afvist.

LA-leder Alex Vanopslagh opsummerede meget præcist Uffe Elbæks og Alternativets rolle med følgende bemærkning:

"Det er ikke kun gennem det parlamentariske arbejde, man ændrer tingene. Det gør man også ved at sætte ord på nogle af de tendenser, der rører sig i befolkningen," konkluderen LA-lederen.

Det er en pointe, der både illustrerer Elbæks løbebane og Liberal Alliances egen historie.