Vælgerne svigter nye partiledere

Socialdemokraterne og Venstre er indtil videre dem, som vælgermæssigt har fået mest ud af, at De Radikale og Konservative har fået nye partiledere.

Siden Søren Pape Poulsen blev formand for Konservative i august, og Morten Østergaard blev partileder for Radikale i september, er vælgere svarende til 2,5 mandater i Folketinget sivet fra de to partier. Og det er i høj grad Helle Thorning-Schmidts og Lars Løkke Rasmussens partier, de søger til.

Det viser en ny analyse, som valgforsker Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet har foretaget for Altinget på baggrund af omkring 12.000 Gallup-interviews i det sidste kvartal af 2014.

Analysen giver dermed et reelt bud på, hvordan vælgerne har taget imod de to nye partiledere. Og ser man på Konservative, så har vælgere svarende til ét mandat i Folketinget forladt partiet. Endnu flere vælgere har forladt Radikale – nemlig svarende til halvandet mandat – efter Margrethe Vestager stoppede som leder for at blive EU-kommissær.

Hverken Morten Østergaard eller Søren Pape har udnyttet deres hvedebrødsdage. Men det er langt værre for Pape end Østergaard.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

De fleste radikale vælgere er enten gået til Socialdemokraterne eller vil ved et valg vælge sofaen, viser analysen. De konservative vælgere går mere entydigt til Venstre. (Se hele analysen her)

Værst for Pape
Udviklingen bør bekymre de to nye partiledere, vurderer Søren Risbjerg Thomsen.

”Ofte får nye partiledere en del positiv presseomtale i starten, og kan derfor forvente at holde sit niveau eller gå lidt frem i målingerne. Det har bare ikke været tilfældet med Østergaard og Pape, der begge ligner at have skuffet vælgerne,” siger han.

Politisk kommentator for Altinget, Erik Holstein, vurderer, at tallene er særligt problematiske for Konservatives Søren Pape Poulsen. Den konservative partiformand var et ubeskrevet blad, der trådte ind på den nationale politiske scene, og var i højere grad nødt til at udnytte nysgerrigheden den første tid fra medier og vælgere. For sidenhen vil det kun blive sværere at bryde igennem.

”Hverken Morten Østergaard eller Søren Pape har udnyttet deres hvedebrødsdage. Men det er langt værre for Pape end Østergaard,” siger Erik Holstein.

SF henter fra S
Ifølge ham er det helt ventet, at Radikale ville gå lidt tilbage efter Margrethe Vestager tog til Bruxelles. Et valgresultat på over syv procent, som partiet ligger til nu, er også helt acceptabelt – nærmest Radikales ”naturlige størrelse”. Og vil i hvert fald ikke betyde, at Østergaard udfordres som leder, vurderer Holstein.

”Derimod kan Pape ikke leve med et valgresultat, der siger fire procent. Et så sølle resultat ligger lysår fra Konservatives klassiske styrke, og en mand, der er valgt til at skabe fremgang, kan ikke opleve yderligere mandattab,” siger Erik Holstein.

Modsat Pape og Østergaard viser analysen, at SF's leder Pia Olsen Dyhr har fået vendt den nedadgående spiral siden lavpunktet, lige efter partiet trådte ud af regeringen sidste år. SF står stadig til at gå tilbage i forhold til valgresultatet i 2011, men partiet har fået stoppet vælgerflugten, og indhenter nu lidt af det tabte.

”SF har leveret mange af vælgerne bag Enhedslistens fremgang, men man kan se, at partiet nu begynder at hente lidt tilbage fra Enhedslisten og især fra Socialdemokraterne,” siger Søren Risbjerg Thomsen.

Kynisk Dyhr
Det er lykkedes et pænt stykke af vejen for SF-formanden at samle et parti, der var ved at blive splittet i atomer ovenpå regeringsdeltagelsen, vurderer Erik Holstein.

”I forhold til medier og offentlighed har Pia Olsen Dyhr en 'no bullshit'-stil, der giver hende en betydelig større gennemslagskraft end forgængeren Annette Vilhelmsen. Og så har Pia Olsen Dyhr taget nogle taktisk smarte træk, for eksempel hendes opsigtsvækkende parløb med Thulesen Dahl om dagpengene. Kynisk, ret opportunistisk, men et realpolitisk klogt træk,” siger Erik Holstein.

Se hele Risbjerg-analysen af alle partiernes vælgervandringer her.