Venlig magtspiller skal sikre orden i Venstres geledder

PORTRÆT: Den pragmatiske og vellidte Karsten Lauritzen skal samle Venstres folketingsgruppe. Selvom han virker blid, er han ikke blind for, hvordan man kommer til magt.

Det siges normalt, at der er højt til loftet og langt til døren i Venstre.

Partiet rummer både politikere som Inger Støjberg, som gik forrest i kampen for et burkaforbud og værdipolitisk ligger langt til højre, mens det også repræsenteres af Jan E. Jørgensen, der befinder sig i den modsatte side.

Splittelsen findes også mellem de Venstre-folketingsmedlemmer, der er valgt af vælgerne i de større byer og som kæmper for grønne tiltag, og de, som repræsenterer Venstres oprindelig højborge omkring i landbruget.

Den cocktail af holdninger krydres af et tidligere delt formandskab, der også har luftet egne tanker og forslag i medierne.

Men efter sensommerens formandsopgør er tiden ikke til soloridt og splittelse i partiet, der nu søger efter en ny fælles kurs, der kan give det nøglerne til Statsministeriet.

Samlingen startede med valget af Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg, der repræsenterer hver sit ringhjørne i værdipolitikken og mellem by- og land-Venstre.

Og nu er den 36-årige Karsten Lauritzen blevet betroet den vigtige opgave at fastholde ro og orden i Venstres store folketingsgruppe, der tæller 42 medlemmer, så uenighederne aldrig når udenfor gruppeværelset.

Pragmatikeren
Der var bred enighed blandt Venstres folketingsmedlemmer om, at Karsten Lauritzen var den rette mand til at afløse Jakob Ellemann-Jensen som partiets gruppeformand.

Den unge nordjyde er ifølge Altingets kilder meget vellidt blandt sine kollegaer. Han betegnes blandt andet som venlig, særdeles socialt kompetent og en god lytter.
Det fremhæves også, at han har et godt kendskab til de 42 medlemmers forskellige synspunkter, holdninger og værdier, hvilket kan blive nøglen til at holde ro og orden.

Bag det umiddelbart unge ydre gemmer sig en erfaren folketingspolitiker, som har siddet i Folketinget i 13 år, hvoraf han har været minister i fire år. Ifølge flere af Altingets kilder betyder det, at han er særlig god til at sætte sig i både de nye og unge medlemmers sted, mens han også kan appellere til partikollegaer med flere års erfaringer – og de tidligere ministre, der nu skal finde sig til rette i oppositionen og folketingsgruppen.

”Han er god til at opbygge relationer til de forskellige persontyper, der er i gruppen. Han er godt castet, selvom han er den yngste i Venstres historie,” siger Troels Lund Poulsen, som foruden at være Venstres finansordfører også bliver betegnet som en af partiets strateger.

Et andet ord, der går igen i kildernes beskrivelse af Lauritzen er pragmatisk. Han er god til at spotte kompromiset og den rette konklusion, og i løbet af sin tid som gruppenæstformand, har han allerede prøvet kræfter med at lede møderne, når partiets formand Jakob Ellemann-Jensen har været forhindret i at deltage i gruppemøderne.

”Jeg har hørt, at han er god til ikke at konkludere for hårdt. Han er en god mødeleder, han er god til at pleje de sarte planter. Folk skal behandles på forskellige måder. Han har den der psykologiske fingerspidsfornemmelse til, hvordan folk skal behandles,” siger politisk kommentator Jarl Cordua.


Gennem størstedelen af sin tid i Folketinget har Karsten Lauritzen været allieret med Kristian Jensen. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Magtspilleren
Selvom han sjældent har lagt sig ud med sine partifæller til offentligt skue, er der ingen tvivl om, at han har været særdeles aktiv på de indre linjer.

”Han er ganske ferm til magtkampe. Han gør det på en måde, hvor han ikke får fjender,” siger Altingets politiske kommentator Erik Holstein og tilføjer:

”Der er nogle, der får sagt giftige ting om hinanden. Det gør han ikke. Jeg har aldrig oplevet ham blive personlig. Han agerer i stedet bag facaden.”

Evnerne udi magtspillet om posterne i partiet taler sit eget tydelige sprog, nu hvor de har ført ham til en central placering i partiledelsen.

Men det kom allerede til syne i 2014, hvor Karsten Lauritzen for en enkelt gangs skyld deltog i en offentlig magtkamp. Han var under formandsopgøret blandt den gruppe af folketingsmedlemmer, som krævede, at Lars Løkke Rasmussen trak sig som formand.

Dengang var blev han betegnet som et medlem af Kristian Jensen-fløjen i partiet. Det resulterede efterfølgende i en ministerpost, der ses som en del af Løkkes betaling til Jensen-fløjen efter det såkaldte delte formandskab blev indgået. Men alliancen mellem Jensen og Lauritzen var formentlig også årsagen til, at Karsten Lauritzen som spritny minister kunne indtræde i det magtfulde økonomiudvalg.

Den post bestred han helt frem til juni 2018, hvor han mistede pladsen til fordel for Troels Lund Poulsen, der var på Løkkes hold under opgøret i 2014.

”Jeg vil gerne fremhæve hans evner til at lave alliancer i rette tid. Først var han på Kristian Jensens hold, hvilket sikrede ham en position, da magten blev delt,” siger Jarl Cordua og tilføjer:

”Han har næse for det og skifter hest i tide. Han fandt en ny alliance, der kunne give ham magt under Ellemann.”

Fjerde gang er lykkens gang
Hesten blev formentlig skiftet i sensommeren, hvor drømmen om gruppeformandsposten glippede.
Alliancen med Kristian Jensen havde placeret Karsten Lauritzen på en af de øverste pladser i den magtkabale, som den daværende næstformand havde lagt for Venstres ledelse efter folketingsvalget.

Kabalen indebar, at Karsten Lauritzen skulle være ny gruppeformand, mens en anden af Jensens loyale støtter Ellen Trane Nørby skulle have posten som gruppenæstformand, og Sophie Løhde skulle gøres til politisk ordfører.

Men sådan kom det som bekendt ikke til at udspille sig. Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, opgav Kristian Jensen sin kabale og tog selv tjansen som gruppeformand for at sikre sin egen magt overfor Inger Støjberg, der forsøgte – uden held – at blive gruppenæstformand.

Efter Jakob Ellemann-Jensen meldte sig på banen som ny formand, fik han nu offentlig opbakning fra Karsten Lauritzen. Ligeledes fik Inger Støjberg, der kæmpede for at blive næstformand, hans støtte.

Selvom han nu havde sat sine kort på det vindende hold, blev tredje gang ikke lykkens gang. Ellemann-Jensen tog selv gruppeformandsposten, som Lauritzen ellers denne gang offentligt også have udtrykt interesse i.

I juni 2020 lykkedes det omsider for ham at få spillet sig til plads i partiledelsen, som han eftersigende har haft blik på siden 2018, hvor han sad i Skatteministeriet. Dengang blev Søren Gade afløst af Karen Ellemann, men Karsten Lauritzen var også blevet nævnt i medierne som et muligt bud på en arvtager.

Og i et interview med TV 2 efterfølgende afviste han ikke, at han var i spil.


Karsten Lauritzen og Venstres politiske ordfører er i løbet af årene i Folketinget kommet tættere på hinanden. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Spidse albuer eller ej
Ifølge Altingets kilder har Karsten Lauritzen og Jakob Ellemann-Jensen allerede nu fået et godt og respektfuldt samarbejde, og forholdet skades heller ikke af, at de to deler samme humoristiske tilgang.
”De er tæt på hinanden, og de fungerer godt sammen,” siger en kilde i Venstre.

Men siden sit allianceskift har Karsten Lauritzen også fået plads i den såkaldte L-bande, som Berlingske og Ekstra Bladet har beskrevet. Ifølge medierne har banden overtaget en del af styringen af folketingsgruppen, mens Jakob Ellemann-Jensen har haft travlt med at turnere rundt i baglandet.

L’et kommer af medlemmernes efternavne: Lauritzen, Løhde og Lund. Sophie Løhde er i kraft af sin rolle som politisk ordfører også højtplaceret sammen med den nye gruppeformand og finansordføreren.

Men de to allierede kan give et problem for Karsten Lauritzen. Ifølge en kilde i partiet har Lauritzen ikke spidse nok albuer, og derfor lader han sig skubbe på plads af de to stærke profiler. Selvom den ny placering viser, at han indtil nu har mestret magtspillet, understreger kilden, at Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen er endnu større magtspillere. Og hvis han ikke får spidset albuerne af, kan han risikere at blive klemt mellem de to.

Jarl Cordua deler ikke opfattelsen af, at Karsten Lauritzen ikke har spidse albuer, fordi han altid har været et navn, der er blevet nævnt i forbindelse med magten efter valget. Foruden sin placering i Kristian Jensens magtkabale var Karsten Lauritzens navn også et af dem, der gik igen, da baglandet krævede nye personer i Venstres ledelse.

”Han er en magtspiller og opportunist. Hvis Ellemann ikke leverer, kunne jeg godt forestille mig, at Lauritzen trækker stikket på ham. Ham og Troels Lund bør man holde øje med,” siger Jarl Cordua.

Skarpe holdninger
Indenfor de seneste fem år er Karsten Lauritzen især blevet kendt for at være den skatteminister, der overlevede en hel valgperiode i det skandaleramte ministerium. Men selvom han har fået megen ros for sine evner som skatteminister, er det ikke det område, der definerer ham som politiker.

Som nyvalgt folketingsmedlem blev han i 2007 Venstres integrationsordfører, og efter valget i 2011 fik han posten som retsordfører. I et interview med TV 2 fra 2018 siger den daværende skatteminister også, at han inden ministerudnævnelsen var mere optaget af udlændinge- og retspolitikken.

Og den interesse er værd at bide mærke i, siger Erik Holstein. Ifølge ham er Karsten Lauritzen placeret mere til højre end Venstres politiske midte på spørgsmål om rets-, integrations- og EU-politikken.
Det kom blandt andet frem i et interview med Altinget i maj 2015, hvor Karsten Lauritzen var fortaler for, at en fremtidig borgerlig regering skulle kæmpe imod ”de internationale konventioners spændetrøje”.

Men selvom Karsten Lauritzen ifølge Erik Holstein deler mange synspunkter med Venstres næstformand Inger Støjberg, skiller han ikke vandene på samme måde.

”Han har en saglig tilgang. Han sætter sig ind i sagerne og har klare holdninger, men han formår at give udtryk for dem uden at splitte partiet,” siger Erik Holstein.

Derfor bør det ikke nødvendigvis give anledning til kurrer på tråden i forholdet til Jakob Ellemann-Jensen, der er mere midtsøgende. Men det er et de steder, hvor der kunne være en potentiel konflikt, hvis der skal peges på nogen, siger Altingets politiske kommentator.

”Men han er pragmatisk nok. Derfor kan det dog stadig give konflikter i ledelsen, når der er politisk uenighed.”

I løbet af den seneste måned har Venstre markeret sig politisk på netop EU-området og i forhold til integrationspolitikken. Partiet har brudt med flere årtiers tradition og ikke givet stemt for regeringens udspil til forhandlingerne om EU’s langsigtede budget, og så vil partiet stillet et forslag om at forbyde bønnekald i det offentlige rum.


I 2015 blev Karsten Lauritzen udnævnt som ny skatteminister og fik samtidig en plads i regeringens magtfulde økonomiudvalg. Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Ingen omvandrende bisse
Posten som gruppeformanden har tidligere været indtaget af markante skikkelser som Søren Gade og Hans Christian Schmidt, der ikke har været bleg for at banke til sine partifæller i offentligheden. Begge to var blandt andet særligt kendt for slå ud efter Venstres egne ministre, når partiet sad i regering.

Kan Lauritzen gøre de herrer kunsten efter på sin egen facon? Det bliver den store prøve, siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

”Han er ikke ligefrem en omvandrende bisse. Han skal være i stand til at sætte sig igennem og supplere sin venlige stil med at kunne slå igennem,” siger han og tilføjer:

”Han mangler at vise, om han kan tage de ubehagelige konfrontationer.”

Det kan dog gøres uden, at det kræver offentlige slåskampe, hvis man spørger den nyslåede gruppeformand. Altinget har talt med Karsten Lauritzen for at få hans syn på, hvordan han skal tackle den nye rolle.

”Det er min opgave at minde folk om, at de er en del af et fællesskab. Og når man går ud som solorytter uden opbakning fra Venstres folketingsgruppe, så forbryder man sig mod det fællesskab,” siger han til Altinget.

”Jeg tror på, at man kan løse mange problemer over en kop kaffe.”

Dialogkaffe?

”Ikke nødvendigvis dialogkaffe. Men en samtale over en kaffe, for det er ikke altid dialog, der er brug for."

”Og så er der nogle gange, hvor man ikke kan løse problemerne på den måde. Og så må man gribe til nogle andre redskaber i værktøjskassen."

Hvad er det for nogle andre redskaber?

”Det kan læserne af denne artiklen nok selv gætte sig til. Det behøver jeg ikke sætte ord på."


Karsten Lauritzen har ifølge Altingets kilder udviklet et tæt forhold til den nye Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fremtiden
Hvis Venstre en dag kommer i regering igen er Karsten Lauritzen ifølge Altingets kilder selvskrevet til en ministerpost. Men hvis han består opgaven som gruppeformand, kan den 36-årige nordjyde drive det videre derfra til måske en dag at indtage den absolutte topplacering i partiet?

Erik Holstein spår, at han vil spille en vigtig rolle i Venstre i mange år fremover, og han er også et bud på en ny formand en dag.

Det vil dog blive afgørende, hvordan Lauritzen løser opgaven som gruppeformand, siger han. Igennem den kan han nemlig skabe sig de allierede, som bliver vigtige for ham i fremtidens kamp om topposterne i Venstre.

”Karsten Lauritzen har hidtil formået at tage ret skarpe standpunkter såvel politisk som i partiets fløjkrige – uden at få en masse fjender på den konto. Den egenskab skal han rendyrke som gruppeformand: Han skal være i stand til at sætte gruppefæller på plads uden at få for mange fjender. En ferm gruppeformand skal kunne bruge posten til at skabe vigtige alliancer,” siger Erik Holstein.

Det er dog ikke nok i sig selv. I løbet af sin tid som gruppeformand skal Karsten Lauritzen også udnytte sin nye platform til at markere sig offentligt med sine skarpe holdninger til blandt andet rets- og integrationsområdet, mener den politiske kommentator. Ellers kan han ikke udvikle et fuldt formandspotentiale:

”Hvis Venstre igen kommer i regering, er Lauritzen selvskrevet til en ministerpost, men han skal vokse et niveau, hvis han skal stå som arvtager, den dag Jakob Ellemann stopper.” 

Forrige artikel Snit af målinger: Dansk Folkeparti får den laveste opbakning i 22 år Snit af målinger: Dansk Folkeparti får den laveste opbakning i 22 år Næste artikel Valgforsker: Alternativets deroute gavner Veganerpartiet Valgforsker: Alternativets deroute gavner Veganerpartiet
Konservative tilbage fra dødsriget

Konservative tilbage fra dødsriget

ANALYSE: Den konservative fremgang er en kombination af målrettet strategi og rent held. Partiet var for få år siden tæt på endnu et formandsskift, og det blev diskuteret, om Konservative kunne overleve som et kommunalt parti.