Vælgervandringer: Konservative henter et mandat i rød lejr

SÅDAN VANDRER VÆLGERNE: Som det eneste borgerlige parti har Konservative hevet et mandat hen over midten. En blå valgsejr kræver dog fortsat, at Venstre bidrager til at vinde midtervælgerne, lyder vurderingen fra både en valgforsker og Altingets politiske kommentator.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Konservative nøjes ikke med at vinde vælgere fra kollegaerne i blå blok.

Partiet står nemlig også til at hente stemmer hen over midten fra Radikale og Socialdemokratiet.

Det viser en ny analyse af vælgernes vandringer siden folketingsvalget i 2019, som professor og valgforsker Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget på baggrund af data fra Kantar Gallup og Epinion.

Dokumentation

Om analysen

Analysen er foretaget for Altinget af Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Den er baseret på interviews foretaget af Kantar Gallup og Epinion i fjerde kvartal af 2020. I alt er 9.072 interviews med i analysen ("Ved ikke" mv. er fraregnet). 

1,0 svarer til 42.412 vælgere. Det er en promille af det samlede nuværende vælgerkorps, som er på 4.241.209 personer.

Artiklen og grafikken heri tager udgangspunkt i nettovandringerne, da det er det samlede antal vælgere, som partierne har tabt eller mistet. Men i tabellen nederst i artiklen kan du også se bruttovandringerne, der dækker over samtlige vandringer mellem partierne.

Vandringer er vægtet op mod valgresultatet ved FV2019 og seneste snit af for målingerne. Endvidere er der taget højde for forekomst af sofavælgere ved FV19 (SI 2019), førstegangsvælger nu (IS nu), sofavælgere nu (SI nu) og sidstegangsvælgere ved 2019. Dvs. andel som er død el. udvandret siden FV19 (IS død).


Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00