S-kandidater vil have fælles EU-regler om indvandring

24-ÅRSREGEL: De socialdemokratiske europaparlamentarikere Britta Thomsen og Christel Schaldemose svarer vidt forskelligt, når det gælder fælles EU-regler om indvandring. Mange S-kandidater stritter mod partilinjen.
Europaparlamentariker Christel Schaldemose er "delvist uenig" i, at dansk udlændingepolitik skal lægges ind under EU. Næsten samtlige andre S-kandidater vil modsat have helt fælles regler.
Europaparlamentariker Christel Schaldemose er "delvist uenig" i, at dansk udlændingepolitik skal lægges ind under EU. Næsten samtlige andre S-kandidater vil modsat have helt fælles regler.
Ida SkytteMarie Dissing Sandahl

Vi er et parti med mange forskellige holdninger. Og det er ikke ukendt - heller ikke for pressen - at der internt i vores parti er forskellige syn på det her.

Christel Schaldemose
Medlem af Europa-Parlamentet
Fakta

Udsagnet fra kandidatdatabasen lyder:

"Der skal være fælles regler for asyl, indvandring og visumansøgninger i hele EU."

Svarmulighederne er:

1: Helt uenig 
2: Delvist uenig
3: Hverken enig eller uenig
4: Delvist enig
5: Helt enig

Kandidaterne har svaret således:

Britta Thomsen 5
Christel Schaldemose 2
Claus Larsen-Jensen 5
Dan Jørgensen 3
Einer Lyduch 5
Henning A. Jensen 5
Hüseyin Arac 5
Malou Lunderød 4
Mikkel Schøler 3
Ole Christensen 5

"Helt enig".
Sådan svarer seks ud af ti socialdemokratiske EU-kandidater i Altinget.dk's kandidatdatabase til, om EU skal have fælles regler for asyl, indvandring og visumansøgninger.

Helt fælles regler vil blandt andet betyde et farvel til 24-årsreglen, som Socialdemokraterne støtter sammen med regeringen og Dansk Folkeparti.
Kun nummer tre på opstillingslisten, nuværende medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose, har svaret i tråd med den officielle partilinje - "delvist uenig".

"Vi er et parti med mange forskellige holdninger. Og det er ikke ukendt - heller ikke for pressen - at der internt i vores parti er forskellige syn på det her," siger hun.
"Jeg støtter op om det modificerede retsforbehold (hvor Danmark afskaffer forbeholdet og i stedet fra sag til til sag kan vælge at gå med i EU-samarbejdet, men stadig kan beholde 24-årsregel mv., red.). Og jeg tror, at min linje er den bedste i forhold til at skabe tryghed over for borgerne," siger Schaldemose.

Kandidater trækker i land
Kandidatdatabasen bruges blandt andet af vælgere til at finde den politiker, man skal sætte sit kryds ved den 7. juni - og der er altså stor forskel på, hvordan de ti socialdemokratiske kandidater har svaret.

Men parlamentariker Britta Thomsen, som har svaret "helt enig", trækker nu i land.

"Jeg skulle nok have svaret "delvist enig". Jeg synes for eksempel, at vi skal have helt fælles regler på asyl, så vi har nogle solidariske regler, hvor alle lande løfter byrden. Når det gælder indvandring, mener jeg, at vi skal ophæve det retlige forbehold og så lave en særlig protokol med 24-årsreglen," siger Britta Thomsen, som kalder sig selv "indifferent" over for den omdiskuterede aldersbestemmelse.

Afviser intern uenighed
Også Ole Christensen understreger ligeledes, at han følger partiets politik.

"Vi skal afskaffe forbeholdet og have fælles regler for asyl og indvandring i Europa. Jeg går ind for socialdemokraternes flygtninge- og indvandrerpolitik, men vi skal også have fælles regler i EU."

"Vi løser ikke problemerne ved at have stramme regler i Danmark. Det skal klares på europæisk plan," siger Ole Christensen, som ikke vil kommentere, om han dermed mener, at 24-årsreglen bør udbredes til hele EU.

Spidskandidat Dan Jørgensen har valgt at svare "hverken enig eller uenig". Ikke fordi han ikke har en holdning til det centrale spørgsmål, understreger han.

"Man kan ikke svare enig eller uenig til det spørgsmål. Lige meget hvad jeg svarer, kan man tolke det som det modsatte af, hvad jeg egentlig mener," siger Dan Jørgensen, som desuden afviser, at der internt i partiet skulle være divergerende holdninger til 24-årsreglen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Christel Schaldemose

MEP (S)
cand.mag. i historie (SDU 2002)

Britta Thomsen

Fhv. MEP (S) 2004-2014, i bestyrelsen for EU's agentur for energi (ACER)
cand.mag. i historie og portugisisk (Aarhus Uni. 1983)

0:000:00