Radikale klar til afsked med dynamiske effekter, men takker nej til skat på mobil

INTERVIEW: Radikale omfavner store dele af Socialdemokratiets økonomiske planer, men vil bruge flere penge og have færre skattestigninger. Den Radikale trylleformular hedder mere udenlandsk arbejdskraft.

Radikales gruppeformand Sofie Carsten Nielsen mener, at Finansministeriets brug af dynamiske effekter er et anliggende for politikere.
Radikales gruppeformand Sofie Carsten Nielsen mener, at Finansministeriets brug af dynamiske effekter er et anliggende for politikere.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Det skal flere hænder til for at fremtidssikre både det private erhvervsliv, den offentlige sektor og fortsætte den økonomiske vækst ud i fremtiden.

Det budskab vender Radikales gruppeformand gang på gang tilbage til, da Altinget taler med hende for at høre, hvad hun egentlig tænker om Socialdemokratiets økonomiske valgoplæg, den såkaldte 2025-plan med overskriften ’Gør gode tider bedre’.

”Der bliver bare rørt rundt i gryden og fordelt noget råderum. Der mangler ambitioner i forhold til, hvordan vi skal finde flere penge, og hvordan vi skal få de nødvendige flere mennesker, som ikke mindst vores virksomheder har brug for,” siger Sofie Carsten Nielsen.

Dokumentation

Skattelettelser, S vil annullere

Skattelettelser for virksomhedsarvinger
Regeringen har sat bo- og gaveafgiften for virksomhedsarvinger ned fra 15 procent til 5 procent. Den skattelettelse kostede 1 milliard kroner.

Socialdemokratiet vil rulle lempelsen tilbage, så bo- og gaveafgiften igen bliver 15 procent for dem, som arver virksomheder.

Kapitalindkomst og aktiesparekonto
Derudover vil Socialdemokratiet rulle skattelettelserne på store kapitalindkomster tilbage, som blev gennemført med Forårspakke 2.0 fra 2009. Og samtidig annulleres yderligere forhøjelser af aktiesparekontoen og investorfradraget.

Forslagene giver tilsammen omkring 2,4 milliarder kroner

Provenuet skal bruges til at give nedslidte, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, en ret til at trække sig tidligere tilbage.

Fastholdelse af skat på fri telefon og internet
Med finansloven for 2018 aftalte regeringen og Dansk Folkeparti at afskaffe skatten på fri telefon og internet i 2020.

Socialdemokratiet vil ikke gennemføre den skattelettelse og har i stedet foreslået at bruge pengene på børn og socialpolitik. Det giver et provenu på 0,7 milliarder kroner i 2025.

Andre finansieringstiltag

Samfundsbidrag fra den finansielle sektor
Socialdemokratiet mener, at finanssektoren skal bidrage mere til fællesskabet i form af et ekstra samfundsbidrag på 1,5 milliarder kroner.

Den konkrete finansieringsmodel skal udarbejdes i samarbejde med sektoren selv. Provenuet herfra skal bruges til at finansiere værdig tilbagetrækning for nedslidte.

Loft over brugen af konsulenter i det offentlige
Staten, kommuner og regioner bruger ifølge Socialdemokratet årligt 11 milliarder kroner på konsulentydelser.

Socialdemokratiet vil spare 3 milliarder kroner på det offentliges køb af konsulentydelser ved at sætte et loft over udgifterne til konsulenter. De sparede penge skal fortsat indgå i det offentlige forbrug, men prioriteres til kernevelfærden.

Kilde: S-udspil 'Gør gode tider bedre'


Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00