Småt med skarpe kanter i statsministerens nytårstale

ANALYSE: Statsministeren lægger op til flere tvangsfjernelser af udsatte børn, men ellers var Mette Frederiksens første nytårstale præget af brede vendinger, som det meste af Folketinget kan skrive under på. Det blev ikke en af de nytårstaler, der vil sætte sig spor.

Mens statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale til Folketinget i oktober var præget af en klar fortælling og klare ideologiske pejlemærker, var nytårstalen til nationen skruet ganske anderledes sammen.

Nytårstalen tegnede ikke et samlet billede af landets tilstand, men var et forsøg på at understøtte Mette Frederiksens slogan om at være ”børnenes statsminister”. Mere end halvdelen af talen var bundet op på børnetemaet, hvor især de udsatte børn fyldte meget.

Tidligere indgreb
Det var også i dette afsnit det absolut eneste kontroversielle element kom frem:
”Vi vil alle sammen det bedste for vores børn. Men i dag får nogle forældre for mange chancer. Måske i den bedste mening. Men når en 12-årig bliver fjernet fra hjemmet, så ligger der ofte 11 dårlige år bag,” sagde statsministeren, der opfordrede til at ”lægge berøringsangsten væk, også over for andre kulturer:”

”Nogle forældre kommer fra lande, hvor vold mod børn er tilladt. Det er det ikke i Danmark. I Danmark er det forbudt at slå sine børn. Og piger skal have samme frihed som drenge. Vi må træde i karakter som samfund. Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile. Det vigtigste. Det helt afgørende for et lille barn. Det er at vokse op med tryghed, kærlighed og stabilitet. Derfor bør flere udsatte børn også bortadopteres. Så de får en reel ny start,” lød det fra statsministeren.

Flere af Folketingets partier er uenige i den konklusion og vil i stedet pege på mere forebyggelse. Men det er et kalkuleret slagsmål, som Mette Frederiksen gerne vil tage, for det passer pænt ind i billedet af en statsminister, der ”tager børnenes parti”.

Svært at finde kritikpunkter
Resten af talen var præget af en staccato-agtig opsummering af en række aktuelle problemer:

Bandekriminalitet, terror og fremmedkrigere blev her kun nævnt i forbifarten, mens disse temaer og kampen mod utrygheden udgjorde den røde tråd i åbningstalen.

Den dominerende klimadagsorden fik nogle linjer, men også dette tema blev holdt i så tilpas brede vendinger, at meget få vil være uenige. Det var kendetegnende for talen, at hverken den konservative leder, Søren Pape Poulsen, eller Venstres leder, Jakob Ellemann-Jensen, kunne finde elementer, de kunne kritisere.

Talen gjorde ikke ”Arne” klogere på, om han får ret til tidligere pension sammen med andre nedslidte. Men det var heller ikke forventeligt. Pensionstemaet er skudt til efter de private overenskomstforhandlinger til foråret, og det er sjældent, at nytårstaler bliver meget konkrete.

Internationale emner som EU, Nato og Arktis var helt fraværende i talen, en prioritering, der givetvis vil vække utilfredshed hos støttepartiet Radikale.

De ikoniske taler
En række andre nytårstaler har været kendetegnet af stærke politiske markeringer, der har sat dagsordenen. Det gjaldt ikke mindst Anders Fogh Rasmussens (V) første nytårstale i 2002, hvor han gjorde op med ”eksperter og smagsdommere”. Og det gjaldt Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale i 2011, der varslede en hård beskæring af efterlønsordningen kombineret med en højere pensionsalder.

Mette Frederiksens første nytårstale er ikke en af dem, der kommer til at sætte dagsordenen. Det er heller ikke en af de nytårstaler, der vil blive husket i årene fremover.

Forrige artikel Dronningens nytårstale: Vi har brug for at tale sammen Dronningens nytårstale: Vi har brug for at tale sammen Næste artikel Ugen i dansk politik: Samråd på samlebånd og fejring af Genforeningen Ugen i dansk politik: Samråd på samlebånd og fejring af Genforeningen