1. oktober 202208:00 - 18:00
Statsministeren rejser til London og Bruxelles for at drøfte gas-sabotage

Statsminister Mette Frederiksen (S) mødes lørdag med Storbritanniens premierminister, Liz Truss, og Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg og formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, i Bruxelles.

Både EU og NATO har udsendt erklæringer i kølvandet på skaderne på Nord Stream 1 og 2, og forud for sine rejser siger Mette Frederiksen i en pressemeddelelse:

”Regeringen ser på skaderne på Nord Stream 1 og 2 med den største alvor. Det handler om hele Europas infrastruktur, men alvoren mærkes selvsagt især hos os, da hændelserne er sket i vores nærområde. Jeg er i tæt dialog med vores partnere for at drøfte situationen og sikre et tæt samarbejde. Blandt andet om hvordan vi fremadrettet beskytter vores europæiske energiinfrastruktur bedre.”

Rejserne til London og Bruxelles kommer i forlængelse af samtaler med en række stats- og regeringschefer, herunder en videokonference med den tyske kansler, Olaf Scholz, den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, og den svenske statsminister, Magdalena Andersson, som leder den svenske overgangsregering. Det oplyser Statsministeriet i pressemeddelelsen.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charles Michel

Formand, Det Europæiske Råd
cand.jur. (Université Libre de Bruxelles, University of Amsterdam 1998)

Jens Stoltenberg

Generalsekretær, Nato, fhv. statsminister, Norge
cand.oecon. (Oslo Uni. 1987)

Liz Truss

Fhv. premierminister, Storbritannien (Conservative Party)
Politik, filosofi og økonomi (Oxford Uni. 1996)

0:000:00