Vælgerne kræver opgør med politikernes pensionsalder

Politikerne vil have danskerne til at arbejde mere. Derfor har de hævet både efterlønsalderen og pensionsalderen. Bare ikke for dem selv.

Det falder ikke i god jord hos vælgerne. De kræver, at politikerne også selv bidrager med et offer. Faktisk mener ni ud af ti vælgere, at politikerne bør hæve deres egen pensionsalder. Det viser en meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk.

De politikere, som har vedtaget reformen, kan fortsat selv gå på pension, når de fylder 60 år. Tilbage i 2006 ændrede Folketinget reglerne, så pensionsalderen for folketingspolitikere stiger i takt med efterlønsalderen. Men kun for dem, som er valgt efter 2007.

Reglerne er aldrig blevet ændret for de politikere, der blev valgt ind før 2007. Og det er stort set alle de ledende politikere, som har stået i spidsen for at hæve pensionsalderen for hovedparten af resten af befolkningen.

Harme hos fagbosser
Hos dele af fagbevægelsen har politikernes ageren også vakt harme. Fagforbundet FOA's formand Dennis Kristensen har beskyldt politikerne for hykleri her på Altinget.dk.

Og også Bente Sorgenfrey, der er formand for 450.000 primært offentligt ansatte funktionærer og tjenestemænd i fagforbundet FTF langer ud efter politikerne.

"Politikerne sender et rigtig skidt signal. Når de vil have befolkningen til at arbejde mere, så bør de gå i spidsen selv. Derfor bør politikerne få nogle ordninger, der harmonerer med det, som det øvrige arbejdsmarked skal følge. Det er altid svært at give afkald på gode vilkår, men nogle gange er man nødt til det," siger Bente Sorgenfrey.

I Folketinget har Enhedslisten stillet forslag om, at alle folketingspolitikernes pensionsalder skal hæves, så den følger den generelle alder for folkepension. Det forslag skal til afstemning i løbet af foråret, men udover Enhedslisten er det kun Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, som har tænkt sig at stemme for.

EL: En åbenlys urimelighed
Hos Enhedslisten er man ikke overrasket over vælgernes holdning.

"Folk kan simpelthen ikke forstå, hvordan politikerne kan gennemføre forringelser for store grupper i befolkningen, når man samtidig ikke vil gennemføre de samme forringelser for sig selv. Det kan ikke undgå at undergrave politikernes fælles troværdighed, og det er svært at se det som andet end et forsøg på at fastholde sine egne privilegier på trods af al rimelighed," siger Per Clausen.

"Det bør stå klart for alle partier, at det her er en åbenlys urimelighed, som der skal rettes op på. Det vil være meget dumt af os som politikere, hvis vi ikke på tværs af alle partier sørger for at rette op på denne sag," siger Per Clausen.

Unge politikere kan få tidlig pension
Men et flertal i Folketinget vil holde fast i politikernes gunstige pensionsvilkår.

Det betyder eksempelvis, at både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Venstres formand Lars Løkke Rasmussen kan få folketingspension og ministerpension som 60-årige. Deres jævnaldrende må vente med efterløn, til de er 65 år, og en pensionsalder på 68 år.

Dertil kommer en lang række unge folketingsmedlemmer, der kom i Folketinget før 2007. De kan også se frem til en pensionsalder på bare 60 år. Deres jævnaldrende kan derimod tidligst få efterløn som 66-årige og folkepension tidligst som 69-årige.

Det gælder eksempelvis Venstres 40-årige næstformand Kristian Jensen, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) 43 år, ex-beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) 39 år, socialminister Karen Hækkerup (S) 37 år, videnskabsminister Morten Østergaard (R) 35 år og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) 34 år.

Tavse ministre
Hos regeringen er der ikke den store lyst til at tale om politikernes pensionsalder. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ønsker ikke at kommentere sagen, og henviser til finansministeren eller Socialdemokraternes politiske ordfører.

Det kan ikke undgå at undergrave politikernes fælles troværdighed, og det er svært at se det som andet end et forsøg på at fastholde sine egne privilegier på trods af al rimelighed.

Per Clausen (EL)
Gruppeformand

Heller ikke beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ønsker at give sin mening til kende. Hun henviser i stedet til partiets gruppeformand Mogens Jensen.

På Christiansborg henviser det politiske flertal typisk til et hovedargument for ikke at hæve politikernes pensionsalder: At det ifølge juristerne muligvis kan være strid med grundlovens regler om ekspropriation, hvis man ændrer politikernes pensionsalder med tilbagevirkende kraft. Derfor er det kun de nye folketingsmedlemmers pensionsalder, der er blevet hævet.

"Vi har fået at vide, at det vil have karakter af ekspropriation, hvis vi ændrer på folketingsmedlemmernes pensionsvilkår med tilbagevirkende kraft. Og det, synes vi, ikke er rimeligt," siger Mogens Jensen (S).

Hvorfor tror du, at vælgernes holdning til den sag er så entydig?

"Jeg oplever generelt, at når man taler om folketingsmedlemmers løn og pensionsvilkår, så mener mange, at det ligger på et for højt niveau. Det, synes jeg, er uretfærdigt i forhold til den arbejdsindsats, der ydes, og det, der kræves af et folketingsmedlem. Og vores vilkår er sammenlignelige med andre landes parlamenter," siger Mogens Jensen.

V: Kan ikke sammenlignes med efterlønnen
Også Venstres næstformand og gruppeformand Kristian Jensen understreger, at Venstre ikke har planer om at ændre på politikernes pensionsalder. 

"Vores regler gælder de almindelige regler for aftalte arbejdsmarkedspensioner, og det skal de blive ved med at gøre. Hvis du som ansat i en virksomhed har haft en fratrædelsesaftale, der gælder fra en bestemt alder, så fortsætter den også," siger Kristian Jensen.

Mener du, at det er rimeligt, at I beholder jeres meget lave pensionsalder, når I har hævet pensionsalderen betragtelig for hovedparten af resten af befolkningen?

"Jeg mener, det er rimeligt, at de vilkår, der er gældende, når man indgår en kontrakt, også er gældende efterfølgende."

Der var vel også mange, der regnede med, at de kunne gå på efterløn som 60-årige, men efterlønsalderen hævede I jo pludseligt?

"Jeg er ikke enig i sammenligningen," siger Kristian Jensen.

Lykketoft: Politikerne freder ikke sig selv
Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) afviser, at der er tale om, at politikerne freder sig selv. Som 65-årig har det ikke nogen betydning for ham selv, da han allerede har passeret den nuværende alder for folkepension. 

"Jeg siger det her som en, der kan være fuldstændig ligeglad. Men juristerne mener, at det muligvis er i strid med reglerne om ekspropriation i grundloven. Det kan man ikke sammenligne med efterløn og folkepension, som er lovbestemt. Vi er en del af et aftalesystem, som ligner tjenestemændenes," siger Mogens Lykketoft.

Der er jo ikke nogen formel forhindring. Juristerne siger jo bare, at det er usikkert, om staten vil vinde sagen, hvis et folketingsmedlem lægger sag an ved domstolene?

"Der har aldrig været en sag af den art. Men man har vurderet, at sagen forholder sig sådan, fordi man sammenligner med tjenestemændenes rettigheder. Det er muligvis i strid med grundloven, men det er altid en afvejning. Jura er ikke en eksakt videnskab," siger Mogens Lykketoft.

Men bør politikerne ikke gå foran med et godt eksempel, når man hæver pensionsalderen for hovedparten resten af befolkningen?

"Vi er gået så langt, som vi mener, der er juridisk dækning for at gøre. Det er ikke et spørgsmål om at beskytte nogle politikere. Hvis vi ser væk fra, at nogle politikere kan bevare en tidlig pensionsalder, så er det også i befolkningens interesse, at man ikke knæsætter et princip om, at man kan lave større indgreb i private pensionsordninger, end man hidtil har gjort," siger Mogens Lykketoft.

Hvorfor tror du, at vælgernes holdning er så entydig?

"Det er jo, fordi politikerne bliver fremstillet som nogle, der forkrampet forsøger at fastholde nogle særrettigheder. Det, synes jeg, ikke er tilfældet," siger Mogens Lykketoft. 

Vælgerne om politikernes pensionsalder
Sådan har vi spurgt: Folketinget har netop hævet efterlønsalderen og pensionsalderen. Men politikere, som blev valgt ind i Folketinget før 2007, kan fortsat få pension fra Folketinget, når de bliver 60 år. Bør disse folketingsmedlemmers pensionsalder hæves efter din mening?

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdFpiYmFzNVhNQlBjNkxHVDZyVml2QWc&transpose=0&headers=0&range=A1%3AB3&gid=0&pub=1","options":{"legendTextStyle":{"fontSize":"12"},"animation":{"duration":500},"colors":["#3366CC","#DC3912","#FF9900","#109618","#990099","#0099C6","#DD4477","#66AA00","#B82E2E","#316395","#994499","#22AA99","#AAAA11","#6633CC","#E67300","#8B0707","#651067","#329262","#5574A6","#3B3EAC","#B77322","#16D620","#B91383","#F4359E","#9C5935","#A9C413","#2A778D","#668D1C","#BEA413","#0C5922","#743411"],"vAxis":{"format":""},"width":450,"theme":"maximized","is3D":false,"hAxis":{"format":""},"vAxes":[{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}},{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"pieHole":0,"booleanRole":"certainty","height":371,"legend":"right"},"state":{},"chartType":"PieChart","chartName":"Diagram2"} </script>
Meningsmålingen er udført af A&B Analyse for Altinget.dk i perioden 23/2 - 28/2 2012. Målingen er foretaget på nettet på baggrund af 1.218 repræsentativt udvalgte svarpersoner.