V og K er nødt til at tale om udlændinge, men henter ingen stemmer over midten, når de gør det

De blå vælgere går mest op i udlændinge, men det gør venstrefløjens vælgere ikke. Det er et problem for de store partier i blå blok, der både skal finde nye stemmer og holde fast i dem, de har. Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, forklarer problemet i dagens udsendelse.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter

Emnet om udlændinge- og integration er det vigtigste for de blå vælgere for tiden. Men for venstrefløjens vælgere placerer emnet sig nede på sjettepladsen.

Det viser en rundspørge, som Epinion har lavet for Altinget og DR. 

Og den forskel gør, at det bliver svært for Jakob Ellemann (V) og Søren Pape (K) at fiske stemmer i det røde vælgerhav, når de taler om udlændinge.

På den anden side er de nødt til at markere sig på det emne, hvis de skal tilfredsstille den nuværende blå vælger. Gør de det ikke, står Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige klar til at kalde dem for udlændingeslappere, og dermed skabe tvivl om det vigtigste emne blandt deres vælgere.

Hvordan skal de store partier i blå blok – V og K – navigere over for den problemstilling? Og hvor er der mulighed for blå blok for rent faktisk at finde stemmer blandt venstrefløjen?

Altingets magasinredaktør og politiske analytiker, Esben Schjørring, forklarer mere om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00