Ting-Prisen tildelt justitsminister Lene Espersen (K)

Justitsminister, folketingsmedlem Lene Espersen (K) bliver første modtager af Altinget.dks nystiftede Ting-Prisen. Den gives årligt til en politiker, der evner at bringe Christiansborgs folkestyre ud til vælgerne.

Justitsminister og folketingsmedlem Lene Espersen (K) modtager den nystiftede Ting-Prisen 2004 for særlig evne til at øge respekten for det danske folkestyre, så Christiansborg kommer tættere på vælgerne.

Prisen består af en bronzeskulptur af billedhuggeren Pontus Kjerrman (født 1954). Den blev overrakt i Vandrehallen i Folketinget under overværelse af bl.a. Folketingets formand Christian Mejdahl (V) og næstformand Poul Nødgaard (DF). Bagefter var der frokost for prismodtageren og hendes ægtefælle, hvor bl.a. gruppeformændene Pia Gjellerup (S), Mogens Nørgård Pedersen (KD) og Line Barfod (EL) deltog.