Vælgervandringer: Konservatives fremgang sker på bekostning af Venstre

VÆLGERNE VANDRER: Næsten ni ud af ti af Konservatives nye vælgere satte kryds ved Venstre ved sidste folketingsvalg. Det viser en ny analyse af, hvordan vælgerne er vandret siden valget i juni 2019. Samme analyse viser, at Nye Borgerliges optur i meningsmålingerne ikke alene skyldes Dansk Folkepartis nedtur.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Konservative kan hovedsageligt takke Venstre for den rekordopbakning, som partiet har oplevet i den seneste tid.

Det viser en ny analyse af vælgernes vandringer siden folketingsvalget i juni 2019, som professor og valgforsker Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

Siden folketingsvalget har Konservative vundet 95.433 nye vælgere, der kan lægges til de 233.865 stemmer, som partiet fik ved valget.

Dokumentation

Om analysen

Analysen er foretaget for Altinget af Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet.Den er baseret på interviews foretaget af Kantar Gallup i perioden 1/7-20 til 30/9-20 og Epinion i september. I alt er 9.828 interviews med i analysen ("Ved ikke" mv. er fraregnet). 

1,0 svarer til 42.336 vælgere. Det er en promille af det samlede nuværende vælgerkorps, som er på 4.233.656 personer.

Artiklen og grafikken heri tager udgangspunkt i nettovandringerne, da det er det samlede antal vælgere, som partierne har tabt eller mistet. Men i tabellen nederst i artiklen kan du også se bruttovandringerne, der dækker over samtlige vandringer mellem partierne.

Vandringer er vægtet op mod valgresultatet ved FV2019 og seneste snit af for målingerne. Endvidere er der taget højde for forekomst af sofavælgere ved FV19 (SI 2019), førstegangsvælger nu (IS nu), sofavælgere nu (SI nu) og sidstegangsvælgere ved 2019. Dvs. andel som er død el. udvandret siden FV19 (IS død).


Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00