Snit af målinger: Venstre går ud af 2020 med historisk lav tilslutning

RISBJERGSSNITTET: Venstre afrunder året med udsigt til at miste 12 mandater og det dårligste valgresultat i 30 år. Selv en blind muldvarp med solbriller kan se, at 2020 har været elendigt for Venstre, siger Altingets politiske kommentator.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

En blind muldvarp med solbriller i en mørkelagt kulkælder kan på lang afstand se, at året 2020 har været elendigt for Venstre

Erik Holstein
Altingets politiske kommentator

Hvis der var valg i dag, ville Venstre få den laveste opbakning siden 1990.

Det viser et nyt vægtet gennemsnit af meningsmålingerne i december, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

Ifølge det nye snit af målinger står Venstre til at få 17,2 procent af stemmerne, hvilket vil koste partiet 12 af dets nuværende 43 pladser i Folketinget.

Dokumentation

Risbjergsnittet

Kvalitetsvejet gennemsnit af meningsmålinger fra Kantar Gallup/Berlingske, Epinion/DR og Altinget, YouGov/BT og Voxmeter/Ritzau gennemført i december måned.

I alt er der 5.928 interview med i opgørelsen (fraregnet 'ved ikke'-svar). Ændringer er beregnet som summen af den absolutte forskel i partiers tilslutning fra det forrige snit divideret med to. Det vil sige, hvor mange procentpoint der skal flyttes for at få det nye snit.

Den statistiske usikkerhed er +/- 1,2 procentpoint.

Om snittet
Snittet er et kvalitetsvejet gennemsnit af seneste måneds meningsmålinger. Det vil sige, at der tages højde for, hvor præcist institutterne normalt rammer valgresultatet og deres løbende stabilitet (både internt og eksternt).

Desuden er institutternes målinger standardiseret, så alle partier og "andre" er med i beregningerne. Erfaringsmæssigt er gennemsnittet mere stabilt end de enkelte målinger, samtidig med at det op til valget ligger lige så tæt på det endelige resultat som de bedste meningsmålinger.

Snittet kan citeres som "Professor Kasper Møller Hansen for Altinget".


Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00