SF's værdikæmper Halime Oguz hædret: Kvindeundertrykkelsen handler om kultur

Kvindekamp på 1. klasse

Halime Oguz går ofte hårdt ind i debatterne og siger tingene råt for usødet. Som da hun ved kvindernes internationale kampdag 8. marts kritiserede nogle af de danske kvinder for at føre "kvindekamp på 1. klasse".

Hvad mente du med det?

"Det er primært rettighederne for overklassens kvinder, de kæmper for, når de kæmper for flere kvinder i bestyrelser," siger Halime Oguz og fortsætter:

"Jeg er fuldstændig enig i, at vi har et problem med for få kvinder i bestyrelser, men når man samtidig ser rigtig mange kvinder i dette land, der mangler de helt basale rettigheder, så synes jeg faktisk, der mangler proportioner."

"Der er stadig mange kvinder i det her land, der ikke engang må vælge sin egen ægtefælle eller gå klædt, som de har lyst til. Lad os starte der."

Der er stadig mange kvinder, der ikke engang må vælge sin egen ægtefællet. Lad os starte der.

Halime Oguz
Modtager af SF's Ebba Strange-pris

Det mest skamfulde

Halime Oguz mener, at mange kvinder på venstrefløjen har en blind vinkel:

"Venstrefløjens kvinder er meget optaget af ligestilling mellem køn og af retfærdighed, men det gælder mest etnisk danske kvinder. "

"For hvis man ser på de forhold, mange etniske minoritetskvinder lever under, så kan man jo finde alt det, man ellers ikke vil acceptere i et moderne samfund. For eksempel at kvinder skal bære hele familiens ære på deres skuldre. Det vigtigste i den kultur er æren – det, der er mellem benene på en kvinde." 

Er det ligefrem mere skamfuldt, hvis datteren har sex før ægteskabet, end hvis sønnen bliver kriminel?

"Ja, selvfølgelig. Sådan er det mange steder i minoritetsmiljøet. Det er også en skam, hvis sønnen ikke opfører sig ordentligt, men den største skam, en familie kan blive udsat for, er, hvis datteren har sex før ægteskabet."   

Men man ser jo flere og flere unge kvinder med indvandrerbaggrund storme ind på uddannelserne i øjeblikket. Så går det ikke meget godt med integrationen?

"Det argument hører man tit, og det provokerer mig helt vildt!"

"For tænk, hvis man brugte det samme argument til at affeje danske kvinders problemer, når de klager over manglende ligeløn eller metoo-krænkelser. Det ville jo være en hån."

"Selvfølgelig er det godt, at der er flere etniske kvinder, der tager en uddannelse. Men det betyder jo ikke, at de er omfattet af de samme rettigheder som deres danske medsøstre."

Hun fortsætter:

"Det er et meget udbredt problem i minoritetsmiljøer med negativ social kontrol. Det drejer sig ikke bare om en lille håndfuld: Bare fordi folk er født og opvokset i Danmark, smider de jo ikke deres kulturelle normer fra sig."

Der kan også være sociale udfordringer, men det handler primært om kultur.

Halime Oguz

Vild med Villy

Halime Oguz er efterhånden veteran i SF. Hun meldte sig ind i partiet, da Villy Søvndal var formand og ændrede partiets udlændingepolitik. Søvndal blev især kendt for sit "skrid ad helvede til" henvendt til den ekstreme islamistiske organisation Hizb-ut-Tahrir. 

"Jeg var helt vild med Villy Søvndal, og det er jeg stadigvæk," griner Halime Oguz.

Hun var i Søvndals formandstid i praktik på Christiansborg hos en anden markant SF'er, Karsten Hønge.

Karsten Hønge havde ligeledes været fremme med krabasken over for religiøs fundamentalisme, og han havde få år før haft et hårdt opgør med Enhedslistens ortodokse muslim, Asmaa Abdol-Hamid. 

Den nuværende SF-formand, Pia Olsen Dyhr, ligger på samme linje, og har sammen med Hønge og Jacob Mark  hele tiden været blandt Oguz' støtter. Men andre steder på venstrefløjen, inklusive dele af SF, har Halime Oguz mødt hård modstand.

"Der er stadig mange på venstrefløjen, der mener, det er højreorienteret eller halvracistisk, når jeg kritiserer, hvad der foregår i minoritetsmiljøer. Når jeg kritiserer patriarkatet, når jeg kritiserer de kulturelle normer, der fastholder unge i en selvsegregering, har jeg fået rigtig meget kritik fra dele af mit eget bagland." 

Hun tilføjer:

"Der er stadig en berøringsangst. Jeg kan ikke forstå, vi ikke er kommet videre."

Der er stadig en berøringsangst. Jeg kan ikke forstå, vi ikke er kommet videre.

Halime Oguz

Kultur stadig et tabu

Hvorfor har den diskussion altid været så svær at tage på venstrefløjen?

"Mange på venstrefløjen vil helst se minoriteter som nogle, der er socialt og økonomisk udsatte. For så handler det ikke om kultur, men om nogle, der er økonomisk udsatte. Der tager de bare grueligt fejl."

"For det er netop kultur, det handler om. Der kan også være sociale udfordringer, men det handler primært om kultur. Selv hos en overlæge eller ingeniør i minoritetsmiljøet kan man finde præcis de samme restriktioner over for kvinder, som man finder i underklassen."

"Det er kultur, der er skyld i, at etniske minoritetskvinder slet ikke har samme ligestilling som danske kvinder. "

Nægter at tie

Det er præcis, den slags udtalelser, der har været med til at gøre Halime Oguz kontroversiel på dele af venstrefløjen. 

Hvordan påvirker kritikken fra venstrefløjen dig personligt?

"Jeg er efterhånden vant til at blive kritiseret. Men jeg fortsætter, fordi jeg mener, det er et venstreorienteret synspunkt at bekæmpe enhver undertrykkelse af kvinder, uanset hvilket miljø det sker i."

"Ligesom man fra et venstreorienteret synspunkt skal gå imod de religiøse autoriteter, der hjernevasker de unge til at modsætte sig det danske samfund og de grundlæggende frihedsværdier."

"Jeg tier ikke stille, for sådan er jeg bare ikke skruet sammen. Jeg siger de ting, jeg ser, uanset hvad det koster. Heller ikke selvom der bliver ført kampagner imod mig."

SF-landsmødet understregede til fulde, at den kamp ikke er til ende i SF.

Det mest omdiskuterede punkt i landsmødeudtalelsen var et afsnit, der lagde vægt på at bekæmpe social kontrol, modvirke "skabelsen af parallelle samfund" og at "kvinder bliver forhindret i skilsmisse af den lokale imam".

Afsnittet var – mente kritikerne – for negativt over muslimer. Efter intervention fra Pia Olsen Dyhr blev afsnittet dog vedtaget.