Tre segmenter i de bedrestillede klasser

Det er ikke deres job, som flytter til Kina. Det er ikke deres løn og arbejdsforhold, der presses af løntrykkere fra Østeuropa. Det er heller ikke deres børn, der chikaneres af utilpassede indvandrere i de almene boligkomplekser.

journalist Lars Olsen
Om kultur- og uddannelseseliten

Af Lars Olsen

Hvad viser Capacents undersøgelse af de seks procent øverst i samfundspyramiden?

Først et par ord om, hvordan kortlægningen er blevet til.

Capacent spurgte et stort antal danskere om deres uddannelse, indkomst, og hvorvidt de tilhørte den øverste ledelse på deres arbejdsplads. Herved identificeres en gruppe, der kaldes 'videnssamfundets øvre lag' - folk, der enten har ledende positioner eller en kombination af høje uddannelser og pæne indkomster. Et lag, der udgør omkring seks procent af befolkningen.

Herefter blev folk fra dette lag spurgt om, hvad de arbejdede med - finansiering & forsikring, industri, offentlig administration, information & kommunikation og så videre. Alt i alt kunne de interviewede vælge mellem 12 forskellige brancher.

Analysen viste, at de højere samfundslag er delt i tre forskellige segmenter - ikke bare når det drejer sig om kilderne til deres magt og indflydelse, men også i deres holdninger.

Over halvdelen af dette øvre lag har en akademisk uddannelse. Der er imidlertid også mange akademikere, som ikke tilhører de seks procent; måske fordi de ikke har ledende stillinger, måske fordi de ikke tjener nok. I et ministerium omfatter Capacents analyse for eksempel afdelingschefen og seniorkonsulenten, men ikke den nystartede cand.jur. eller cand.scient.pol.

Lad os starte med partivalget i de tre segmenter af overklassen/den højere middelklasse. Det sammenlignes hér med en 'kontrolgruppe' - det vil sige et udsnit af den brede vælgergruppe, der ikke tilhører samfundets øvre lag.

Partivalg i de tre segmenter af overklassen / den højere middelklasse samt hos de øvrige vælgere, sommeren 2009:

<img align="left" src="@nyimg=6114@" />

Erhvervseliten - eller måske snarere: det øvre lag i den private sektor - udgør to-tre procent af befolkningen. Det er ledere og nøglemedarbejdere inden for industri, handel, byggeri, finansiering, ejendomshandel m.v. Partipolitisk er de godt i tråd med de dannede og formuende for 50 år siden: mere end to tredjedele stemmer borgerligt.

De foretrukne partier er entydigt Venstre og Det konservative Folkeparti. Især de konservative er med 28 procent af stemmerne langt stærkere på direktionsgangene end blandt folk flest. Det hører dog med, at også de radikale har en vis tilslutning i dette segment.

DJØF-laget er det mindste af de tre segmenter, cirka en procent af befolkningen. Det er ledere og nøglemedarbejdere inden for offentlig administration, for eksempel i ministerier og kommuner. Det er et lag, der har fået større betydning med nye styringsmekanismer i den offentlige sektor, men de er faktisk ikke særlig borgerlige - næsten to tredjedele stemmer på oppositionen.

Langt det største parti er Socialdemokraterne, der får hver tredje stemme i toppen af den offentlige administration - et tal, partiet i dag kun kan drømme om blandt vælgerne som helhed.

Kultur- og uddannelseseliten er to-tre procent af befolkningen, som er ledere og nøglemedarbejdere inden for kultur, information & kommunikation, uddannelse og sundhed. Nogle har ledende stillinger som redaktører, teaterdirektører, skoleinspektører eller overlæger, andre har indflydelse på meningsdannelsen som højtlønnede journalister, seniorkonsulenter eller lærere på højere læreanstalter.

Roser til VK-regeringen er sjældne: 66 procent stemmer på oppositionen. Det er især SF og de radikale, der står uforholdsmæssigt stærkt i kultur- og uddannelseseliten, derimod får Socialdemokraterne færre stemmer end i befolkningen som helhed.

Capacents undersøgelse afdækker også nogle af de forskelle på partierne, som kendes fra andre analyser. Tre partier står stærkere i alle segmenter af overklassen/den højere middelklasse end blandt folk flest: de konservative, de radikale og  Liberal Alliance. Disse tre partier er generelt samlingspunkter for højtuddannede og højtlønnede.

Derimod har Dansk Folkeparti en meget lav tilslutning i alle tre eliter; kun tre-fire procent imod 15 procent blandt vælgerne som helhed.

Analysen viser i øvrigt også, at der fortsat er en kønsmæssig skævhed i de øvre lag af samfundspyramiden. Hér er en klar overvægt af mænd. Mest markant blandt ledere og nøglemedarbejdere i erhvervslivet, hvor kun 30 procent er kvinder - knap så voldsomt i kultur- og uddannelseseliten og DJØFlaget, hvor der er henholdsvis 44 og 42 procent kvinder.

For en god ordens skyld: hvert af de tre segmenter dækker naturligvis over stor spændvidde.

Kultur- og uddannelseseliten rækker fra redaktøren på Information til direktøren for den borgerlige tænketank CEPOS. Og erhvervslivets øvre lag spænder fra folk med pæne stillinger i bankerne til den yngre kvinde, der leder et større designerfirma.

Alligevel er hvert af de tre segmenter kendetegnet ved tydelige fællestræk, der skiller de fleste i dette segment ud fra de fleste i et af de andre - eller i befolkningen som helhed. Forskellene præger ikke bare partivalget, men også holdningerne. Capacent præsenterede de interviewede for en række udsagn.

På de næste sider gengives tabeller med nogle af de mest markante svar - en del af de øvrige omtales i teksten, og alle svarene kan læses på www.larso.dk.

Jeg vil i første omgang præsentere de holdninger, der kendetegner hvert af de tre segmenter. Derefter ser jeg på nogle af de holdninger, der går på tværs og er fælles for de bedrestillede samfundslag - holdninger, der adskiller dem fra resten
af befolkningen.