Kommentar af 
Benny Damsgaard

Pilen peger på, at Løkke ender i regering med S

På trods af en forfærdelig sommer for regeringen peger målingerne fortsat på en socialdemokratisk statsminister efter næste valg. Sandsynligvis i regering med som minimum Moderaterne og nok også Radikale. Regeringsforhandlingerne bliver dog en rodet omgang, som godt kan trække ud.

Som målingerne står netop nu, ender Socialdemokratiet sandsynligvis i regering med Moderaterne og Radikale, skriver Benny Damsgaard. 
Som målingerne står netop nu, ender Socialdemokratiet sandsynligvis i regering med Moderaterne og Radikale, skriver Benny Damsgaard. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Benny Damsgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Egentligt er det imponerende, at Socialdemokratiet ikke er faldet mere i målingerne oven på den sommer.

Massiv kritik i stort set alle medier for magtfuldkommenhed og grundlovsbrud op til og især efter mink-kommissionens rapport. Massiv politisk og mediemæssig kritik for ikke øjeblikkeligt at have sendt de ti embedsmænd hjem, som får massiv kritik i mink-kommissionens rapport - og som nu undersøges for et muligt retligt ansvar. Ydmygelsen fra Radikales tidsindstillede mistillidsvotum og krav om udskrivelse af folketingsvalg inden Folketingets åbning.

Og i den mindre afdeling: Dårlig krisehåndtering ved først meget sent at melde ud, at Statsministeriets departementschef naturligvis er inhabil, når regeringens ansættelsesudvalg skal godkende en ny chef for personalestyrelsen.

Kritik og latterliggørelse af statsministeren på især Facebook for at snylte på andres succes, fordi hun som landets leder tog til Paris for at lykønske den danske vinder af Tour De France. Latterliggørelse på især sociale medier af statsministeren, fordi en mindre regibemærkning om kronprinsen ved en fejl kom med ud på de sociale medier.

Oveni al den dårlige omtale så fredede Venstre ovenikøbet Arne-pensionen i løbet af sommeren. Dermed lykkedes det Ellemann at tage en hel del af luften ud af regeringens allerstærkeste kort. Et kort som var central for Socialdemokratiets valgsejr i 2019 og som var udset til at skulle spille en central rolle ved det kommende valg.

Og som om det ikke var nok, så er der noget, der kunne tyde på, at Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne, i hvert fald så længe vælgerne ikke ved, hvad hun reelt står for, kan trække stemmer over midten.

Vi skal tilbage til jordskredsvalget i 1973 for at finde en mere kaotisk situation i dansk politik.

Benny Damsgaard

Ikke dermed sagt, at en tilbagegang på tre procentpoint hos Epinion og Voxmeter og 2,4 procent i Gallup ikke er slemt. Vi er dog ikke i nærheden af den nedsmeltning, som vi så hos Thorning-regeringen under Dong-sagen, hvor Socialdemokratiet i en periode lå på omkring 17 procentpoint

Der er ingen tvivl om, at sommeren og augusts målinger har givet de blå partier troen tilbage på, at det kan lykkes at vælte regeringen. Man skal dog ikke ret langt ned i de forskellige scenarier, som ligger i de nuværende målinger, før det er tydeligt, at det mest sandsynlige scenarie stadig er en socialdemokratisk statsminister efter næste valg.

I både Epinions og Gallups målinger kommer Løkkes Moderaterne til at sidde på de afgørende mandater. Løkke har imidlertid garanteret, at han går efter en regering over midten, og at Moderaterne ikke vil pege rent blåt. Samtidigt har både Venstre og Det Konservative Folkeparti blankt afvist, at man vil gå med i en regering over midten. Noget Socialdemokratiet omvendt ikke har afvist – tværtimod.

Dermed er det mest sandsynlige scenarie stadig en Socialdemokratisk statsminister efter næste valg. Hvis altså Moderaterne fortsat sidder på de afgørende mandater når valget er overstået, og Løkke ikke selv går efter statsministerposten.

En regering over midten med De Radikale som medlem eller støtte og Ellemann eller Pape i spidsen som statsminister er derimod ikke realistisk. Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti har afvist under nogen omstændigheder at støtte en sådan regering. Alle kan naturligvis ændre mening, men at begge partier gør det som en del af for eksempel en aftale om regeringsdeltagelse er ikke særlig sandsynligt. De Radikale vil for øvrigt ikke kunne støtte eller være en del af en regering med Nye Borgerlige eller Dansk Folkeparti.

Dermed er vi tilbage ved spørgsmålet om Løkke (og Moderaterne?) – i sidste ende – selv går efter posten som statsminister. Vil han for eksempel droppe sit krav om en regering over midten, hvis de borgerlige partier peger på ham som statsminister, for at holde S fra magten? Det ved han reelt kun selv, men hvis man kender Løkkes historik og vilje til magten, så kan man på ingen måde afvise det.

Problemet for det scenarie er nok mest Løkkes gamle parti, Venstre. Modviljen i Venstre mod Løkke er stadig massiv, og da Ellemann ikke nødvendigvis skal levere regeringsdeltagelse denne gang, men bare minimere nedgangen, vil det sikreste for Venstre være at vente og satse på, at en SM-regering splitter sig selv ad.

Derfor er vi tilbage ved, at som målingerne står netop nu, hvor Moderaterne har de afgørende mandater, så peger pilen mest på en socialdemokratisk statsminister. Sandsynligvis i regering med som minimum Moderaterne og nok også De Radikale. Spørgsmålet bliver dog, om en sådan regering kan blive enige politisk, og om SF og Enhedslisten vil kunne acceptere den?

Politisk tror jeg godt for eksempel Socialdemokratiet, De Radikale og Moderaterne kan blive enige – i hvert fald hvis alternativet er, at magten glider dem af hænde. De Radikale vil være så glade for muligheden for regeringsdeltagelse, at baren vil være betydeligt lavere end ved etableringen af Thorning-regeringen. Moderaterne skal først og fremmest levere en regering over midten.

Læs også

Moderaternes primære udfordring ved regeringsdeltagelse er dog heller ikke kun politisk. Realistisk set vil M kunne forhandle sig til tre til fire ministerposter. Udover Løkke og Jakob Engel-Schmidt er der dog ingen af de andre kandidater fra Moderaterne, som har nogen form for Christiansborg-erfaring. Vil det være sikkert at sætte en helt uprøvet politiker uden nogen politisk erfaring ind på en tung ministerpost? Nok ikke, hvorfor meget kunne pege i retning af, at Løkke vil tage folk ind udefra. Som han også gjorde som statsminister.

Reelt er det eneste, der er sikkert, hvis Moderaterne har de afgørende mandater, at regeringsforhandlingerne kommer til at trække ud. Om vi kommer i nærheden af belgiske tilstande, hvor det har taget over et år at få regeringer på plads, er nok tvivlsomt. Det er det danske temperament ikke til. Så tager vi hellere et valg til. Og måske er det også der, vi ender.

Vi skal tilbage til jordskredsvalget i 1973 for at finde en mere kaotisk situation i dansk politik.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Damsgaard

Partner og director, conXus Public Affairs, politisk kommentator, ekstern lektor, Københavns Uni., fhv. kommunikationschef, Konservative
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2005)

0:000:00