Vælgerne længes efter kontraktpolitik

Mindre end to måneder efter dannelsen af Thorning-regeringen ønsker vælgerne sig tilbage til tiden med såkaldt kontraktpolitik. Det viser en ny meningsmåling, hvor et solidt flertal af vælgerne foretrækker den politiske metode, som især tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) blev kendt for.

Kontraktpolitikken indebærer, at politikerne før et valg opstiller nogle meget håndfaste valgløfter, som man efterfølgende er bundet til at gennemføre. "Troværdigt", mener tilhængere af kontraktpolitik, men kritikerne ofte betegner det som "ufleksibelt".

En meningsmåling udført af A&B Analyse for Altinget.dk viser nu, at 52,1 procent af vælgerne er tilhængere af kontraktpolitikken, mens 38,7 procent er imod.

Det er så udpræget vælgerne fra Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der ønsker kontraktpolitikken tilbage, her er mellem 81 og 76 procent tilhængere af metoden. En lidt lavere tilslutning, men trods alt et klart flertal, findes hos Konservative, hvor 63 procent ønsker kontraktpolitik.

Vælgerne kan udmærket godt forstå, at når en finansiel krise vælter ind over landets grænser, så kan man ikke nøjes med at gøre det, man på forhånd har sagt, hvis det overhovedet ikke passer til den situation, man er i.

Marianne Jelved, radikal gruppeformand:
Om kontraktpolitik

Derimod vender regeringspartiernes vælgere sig i større eller mindre omfang mod kontraktpolitik. Størst modstand møder man hos vælgere fra Socialdemokraterne og Radikale, mens vælgere fra SF og Enhedslisten har en lidt større sympati for kontraktpolitik, selvom der også her er flertal imod.   

Snydt og bedraget
Dansk Folkeparti er aktuelt det parti, der mest ihærdigt forsvarer kontraktpolitikken, og folketingsgruppens næstformand Peter Skaarup kæder direkte meningsmålingens resultat sammen med de seneste ugers kritik af regeringen:

"Kontraktpolitik betyder, at vælgerne ved, hvad de kan regne med. Det er ikke at foragte i en tid med en "løftebruds-regering. Man har snydt og bedraget vælgerne, og det viser meningsmålingen jo klart, at man reagerer imod," siger Peter Skaarup.

Den radikale gruppeformand Marianne Jelved kunne ikke være mere uenig. Lige siden Fogh introducerede kontraktpolitikken, har Jelved været arg modstander af metoden. Hun er her helt på linje med sit partis vælgere, der med 71 procent har den største andel modstandere af kontraktpolitik:

"Man bilder folk ind, at man dermed har beskrevet, hvad man vil arbejde med i den følgende valgperiode. Men man kan jo ikke regere et land på den måde. For hvad gør man så, når der pludselig kommer en finansiel krise?" spørger Jelved og tilføjer:

"Det kan godt være, at der er nogle, der er blevet skuffede. Men man er nødt til at tage bestik af realiteterne. Så selvom vi radikale har haft sagt, at vi ønsker en bestemt vækstrate i den offentlige sektor, kan det jo ikke nytte noget, når der ikke er penge til det til."  

Uforudsete begivenheder
Finanskrisen har om noget demonstreret kontraktpolitikkens begrænsninger, siger Jelved:

"Vælgerne kan udmærket godt forstå, at når en finansiel krise vælter ind over landets grænser, så kan man ikke nøjes med at gøre, det man på forhånd har sagt, hvis det overhovedet ikke passer til den situation, man er i. Derfor er svaret, at der skal være en løbende dialog mellem politikere og vælgere mellem valgene."

Men kontraktpolitik forhindrer ikke en regering i at reagere på nye, uforudsete problemer, mener Skaarup:

"Man er selvfølgelig nødt til at tage højde for en helt ny konjunktursituation. Det var det, der betød, vi var nødt til at ændre kurs i forhold til efterlønnen. Men så er det vigtigt at give vælgerne mulighed for at tage stilling til den ny kurs ved et valg, inden det bliver gennemført," siger Peter Skaarup.

Skabte ny tillid
Marianne Jelved anser nu kontraktpolitikken for død, og peger på, at også Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister lagde afstand til den metode. Men Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby vil ikke uden videre skrive under på kontraktpolitikkens dødsdom:

"Kontaktpolitikken skabte en stor grad af tillid gennem 00'erne. Det var noget nyt, vælgerne havde jo ikke kunnet tro på Nyrups løfter," siger Trane Nørby og fortsætter:

"Situationen er en anden i dag, men det er fortsat helt afgørende, at man også  efter et valg kæmper for det, man lovede før et valg. I modsætning til den nuværende regering, hvor man bare har udstukket en række løfter for at komme til magten."

Trods en vis afstandtagen fra kontraktpolitik fra blandt andre Lars Løkke Rasmussen og Søren Pind (V) er Venstres vælgere fortsat de mest ihærdige tilhængere af metoden. Hele 81 procent af Venstre-vælgerne ønsker kontraktpolitikken tilbage.  

A&B-målingen er foretaget på nettet på basis af 1138 politisk repræsentativt udvalgte respondenter. Undersøgelsesperioden er 10. - 15. november.