Skal Pia Olsen Dyhr afløse Nicolai Wammen?

Pia Olsen Dyhr som finansminister.

For mange en skræmmende tanke, men det var ikke desto mindre det ønske, som SF-formanden selv luftede dette forår.

Ser vi på meningsmålingerne, er det ikke urealistisk med et fortsat rødt flertal efter valget. Og da de radikale på forhånd har udelukket, at de kan bakke op om en fortsættelse af S-etpartiregeringen, må vi gå ud fra, at vi skal have en koalitionsregering.

SF kan altså blive regeringsparti for kun anden gang i partiets 63-årige historie. En S-SF-R-regering kan ikke afvises. Måske endda med deltage af Løkkes Moderaterne, hvis de fire partier har flertal til sammen. Hvem ved?

Men ét er, at SF kan komme i regering. Kan Pia Olsen Dyhr også fortrænge Nicolai Wammen fra Finansministeriets røde bygning? Mit gæt er nej.

Socialdemokratiet vil gøre meget for at bevare finansministerposten. Faktisk har de kun en enkelt gang overladt den til en ikke-partifælle, når Danmark har haft en socialdemokratisk statsminister. Det var i den korte periode fra 1960-61, da den radikale økonomiprofessor og hidtidige handelsminister Kjeld Philip indtog finansministerposten.

Der er en række poster, som socialdemokraterne nødigt deler ud af

Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Anledningen var statsminister H.C. Hansens død, hvilket medførte, at den socialdemokratiske finansminister Viggo Kampmann blev ny statsminister. Den højt intelligente Kampmann ville gerne have en kvalificeret mand på posten, men indså hurtigt, at det var mere praktisk med en partifælle som finansminister.

Den radikale Kjeld Philip blev flyttet over i Økonomiministeriet i forbindelse med en større rokade i 1961, og han står dermed som en parentes i en ellers ubrudt række af socialdemokratiske finansministre, når regeringschefen har været af samme partifarve. Der findes tre yderlige eksempler fra borgerlige regeringer, men dem lader jeg ligge for nu.

For når en regering skal dannes, er det værd at lægge mærke til, at der er en række poster, som socialdemokraterne nødigt deler ud af.

Beskæftigelsesministerposten holder socialdemokraterne altid på. Lige som forsvarsministerposten altid er er gået til et af de tre gamle NATO-partier; S, V eller K. Udenrigsministerposten var efter anden verdenskrig forbeholdt de samme partier, ind til den radikale Niels Helveg overtog kontoret på Asiatisk Plads. Men det var også efter Murens fald og kommunismens sammenbrud.

I øvrigt prøvede den daværende radikale leder Margrethe Vestager at få fat i finansministerposten, da Thorning-Schmidt dannede sin S-R-SF-regering i 2011.