Folketingets sælsomme logik er ufolkelig og uforståelig

Det var jo nærmest Moderaternes raison d’etre, og selv om nogle af lidt uforståelige grunde ikke helt troede på, hvad Mette Frederiksen sagde, hun ønskede, har hun fået præcis, hvad hun gik til valg på.

Socialdemokratiet kan få et hyr med regeringens politiske indhold, men ikke at SMV-regeringen er etableret. Målingerne lige nu viser så også tydeligt, at Socialdemokratiet har fået et hyr med indholdet.

Venstre skal nok regne med bøvl med begge dele en rum tid endnu.

Det ér bare bøvlet at sige ét og gøre noget helt andet. Det giver mening på Borgen, når man taler om mandaternes logik, valgets tale og hvad der er det muliges kunst.

Man kan bare have en tilbøjelighed i det christiansborgske 24-7 magtspil til at køre lidt let henover den helt almindelige, menneskelige indvending, som vi, helt fra vi er børn, har benyttet, når noget går en anden vej, end det vi hidtil havde opfattet; ”Jamen, du sagde jo…”. 

At traditioner, vaner og følelser trumfer et, ”måske øger det arbejdsudbuddet”, kunne jeg godt have fortalt regeringen.

Søren Søndergaard
Fhv. pressechef, Dansk Folkeparti

Politikerne skal også huske, at der sjældent kun er én rigtig udlægning af for eksempel ”valgets tale”.

Kombineres en udlægning af novembervalgets tale som et valg, der satte flueben ved et vælgerønske om en midterregering kombineret med afskaffelsen af Store Bededag, er der næppe den store forbindelse.

Slet ikke eftersom afskaffelsen af nogen som helst helligdage på ingen måde var på tapetet i valgkampen.

Det er faktisk intet under, at nærmest en halv million har skrevet under på fagbevægelsens ”Bevar Store Bededag”.

Når man betænker den ubestridelige samlede politiske og kommunikative dygtighed i regeringstoppen, undrer det tværtimod og er et studie værd, hvor elendigt det er grebet an nærmest fra første dag.

Stædigheden, hvormed SVM-regeringen fastholder, at bededagen afskaffes fra og med næste år, er også mageløs. Afskaffet bliver den, no matter what, fastholder regeringen.

Så kan de konfirmander og deres familier, der havde planlagt den store ind-i-de-voksnes-rækker-fejring den dag, lære det! Det samme kan 337 års danske bededagstradition.

Man skal vist færdes på Borgen for helt at forstå, hvorfor regeringspartierne har så svært ved at acceptere, at otte partier, ni på en god dag, udenom regeringen ikke bare leger med.

At traditioner, vaner og følelser trumfer et, ”måske øger det arbejdsudbuddet”, kunne jeg godt have fortalt regeringen. Man har dog en mistanke om, at det ved de faktisk godt.

Borgen-logikken her er bare, at er man imod at droppe bededagen, er man uansvarlig. For der er mange udfordringer, det må folk da kunne begribe. Og krig i Europa. Irma lukker også, så der er jo nok at være trist over, må man forstå.

Politikere, både i en flertalsregering og udenfor, bør bestræbe sig på både at lytte og forstå. Og på den baggrund forklare.

Alle, der er uenige i ens synspunkter, er jo ikke idioter. Og den der med ”jamen, vi har jo et flertal” er nok sandt lige nu, men bare ikke gangbar valuta ude i virkeligheden. Det er samme argumentationssvaghed som barndommens gades: ”Min far er stærkere end din far. Øv-bøv!”.

”Nødvendighedens” logik eller nødvendighedens politik om man vil, selvom det nok i Socialdemokratiet i dag vækker minder, man helst vil leve uden, ér faktisk ikke svær at begribe for borgerne udenfor Borgen.

Vælgerne er tænkende mennesker. De véd godt, at folk flest ikke både kan betale en galopperende dyr varmeregning, stjernedyr mælk, toiletpapir, der er steget med 40 procent, købe et nyt hus og holde to ugers ferie i Thailand.

Men jeg kunne ønske mig, at de gode politikere afmonterede skyklapperne.

Søren Søndergaard
Fhv. pressechef, Dansk Folkeparti

Vælgerne kan faktisk godt fatte, at krigsstøtten til Ukraine koster kassen, og at når alt stiger, så kræver det også flere penge at holde Danmark med alle vores goder kørende.

Ingen, som i ikke nogen, bryder sig bare om at blive talt ned til.

Jeg holder faktisk uendelig meget af vores politikere. Den nye regering er dygtigt sammensat, kvalificeret og dygtigt ledet.

Da jeg arbejdede for Dansk Folkeparti på Borgen, talte jeg i flere år om Mette Frederiksens indlysende politiske dygtighed og mulighederne med Socialdemokratiet og blev ihærdigt i lige så mange år belært af Venstre om, hvor grundlæggende forkert dén analyse var!

Sådan er der så meget.

Men jeg kunne ønske mig, at de gode politikere afmonterede skyklapperne, hævede foden fra speederen og afskaffede Borgens særlige logik.

Så kan vi andre også være med. Og færre ville lide af politikerlede.